Arverækkefølge

Komplet guide til arverækkefølge

For eksempel tror samlevende ofte, at de arver efter hinanden, hvis de bare har boet sammen i mere end 2 år. Men sådan forholder det sig desværre ikke. Samlevende arver aldrig efter hinanden - arverækkefølgen er en helt anden!

1. Arveklasser
2. Arverækkefølge - ægtefæller
3. Arverækkefølge - samlevende
4. Arverækkefølge - alene

Arveklasser

Hvis du ikke har oprettet et testamente, bestemmer arveloven, hvem der arver efter dig. Du kan dog altid ændre i arverækkefælgen, hvis du sørger for at oprette et testamente. Arverækkenfølgen bestemmes af arveklasserne i arveloven.

Overordnet set er der 3 arveklasser i Danmark

Loven fungerer på den måde, at hvis du har arvinger i arveklasse 1, vil de få arven efter dig. Har du ikke arvinger i arveklasse 1, søger der efter arvinger i arveklasse 2 og så fremdeles.

Hvis der ikke er arvinger i nogle af de 3 arveklasser, vil statskassen få al din arv.

Arveklasse 1 – ægtefæller og børn, dernæst børnebørn

Ægtefæller hører til i den første arveklasse sammen med børn. Ægtefæller arver 50 % af arven, mens børnene skal dele de resterende 50 %.

Hvis dit barn er gået bort, men har fået børn, så arver dine børnebørn efter dig.

Eksempel på arverækkefølgen i arveklasse 1

Du efterlader dig en ægtefælle, 2 børn og 1.000.000 kroner. Din ægtefælle vil dermed arve 500.000 kroner, mens dine børn vil arve 250.000 kroner hver.

Hvis dit ene barn er gået bort, men har efterladt sig tre børn, vil de tre børn skulle dele din arv. Dine børnebørn får dermed 83.333 kroner hver.

Hvis du ikke har arvinger i arveklasse 1, søges der efter arvinger i arveklasse 2.

Se video

Arveklasse 2 – forældre, dernæst forældres børn

Arveklasse 2 omfatter forældre og forældres børn. Hvis dine forældre er i live, arver de hver 50 % af din arv.

Hvis dine forældre er gået bort, går arverækkefølgen videre til dine forældres børn. Dette er dine legale søskende. Med dette menes både hel- og halvsøskende, hvad enten de er biologiske eller adopteret.

Eksempel på arverækkefølgen i arveklasse 2

Du efterlader dig 1.000.000 kroner og har ingen arvinger i arveklasse 1. Begge dine forældre er i live og arver dermed hver især 500.000 kroner efter dig.

Hvis dine forældre er gået bort og har efterladt sig 4 børn (dine 3 søskende og dig), vil dine søskende hver arve 1/3.

Hvis den ene af dine 3 søskende kun er barn af en af dine forældre (din halvsøskende), skal denne person kun modtage halvt så meget arv, som dine andre søskende.

Har du ikke har arvinger i hverken arveklasse 1 eller 2, så går arverækkefølgen videre til arveklasse 3.

Arveklasse 3 – bedsteforældre, dernæst deres børn

Arveklasse 3 omfatter dine bedsteforældre og deres børn. Dine bedsteforældres børn er dine mor- og farbrødre samt fastre og mostre.

De samme regler gør sig gældende i arveklasse 3, som i de øvrige arveklasser. Er dine bedsteforældre i live, skal de dele arven efter dig mellem sig i fire lige store dele.

Er dine bedsteforældre ikke i live, skal dine fastre, mostre, farbrødre og morbrødre dele arven efter dig.

Eksempel på arverækkefølgen i arveklasse 3

Du efterlader dig 1.000.000 kroner. Alle dine bedsteforældre er i live. De arver derfor hver især 250.000 kroner efter dig.

Lad os antage, at alle dine bedsteforældre er gået bort. I stedet har du 3 morbrødre og 2 fastre. I det tilfælde vil dine 3 morbrødre skulle dele 500.000 kroner, mens dine fastre ligeledes skal dele 500.000 kroner.

Hvordan ser arverækkefølgen ud for dig? Dette kan du læse mere specifikt om i nedenstående. Du er også velkommen til at ringe eller skrive til os, så vil vi hjælpe dig!

Arverækkefølge ægtefæller

Er du gift, regner du sikkert med, at du og din ægtefælle arver alt efter hinanden? Det er der mange, der tror. I nogle tilfælde er dette også korrekt. Hvis ingen af jer har børn, arver I nemlig alt efter hinanden, men hvis ikke I har børn.

Ægtefæller med børn

Hvis du går bort, vil din ægtefælle arve 50 % af efter dig. De resterende 50 % af arven går til dine egne børn. Fordeling af arv tager udelukkende udgangspunkt i den arv, du selv efterlader. Din ægtefælle beholder altid sin egen andel af formuen.

Eksempel på fordeling af arv mellem ægtefæller og børn

Du efterlader dig en ægtefælle og to børn. Du og din ægtefælle har samlet set en formue på 1.000.000 kroner. Fordeling af formuen vil være:

• Din ægtefælle får 750.000 kroner.
• Dit ene barn får 125.000 kroner.
• Dit andet barn får 125.000 kroner.

Hvorfor er fordelingen således?
Ovenstående fordeling af arv er baseret på fordeling af arv i arveklasse 1. Regnestykket ser således ud:

Du og din ægtefælle har en fælles formue på 1.000.000 kroner.
Din ægtefælles andel af formuen er 50 %, det vil sige 500.000 kroner. Det er derfor kun dine 50 % af formuen, der skal fordeles, altså 500.000 kroner.

Din ægtefælle får dermed sin egen formue (500.000 kr.) + 50 % af din formue (250.000 kr.). I alt 750.000 kroner.

Dine børn skal dele de resterende 250.000 kroner mellem sig.

Hvis din ægtefælle har børn fra et tidligere forhold, vil disse børn ikke få andel af din arv i første omgang. Disse børn indgår nemlig ikke i din lovmæssige arverækkefølge. De vil først få arv, når din ægtefælle går bort.

Ægtefæller uden børn

Er I gift uden at have børn sammen eller fra tidligere forhold, vil I arve alt efter hinanden. Men hvem arver, når den sidste af jer går bort? Hvis I ikke har børn, men heller ikke har oprettet et testamente, skal jeres arvinger findes i arveklasse 2.

Det betyder, at jeres forældre arver efter jer, når den sidste af jer går bort. Hvis jeres forældre ikke er live på det tidspunkt, vil det i stedet være jeres søskende, der arver og så fremdeles.

Eksempel på fordeling af arv, når I begge går bort

Lad os sige, at I begge går bort og efterlader jer 1.000.000 kroner. Jeres forældre lever ikke, men du har en bror og din ægtefælle har 2 søstre.

I dette tilfælde vil din bror indtræde i din arverækkefølge og få 500.000 kroner i arv. Din ægtefælles søstre skal dele deres andel på 500.000 kroner med hinanden.

Arverækkefølge - samlevende

Mange danskere tror desværre fejlagtigt, at de arver efter deres samlever. Men du arver faktisk intet efter din samlever, medmindre der er oprettet et testamente! Som samlevere figurerer I nemlig ikke i hinandens arverækkefølge. I skal være gift for automatisk at arve efter hinanden.

Samlevende med børn

Hvis I er samlevende og har børn, vil dine børn arve alt efter dig. Din samlever arver intet uden et testamente. 

Har din samlever børn fra et tidligere forhold, vil disse børn heller ikke arve noget efter dig.

Eksempel på arvefordelingen mellem samlevende med børn

Du efterlader din samlever og 2 børn fra et tidligere forhold. Du og din samlever har et fælles barn. Du efterlader dig 1.000.000 kroner.

Dine tre børn vil skulle dele din formue med 1/3 til hvert barn. Det vil sige, at dine børn hver får 333.333 kroner. Din samlever får intet. Dine børn har end ikke mulighed for at give arveafkald og dermed give arven videre til din samlever.

Mange synes, at ovenstående arverækkefølge er uhensigtsmæssig. Din samlever kan i værste fald blive tvunget til at flytte fra hus og hjem, fordi dine børn skal have deres arv udbetalt. De fleste samlevende opretter et testamente for at sikre sig selv.

Samlevende uden børn

Samlevende uden børn arver desværre ikke, hvis den ene går bort. Mange tror, at samlevende, der har boet sammen i mere end 2 år, automatisk arver efter hinanden. Dette er desværre ikke korrekt. Det kræver, at I har oprettet et testamente.

Hvis du som samlevende går bort, vil dine forældre arve efter dig. Hvis dine forældre ikke lever, vil det være dine søskende, der arver alt efter dig.

Eksempel på arvefordeling for samlevende uden børn

Du og din samlever har ingen børn. Da du går bort, efterlader du dig 1.000.000 kroner. Dine forældre lever ikke længere, men din samlever arver intet efter dig, da du ikke har oprettet et testamente.

I dette tilfælde vil dine søskende arve efter dig i  stedet. Da du har to søskende, modtager de derfor hver 500.000 i arv. 

Arverækkefølge - alene

Hvem der skal arve efter dig, hvis du hverken er gift eller samlevende, kommer an på din familiesituation. Nedenfor gennemgår vi både, hvordan det ser ud, hvis du har børn og hvis du ikke har børn.

Alene med børn

Er du alene og har børn, vil det være dine børn, der indtræder i arverækkefølgen efter dig. Er det ene af dine børn gået bort, men har efterladt sig børn (dine børnebørn), vil det i stedet være dine børnebørn, der arver efter dig.

Eksempel på fordeling af arv, når du er alene med børn

I dette eksempel er du alene og har 2 børn. Du har efterladt dig 1.000.000 kroner. Dermed vil dine børn hver især arve 500.000 kroner. 

Hvis dit ene barn er gået bort før dig, og har efterladt sig tre børn (dine børnebørn), så arver disse. Dine 3 børnebørn skal dermed dele 500.000 kroner mellem sig og arver altså 166.667 kroner hver.

Alene uden børn

Hvis du er alene og ikke har børn, har du ingen arvinger i arveklasse 1. Vi skal derfor finde dine arvinger i arveklasse 2.

I arveklasse 2 findes dine forældre. Hvis dine forældre er gået bort, vil det være dine søskende, der arver efter dig.

Eksempel på fordeling af arv, når du er alene uden børn

I eksemplet efterlader du dig 1.000.000 kroner. Du har ingen børn og dine forældre er gået bort. Men du har en bror. I dette tilfælde vil det være din bror, der arver alt efter dig.

Vi hjælper dig gerne

Hos Dokument24 kan vi hjælpe dig med at finde ud af, hvad der sker med arven efter dig, eller oprette et testamente for dig. Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til os, så vil vi hjælpe dig. Det er gratis at skrive og tale med os.