Arveregler

Vil du gerne blive klogere på arvereglerne for henholdsvis ægtefæller, søskende, børn og så videre? Eller måske vide, hvordan du skal forholde dig til arvereglerne i forhold til skat, arveafgift, tvangsarv og uskiftet bo? Så læs med her, hvor vi gennemgår det hele punkt for punkt

  1. Samlevende
  2. Ægtefæller
  3. Fællesbørn og stedbørn (særbørn)
  4. Søskende og halvsøskende
  5. Skatter, retsafgift og arveafgift
  6. Uskiftet bo
  7. Tvangsarv

Samlevende

Hvad siger arvereglerne, når I er samlevende?

I Danmark arver samlevende ikke pr. automatik efter hinanden. Det er uanset, om I har boet sammen i lang tid eller har børn sammen. Som samlevende kan I kun arve efter hinanden, hvis I har oprettet et samlevertestamente.

Arveregler for samlevende

Når I intet arver efter hinanden, vil det være jeres børn eller jeres forældre, der arver efter afdøde.

Hvor meget betaler samlevende i arveafgift?

Samlevende betaler som udgangspunkt den høje arveafgift på 36,25 % af arven. Arvereglerne foreskriver dog, at I kan nøjes med at betale 15 %, hvis I opfylder en af følgende:

  • I har boet under ægteskabelige forhold på samme adresse i mere end 2 år
  • I har barn sammen eller venter barn sammen.

Arveafgift for samlevende

To gode venner, der er samboende, skal altså betale fuld arveafgift til staten, da der ikke er tale om ægteskabelige forhold.

Et kærestepar, derimod, vil blive betragtet som samboende under ægteskabelige forhold.

Hvad kan samboende gøre med et testamente?

Som samlevende er det utrolig vigtig at oprette et testamente, da I ellers ikke arver efter hinanden. Når I har oprettet et testamente, kan I arve efter hinanden, som var I ægtefæller.

I kan give hinanden 100 % af jeres arv, hvis I ikke har børn. Hvis I har børn, skal I som minimum give børnene 12,5 % af jeres arv hver især.

Ægtefæller skal ligeledes give deres børn 12,5 % af deres respektive arv. Dette gælder også, selvom ægtefæller laver et testamente.

Arveregler | Hvordan ser reglerne ud for dig?

Ægtefæller

Hvad siger reglerne, når I er gift?

Når I er gift, er I bedst muligt stillet ifølge de danske arveregler. I arver nemlig alt efter hinanden - hvis I altså ikke har børn. Hvis den afdøde ægtefælle har børn, vil afdødes børn arve 50 % af den arv, som afdøde efterlader.

Arveregler for ægtefæller

Hvor meget betaler ægtefæller i arveafgift?

Som ægtefæller er I de eneste personer i Danmark, der ikke betaler arveafgift, når I arver efter hinanden. I betaler altså 0 % i arveafgift til staten. Det eneste, I skal betale, er de retsafgifter, der er forbundet med at skifte boet. Dette kan I læse om mere om her:

Arveafgift for ægtefæller

Hvad kan ægtefæller gøre med et testamente?

Er det nødvendigt at oprette et testamente, når I som ægtefæller ønsker at arve efter hinanden? Det korte svar er: ja! Hvis I ikke opretter et testamente, arver I nemlig kun 50 % efter hinanden. Jeres børn får den anden del af afdødes efterladte arv.

De fleste ægtefæller ønsker, at de skal arve så tæt på 100 % efter hinanden som muligt. For at arve mest muligt efter hinanden (dette kan være op til 87,5 % af arven), skal I oprette et testamente.

Fællesbørn og stedbørn (særbørn)

Hvad siger reglerne om fællesbørn og stedbørn?

Børn kan enten være dine børn alene, fællesbørn eller stedbørn (også kaldet særbørn). Der gælder forskellige regler, så derfor har vi delt det op i 2 punkter:

Børn efter dig:

Alle biologiske og adopterede børn af dig er arveberettigede, når du går bort. Disse børn kan enten være dine børn alene eller børn, som du har sammen med din samlever/ægtefælle.

Disse børn er tvangsarvinger efter dig. Børnene får derfor som minimum udbetalt tvangsarv, når du går bort.

Arveregler for egne børn

Børn af din ægtefælle/samlever, som ikke er dine børn:

Under denne kategori hører stedbørn, også kaldet særbørn. Det er altså børn af din samlever/ægtefælle, som ikke er biologisk tilknyttet dig eller adopteret af dig. 

Stedbørn, eller særbørn, arver intet efter dig, det er kun dine egne børn, der arver efter dig. Du kan læse mere om, hvordan arverækkefølgen ser ud ved at klikke her.

Arveregler for ikke egne børn

Hvor meget betaler børnene i arveafgift?

Dine egne børn betaler altid 15 % i arveafgift. Hvis du har tilgodeset dine stedbørn/særbørn i et testamente, betaler de også ”kun” 15 % - såfremt:

  • De har boet på samme adresse som dig, inden de fyldte 15 år og
  • De har boet sammen med dig i mere end 5 år uafbrudt.

Arveafgift for børn

Hvis disse krav ikke er opfyldt, skal dine stedbørn/særbørn betale op til 36,25 % af den arv, som du måtte tildele dem.

Hvad kan børnene få ud af, at du opretter et testamente?

Når du opretter et testamente, kan du først og fremmest benytte de danske arveregler til at beskytte din samlever/ægtefælle med. Ægtefæller/samlevende gør ofte det, at de tildeler hinanden mest mulig arv, når den anden går bort.

Derudover lader mange deres børn arve efter længstlevende - altså, når begge parter er gået bort. På den måde kan samleveren/ægtefællen leve videre uden økonomiske udfordringer, og børnene er sikret en fair fordeling af arven efter længstlevende.

Arven kan fordeles til både egne børn og stedbørn/særbørn, når der oprettes et testamente.

Søskende og halvsøskende

Hvad siger arvereglerne om søskende og halvsøskende?

Har du søskende eller halvsøskende? Og hvornår arver søskende efter dig? Søskende træder ind som arvinger i stedet for dine forældre, hvis du ikke har ægtefælle, børn, børnebørn eller levende forældre.

Det betyder, at helsøskende arver dig igennem både jeres fælles far og fælles mor. Halvsøskende arver kun efter den forælder, som I deler slægtsskab med.

Eksempel på arveregler mellem søskende

Peter efterlader sig hverken børn, ægtefælle eller levende forældre. Peter har en helsøster og en halvbror. Halvbroderen er faderens søn. Peter efterlader sig 100 kroner.

Hvor meget får Peters søskende i arv efter Peter?
Peters mor skulle have haft halvdelen af Peters arv (50 kroner). Da moderen ikke lever, går arven videre til moderens børn. Peters søster får altså 50 kroner af moderens arv.

Peters far skulle også have haft 50 kroner af Peters arv. Disse 50 kroner skal deles mellem faderens to børn. Peters søster får derfor 25 kroner, mens Peters halvbror får de resterende 25 kroner.

Peters helsøster får samlet set 75 kroner (50 + 25 ) efter Peter. Peters halvbror får 25 kroner efter Peter.

Hvor meget betaler søskende i arveafgift?

Søskende betaler altid fuld arveafgift, som er op til 36,25 %. I visse tilfælde kan søskende "kun" skulle betale 30 % i arveafgift - det kræver, at afdøde har benyttet sig af 30 %-reglen. Det kan du læse mere om her.

Hvad kan du gøre for dine søskende med et testamente?

Når du opretter et testamente, kan du selv bestemme, hvem der skal arve hvad. Hvis du ikke opretter et testamente, vil det være arveloven, der fordeler arven som i ovenstående eksempel.

Du kan også mindske arveafgiften til dine søskende ved at gøre brug af 30 % - reglen. Mange søskende får sig en positiv overraskelse, når de finder ud af, at afdøde har brugt arvereglerne til at mindske boets arveafgift.

Skatter, retsafgift og arveafgift

Reglerne for skat og arveafgift kan deles op i 4 forskellige punkter, som du kan se nedenfor. 

Boets skyldige skat

Boet skal betale for afdødes skyldige skatter. Hvis afdøde havde mellemværende i forbindelse med skyldig indkomstskat eller anden form for skat, skal disse skatter betales, før boet udbetales til arvingerne.

Ægtefælles skyldige skat

Overtager du den skattegæld, som din ægtefælle skylder? Ja det gør du, når I er gift. Når I er gift, har I fælleseje. I overtager dermed skatteforpligtelser og anden stiftet gæld efter hinanden.

Hvis din ægtefælle for eksempel skylder 100.000 kroner til SKAT, så arver du altså denne skatteforpligtelse.

Retsafgifter

Når et bo gøres op, er det forbundet med retsafgifter til skifteretten. Retsafgifternes størrelse for boopgørelse er følgende i 2023:

  • 1.500 kroner, når boet er under 1,5 million kroner.
  • 9.000 kroner i tillægsafgift, når boet er over 1,5 million kroner.

Disse retsafgifter er gældende, hvis arvingerne er enige om, at boet skal skiftes privat.

Et privat skifte betyder, at arvingerne udpeger en kontaktperson, der indleverer boopgørelse med videre til Skifteretten. Hvis arvingerne ikke er enige om et privat skifte, vil der i stedet blive udpeget en bobestyrer.

Arveafgifter

Når du arver i Danmark, vil der næsten altid være betaling af arveafgift til staten forbundet med arven. Alle betaler arveafgift med undtagelse af ægtefæller og velgørende organisationer.

Følgende afgifter betales jf. arvereglerne:

  • 0 % - Ægtefæller og velgørende organisationer.
  • 15 % - Forældre, børn, børnebørn, oldebørn.
  • 36,25 % - Alle andre end ovenstående.
Arveafgift | Den er mellem 0 % og 36,25 %

Det er muligt at mindske arveafgiften mellem forældre og børn, hvis forældrene giver afgiftsfrie gaver til børnene. På den måde mindsker forældrene deres formue, mens de stadig er i live, og børnene arver mindre, når forældrene går bort.

Uskiftet bo

Hvordan er arvereglerne, når ægtefæller vælger at sidde i uskiftet bo efter hinanden?

  • Ægtefæller kan sidde i uskiftet bo efter hinanden.
  • Samlevende kan ikke sidde i uskiftet bo efter hinanden.
  • Ægtefæller bestemmer selv, om de ønsker at sidde i uskiftet bo med deres fælles børn.
  • Hvis afdøde ægtefælle har et barn fra et andet forhold, så bestemmer dette barn, om længstlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo.

Når I, som ægtefæller, har fælles børn, så vælger I altså selv, om I vil sidde i uskiftet bo med børnene. I behøver derfor ikke at foretage jer noget i denne forbindelse.

Uskiftet Bo | Sådan sikrer du din ægtefælle

Hvis I derimod har børn fra tidligere forhold, vil det være en god idé at få disse børn til at skrive under på et forhåndssamtykke til uskiftet bo. Når forhåndssamtykket er skrevet under, vil længstlevende ægtefælle kunne bestemme, om vedkommende vil sidde i uskiftet bo. Længstlevende er dermed ikke overladt til barnets velvilje.

Opret samtykke til uskiftet bo

Tvangsarv

Hvad er tvangsarv, og hvad siger arvereglerne om tvangsarv?

Tvangsarv er den arv, som din ægtefælle og børn altid skal modtage, når du går bort. Hvis du hverken har ægtefælle eller børn, har du ingen tvangsarvinger jf. arvereglerne.

Tvangsarv udgør 25 % af din samlede arv og fordeles således:

  • Hvis du har du en ægtefælle, men ingen børn, får din ægtefælle hele tvangsarven på 25 % af din arv.
  • Har du både ægtefælle og børn, skal din ægtefælle have halvdelen af tvangsarven. Det vil sige, at tvangsarven til din ægtefælle er 12,5 %, mens dine børn skal dele de resterende 12,5 % ligeligt.
  • Har du børn, men ingen ægtefælle, får børnene hele tvangsarven på 25 % til deling mellem sig.
  • Hvis du hverken har børn eller ægtefælle, skal der ikke betales tvangsarv. Hele din arv er således friarv.

Den del af arve, der er tilbage, når tvangsarven er trukket, kaldes friarv. Friarven kan du frit fordele, som du ønsker.

Tvangsarv | 0 - 25 % er Tvangsarv efter dig!

Tvangsarv og testamente

Mange ægtefæller og samlevende vælger at give deres børn tvangsarv, når den ene af parterne går bort. Dette gør de, så længstlevende ægtefælle/samlever kan få mest mulig arv i stedet for, at børnene straks får arv udbetalt.

Når længstlevende er gået bort, så vælger de fleste at fordele arven blandt deres arvinger.

På denne måde udnyttes arvereglerne på bedst mulig vis for længstlevende ægtefælle.