Arveafgift - her er den fulde guide til dig
Når du modtager arv, skal du som regel også betale arveafgift/boafgift til staten. I denne artikel vil vi blandt andet forklare, hvor meget arveafgift du skal betale, samt hvordan den kan minimeres. Du kan også lave et gratis arvetjek med det samme ved at klikke i boksen til højre.
- Hvad er arveafgift?
- Arveafgift 2024
- 0 % - ægtefæller og velgørenhed
- 15 % - nærmeste familie
- 36,25 % - fjerne slægtninge og venner
- Sådan undgår/minimerer du afgiften
Hvad er arveafgift?
Arveafgift eller boafgift er en afgift til staten, som juridisk hedder boafgift. Afgiftens størrelse afhænger af din relation til afdøde og skal betales, når du arver. Ægtefæller betaler 0 % i arveafgift. Børn, forældre og samlevende betaler 15 %, mens søskende og andre fjernere slægtninge betaler op til 36,25 %.
Se video
Arveafgift i år 2024
Arveafgiften i år 2024 er følgende:
- Ægtefæller: 0 %.
- Børn, børnebørn, samlevende, forældre: 15 %.
- Alle andre arvinger: 36,25 %.
- I 2024 er bundfradraget 333.100 kroner. (Sats 2023 var 321.700 kroner.)
Sådan beregnes afgiften
Når du arver et beløb, fast ejendom eller andet, skal der betales afgift af arven. Afgiften er bygget således op:
- Først trækkes bundfradraget på 333.100 kroner fra, da der ikke skal betales arveafgift af dette.
- Af det resterende beløb betales 15 % i grundafgift.
- Fjerne slægtninge og venner skal betale yderligere 25 % i afgift af arven.
Nedenfor kan du se uddybende beregningseksempler, der passer til de forskellige situationer.
0 % – ægtefæller og velgørenhed
Ægtefæller - 0 %
Ægtefæller og registrerede partnere betaler ikke arveafgift, når de arver efter hinanden. De betragtes som værende en enhed, hvor alt er fælles, og der betales derfor ikke arveafgift, når den ene går bort. Dette gælder, uanset hvor meget parterne arver efter hinanden.
Eksempel – ægtefæller
Lad os se på, hvad det betyder for dig, hvis I er ægtefæller eller registrerede partnere. Hvis din partner går bort før dig og efterlader 1.000.000 kroner til dig, vil beregningen se således ud:
- Arv: 1.000.000 kr.
- Arveafgift er 0 %.
- Du får 1.000.000 kr. udbetalt.
Du får altså samlet samlet set 1 million kroner udbetalt efter din partner. Ægtefæller og registrerede partnere er de eneste personer i Danmark, der ikke skal betale afgift, når de arver hinanden.
Hvordan er du stillet ved sygdom/demens, død eller skilsmisse?
Få vished om din juridiske situation. Opret et gratis juratjek på 5 minutter.
Uskiftet bo
Skal du betale arveafgift, når du sidder i uskiftet bo? Det korte svar er nej! Når du sidder i uskiftet bo, har du ikke arvet noget, da boet endnu ikke er skiftet.
Det har altså ingen betydning, om du sidder i uskiftet bo efter din ægtefælle, eller om du vælger at skifte boet. Du kommer aldrig til at betale arveafgift efter din ægtefælle.
Velgørende organisationer - 0 %
Velgørende organisationer med et almennyttigt formål betaler heller ikke arveafgift. Al arv går dermed ubeskåret til den velgørende organisation, hvis du opretter et testamente. Eksempler på almennyttige organisationer kan være Kræftens Bekæmpelse, Dyrenes Beskyttelse og så videre.
Vidste du: 13 % af danskerne har oprettet et testamente, mens 87 % lever i det uvisse.
15 % - nærmeste familie
Den nærmeste familie betaler 15 % i afgift, når de arver. Vær opmærksom på, at der kan være særlige regler i forhold til, hvad det for eksempel vil sige at være samlevende, stedbørn, plejebørn med videre. Vi anbefaler derfor, at du læser hele afsnittet.
Den nærmeste familie er:
Samlevende – 15 %
Som samlevende betaler I enten 15 % eller op til 36,25 % i arveafgift. For "kun" at skulle betale 15 % i afgift, skal I som samlevende opfylde et af følgende punkter:
- I har boet sammen i mere end 2 år.
- I lever sammen og har børn eller venter barn sammen.
Hvis I ikke opfylder disse betingelser, skal I betale op til 36,25 % i arveafgift, selvom I er samlevende.
Vidste du: Det tager 15 minutter at få styr på et testamente, der sikrer dig og familien.
Eksempel - 15 % afgift mellem samlevende ved arv
Dette eksempel kan benyttes for alle, der betaler 15 % i afgift. I eksemplet tager vi udgangspunkt i, at du arver alt efter din samlever. Arven er i dette eksempel 1.000.000 kroner.
Regnestykket ser således ud:
- Arv: 1.000.000 kr.
- Bundfradraget på 333.100 kr. trækkes fra, da du ikke skal betale afgift af disse.
(1.000.000 - 333.100 = 666.900 kr.) - Herefter skal der trækkes 15 % i afgift fra det resterende beløb:
(15 % af 666.900 = 100.035 kr.) - Der skal altså betales 100.035 kr. i arveafgift ud af arven på 1.000.000 kr.
- Du vil dermed arve 899.965 kr. i alt.
Hvis du og din samlever ikke opfylder kriterierne for samlevende, skal du betale de høje satser på 36,25 %, som du kan læse om her.
Har du styr på det juraen i hverdagen? Få et gratis juratjek (tager 5 min.)
Børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, adopterede børn – 15 %
Børn, børnebørn, oldebørn, adopterede børn og stedbørn, inklusive deres børn, betaler også 15 % i arveafgift. Såfremt et adopteret barn arver, er afgiften altså 15 %. Bundfradrag på 333.100 kroner fratrækkes den samlede formue, der er efterladt. Arvingerne deler således bundfradraget mellem sig.
Beregningen for betaling af afgift for børn er identisk med beregningen for samlevende, som du kan se her.
Vidste du: Det er gratis at få rådgivning hos Dokument 24. Mange vælger også at skabe sikkerhed for hinanden ved at oprette fremtidsfuldmagter.
Plejebørn – 15 %
Plejebørn betaler samme arveafgift som dine egne børn. Følgende krav skal dog være opfyldt for, at plejebarnet ”kun” skal betale 15 %:
- Plejebarnet skal have haft bopæl hos dig i minimum 5 sammenhængende år.
- Plejebarnet skal have påbegyndt de 5 sammenhængende år, inden barnet fyldte 15 år.
Plejebørn betaler samme afgift som samlevende, børn og så videre. Se eksemplet for arveafgift for samlevende her, hvis du vil se, hvor meget plejebørn skal betale.
Forældre – 15 %
Forældre betaler 15 % i arveafgift, hvis de arver efter deres børn. Det er kun barnets "rigtige" forældre, der betaler denne afgift. Svigerforældre, stedforældre og plejeforældre betaler den høje arveafgift på 36,25 %.
Bundfradrag på 333.100 kroner fratrækkes den samlede arv, før afgiften betales.
36,25 % – fjerne slægtninge og venner
Fjern familie betaler arveafgift på op til 36,25 %. Fjern familie er jf. arveloven søskende, nevøer/niecer samt anden familie, der ikke er i direkte arvelinje eller partner/ægtefælle/registreret partner. Venner, bekendte og alle andre arvinger skal også betale op til 36,25 %, når de arver efter afdøde.
Reglerne for arveafgift for fjern familie, venner med videre er således:
- Først skal bundfradraget på 333.100 kr. (2024) trækkes fra, da der ikke skal betales afgift af dette.
- Derefter skal der trækkes 15 % i afgift fra det resterende beløb.
- Når arveafgiften er betalt, skal der yderligere trækkes 25 % fra i tillægsboafgift.
Lad os tage et eksempel, hvor en søster arver 1.000.000 kroner efter sin bror.
Vidste du: Dokument 24 har stået bag oprettelse af mere end 20.000 juridiske dokumenter?
Hvordan er du stillet ved død, sygdom/demens eller skilsmisse?
Eksempel – 36,25 % afgift mellem søskende ved arv
I dette eksempel arver Lene alt, hvad hendes bror har efterladt sig. Efter broderens faste ejendom er blevet solgt, kommer den samlede formue op på 1.000.000 kroner. Lene arver altså 1.000.000 kroner.
Beregningen for arveafgift og arv ser således ud:
- Arv: 1.000.000 kr.
- Bundfradraget på 333.100 kr. trækkes fra, da Lene ikke skal betale afgift af dette.
(1.000.000 = 333.100 = 666.900 kr.) - Nu skal afgiften på 15 % trækkes fra det resterende beløb:
(15 % af 666.900 = 100.035 kr.)
Lene skal derfor betale 100.035 kr. i arveafgift, så arven er nu på 899.965 kr.:
(1.000.000 - 100.035 = 899.965 kr.) - Heraf skal der til sidst trækkes yderligere 25 % i tillægsboafgift:
(25 % af 899.965 = 224.991 kr.) - Lene skal altså betale i alt 326.309 kr. i afgifter ud af arven på 1.000.000 kr.:
(100.035 + 224.991 = 325.026 kr.) - Lenes samlede arv efter sin bror vil dermed være på 674.974 kr.
(1.000.000 - 325.026 = 674.974 kr.).
Ovenstående eksempel gælder for alle, der skal betale den høje afgift på 36,25 %. Eksemplet gælder dermed for: Søskende, nevøer/niecer, bedsteforældre og fjernere familie.
Eksemplet gælder, uanset om der er arvet en formue i form af penge i banken, aktier, fast ejendom etc. Arveafgiften skal betales for den samlede værdi af det, der arves efter afdøde.
Sådan undgår/minimerer du afgiften
Som udgangspunkt skal der altid betales fuld arveafgift, når der efterlades arv fra en afdød til en arving. Du kan dog foretage visse handlinger, så dine arvinger enten skal betale lidt mindre, eller helt kan undgå, arveafgiften. Du kan gøre følgende:
- Du kan give afgiftsfrie gaver så længe, du lever.
- Du kan benytte dig af 30 %-reglen til arvinger, der betaler 36,25 % i arveafgift.
Afgiftsfrie gaver - reduktion af arveafgift
Alle med børn, børnebørn og svigerbørn har mulighed for at give afgiftsfrie gaver. Gaverne skal gives mens du er i live. Du kan altså ikke skrive ind i testamentet, at børnene skal have xxx kroner af boet i xxx år. Den går ikke.
Når du giver afgiftsfrie gaver, mindsker du arven, som du giver til dine arvinger. Du mindsker på den måde samtidig arveafgiften til staten, da arven er blevet mindre.
Satserne på afgiftsfrie gaver i 2024
- Hver forælder kan give hvert barn/barnebarn 74.100 kroner afgiftsfrit pr. år. Se mere her.
- Hver forælder kan give deres svigerbørn 25.900 kroner afgiftsfrit pr. år. Se mere her.
Eksempel afgiftsfrie gaver 2024
Lad os sige, at du og din ægtefælle ønsker at give jeres datter, hendes mand og deres to fælles børn den størst mulige afgiftsfrie gave. I kan give følgende:
- Jeres datter kan få en gave på 2 x 74.100 kr. (I kan hver give hende 74.100 kr.) = 148.200 kr.
- Jeres 2 børnebørn kan ligeledes få 148.200 kr. hver. Børnebørnene får dermed til sammen = 296.400 kr.
- Jeres svigersøn kan få 2 x 25.900 kr. (I kan give ham 25.900 kr. hver) = 51.800 kr.
- Den samlede sum af afgiftsfrie gaver bliver i alt 496.400 kr.
I kan altså give jeres datter, svigersøn og to børnebørn en samlet sum af afgiftsfrie gaver pr. år på 496.400 kroner.
Hvis I gentagende år i træk giver dette beløb væk, kan der spares store summer i arveafgift. Vær opmærksom på, at beløbene ændrer sig hvert år.
30 %-reglen - reduktion af arveafgift
Du kan desværre ikke undgå arveafgift, men det er muligt at reducere den for alle arvinger, der skal betale op til 36,25 % i afgift. Dette er arvinger, såsom søskende, bedsteforældre, venner etc. Du kan reducere afgiften fra 36,25 % til 30 % ved brug af 30 %-reglen.
Reduktion sker ved, at du lader en velgørende organisation arve 30 % af din arv. Dermed skal den velgørende organisation nemlig betale arvingernes arveafgift.
Hvis 30 %-løsningen i stedet bruges, vil der være mere arv til arvingen samtidig med, at du donerer arv til en velgørende organisation.
Eksempel på, hvordan afgiften mindskes ved 30 %-reglen:
Ingen reduktion - den "normale måde at arve på"
Bente har arvet 100 kroner, som hun skal betale 36,25 % i afgift af til staten. Dette er den normale måde at arve på. Bente skal derfor betale staten 36,25 kroner.
- Bente får samlet set 63,75 kroner i arv.
Med reduktion - den optimale måde at arve på
Bente arver igen 100 kroner. Men i stedet for at få arven direkte, står der i testamentet, at Bente kun arver 70 kroner. De resterende 30 kroner er givet til Kræftens Bekæmpelse. Til gengæld skal Kræftens Bekæmpelse betale Bentes arveafgift:
- Velgørende organisationer skal ikke betale arveafgift, når de arver.
- Kræftens Bekæmpelse skal derfor kun betale 36,25 % af Bentes 70 kroner. De betaler samlet set 25,38 kroner til staten.
- Kræftens Bekæmpelse fik 30 kroner i arv og har brugt 25,38 kroner til at betale Bentes arveafgift.
- Da Kræftens Bekæmpelse kan beholde differencen, får de i dette tilfælde en donation på 4,62 kroner.
Bente og Kræftens Bekæmpelse vinder begge på dette
- Bente får samlet set 70 kroner i arv i stedet for de tidligere 63,75 kroner.
- Kræftens Bekæmpelse får en donation på 4,62 kroner.
På denne måde kan du minimere afgiften til alle arvinger, der skal betale den høje afgift på 36,25 kroner.
OBS: Der er ikke medregnet bundfradrag i dette eksempel. Eksemplet medvirker udelukkende til at forklare, hvad der sker mellem staten, arvingen og den velgørende organisation.
Hvordan er du stillet ved død, sygdom/demens eller skilsmisse?
SJSA
Virkelig hjælpsomme, forstående og lyttende. De giver sig god tid til at forklare tingene, og fortæller dem gerne igen og igen, hvis man har brug for det uden, at det er noget problem overhovedet :)
Ofte stillede spørgsmål
Først trækkes bundfradraget fra arven. Herefter betales 15 % af det resterende beløb til staten. Børn, børnebørn, samlevende og forældre skal betale dette beløb til staten og ikke mere. Søskende og fjernere slægtninge skal betale yderligere 25 % af hele arven. Se beregning her.
Søskende, fjerne slægtninge, venner med videre kan mindske arveafgiften fra 36,25 % til 30 %. Dette gøres gennem brug af 30 %-reglen. Reglen fungerer ved, at der udbetales 70 % arv til din arving og 30 % arv til en velgørende organisation. Den velgørende organisation forpligter sig dermed til at betale for arvingens afgifter. Velgørende organisationer betaler ikke arveafgift, hvorfor der ”kun” betales afgift af 70 % af arven. Se eksempel her.
Afgiften betales, når boet er gjort op og SKAT samt Skifteretten har godkendt boopgørelsen. Der går sædvanligvis et par måneder med dette.
Når du arver, skal du betale arveafgift, medmindre du er ægtefælle eller en velgørende organisation. Børn, børnebørn, samlevende og forældre betaler 15 %. Søskende, fjernere familie og venner betaler op til 36,25 % i arveafgift. Læs mere.
Et bundfradrag er et fradrag, du kan trække fra arven, som der ikke skal betales afgifter af. Bundfradraget trækkes først fra arven, hvorefter der betales arveafgift af den tilbageværende arv. Se størrelsen på bundfradrag her.