Arveloven på 3 minutter

Hvem arver dig ifølge arveloven? Hvad kan du gøre for selv at bestemme, hvem der skal arve efter dig? Kan du selv bestemme, hvordan arvingerne skal arve (særeje, båndlægge arv, etc.)

Her får du mere information om:

Hvem arver efter dig ifølge arveloven?

Den danske arvelov er delt op i 3 arveklasser, som bestemmer arverækkefølgen efter dig. Arveloven fungerer på den måde, at hvis du har en eller flere arvinger i arveklasse 1, så skal disse arvinger have hele din arv.

Hvis der ikke er arvinger i første arveklasse, så skal arvingerne i den efterfølgende arveklasse dele arven.

Har du sikret familien med et testamente?


Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

Arvelovens første arveklasse

Ægtefæller og børn tilhører første arveklasse. Hvis du både har ægtefæller og børn, så får de al arv efter dig. Din ægtefælle får 50 % af arven, og dine børn skal dele de resterende 50 % af arven efter dig.

Hvis du ikke har børn, men har en ægtefælle, så får din ægtefælle alt efter dig, jf. arveloven.

Hvis du ikke har en ægtefælle, men har børn, så skal børnene dele alt efter dig. Er et af dine børn gået bort, så arver dine børns børn i stedet (dette er dine børnebørn).

Har du ingen arvinger i arvelovens første arveklasse, så skal du finde dine arvinger i arvelovens næste arveklasse.

Arvelovens anden arveklasse

Hvis du ikke har arvinger i arvelovens første arveklasse, så er dine arvinger muligvis i anden arveklasse, som er: Forældre, søskende/halvsøskende.

Al arv vil gå til dine forældre, hvis de er i live. Dine forældre skal dele arven mellem sig.

Hvis dine forældre er gået bort, så vil arven efter dig gå til dine søskende. Dine halvsøskende vil i dette tilfælde også modtage arv, men de vil kun modtage halvt så meget, som dine helsøskende.

Har du hverken forældre eller søskende, så skal du finde dine arvinger i arvelovens tredje og sidste arveklasse.

Arvelovens tredje arveklasse

Hvis du har levende bedsteforældre, og ingen arvinger i de ovenstående arveklasser, så arver bedsteforældrene hver ¼ af din arv.

Er en af dine bedsteforældre gået bort, så vil det være dine bedsteforældres børn, der arver afdødes arv. Dine bedsteforældres børn er din moster, faster, morbror og farbror.

Hvis du heller ikke efterlader digarvingeri denne arveklasse, og du ikke har skrevet ettestamente, så går al din arv til staten jf. arveloven.

Arverækkefølge | Hvordan er din arverækkefølge?

Hvordan kan du fordele arven jf. arveloven?

I Danmark foreskriver arveloven, at du kan fordele din arv indenfor for arverettens regler. Opsummeret, kan du fordele din arv inden for disse regler:

  • Din ægtefælle og børn skal altid have deres tvangsarv på i alt 25 % til sammen.
  • De resterende 75 % bestemmer du selv over i forhold til fordeling af arv.

Lad os se nærmere på, hvad tvangsarv betyder i jf. arveloven.

Tvangsarv

Tvangsarv er den retsmæssige arveret, som ægtefæller og børn har. Du skal altid give børn og ægtefæller deres tvangsarv. Du kan derfor ikke gøre din ægtefælle eller dine børn arveløse.

Tvangsarv | 0 - 25 % er Tvangsarv efter dig!

Hvis du har børn og/eller ægtefælle, så vil tvangsarven efter dig altid være 25 % i alt. Dine tvangsarvinger skal deles om din tvangsarv inden for nedenstående arveregler.

Ægtefælles tvangsarv

Din ægtefælles tvangsarv vil se således ud efter dig:

  • Hvis du har børn, er din ægtefælles tvangsarv halvdelen af 25 %. Din ægtefælles tvangsarv bliver dermed 12,5 % af alt, hvad du efterlader dig.
  • Hvis du ikke har børn, så vil din ægtefælles tvangsarv være samtlige 25 % af tvangsarven efter dig.

Børns tvangsarv

Dine børns tvangsarv vil være således efter dig:

  • Hvis du har en ægtefælle, så er tvangsarven til dine børn halvdelen af din samlede tvangsarv efter dig. Dine børn skal dermed dele 12,5 % af tvangsarven efter dig. Hvis der er 2 børn, så får de hver 6,25 %.
  • Hvis du ikke har en ægtefælle, så skal dine børn dele hele din tvangsarv. De skal dermed dele 25 %.

Arveloven og samlevende

Samlevende har ingen arveret efter hinanden, og dermed heller ingen tvangsarv. Samlevende kan kun arve efter hinanden, hvis de opretter et testamente. Hvis der ikke er oprettet et testamente, så vil det være arvelovens arverækkefølge, der fordeler arven i stedet. Arvelovens arverækkefølge inkluderer aldrig samlevende!

Friarven efter dig er enten 75 % eller 100 %

Hvis du hverken har en ægtefælle eller børn, så siger arveloven, at du kan bestemme over 100 % af din arv.

Har du en ægtefælle og/eller børn, så er friarven begrænset til 75 % af den arv, som du efterlader dig.

Kan du lægge restriktioner på arven og hvilke?

Skal det være arveloven, der bestemmer, hvordan arven efter dig skal fordeles? De færreste danskere ønsker, at det skal være arveloven, der bestemmer fordeling af arven efter dem.

De fleste vælger derfor at oprette et testamente, hvori de selv bestemmer fordeling af arven. I testamentet, kan du ligeledes tildele arven på bestemte måder. Disse måder vil vi se nærmere på her:

  • Uskiftet bo
  • Børnetestamente
  • Særeje med arven
  • Båndlæggelse af arv
  • Mindske arveafgiften

Uskiftet bo

Er du gift, og ønsker du, at din økonomi skal forblive uændret, hvis din ægtefælle går bort? Vi kan desværre ikke love dig, at din økonomi forbliver fuldstændigt uændret. Du kan dog komme et langt stykke af vejen ved at sidde i arvelovens uskiftede bo.

Hvis din ægtefælle går bort, så kan du bede din ægtefælles børn om at sidde i uskiftet bo med børnene. Når du sidder i uskiftet bo, så skal din ægtefælles børn ikke have arv udbetalt før, at du selv går bort.

Uskiftet Bo | Sådan sikrer du din ægtefælle

Du kan på denne måde bruge af det uskiftede bo indtil, at du selv går bort.

Uskiftet bo er en løsning, som mange ældre ægtefæller vælger at benytte sig af. Læs mere om uskiftet bo her.

Hvis du vil være helt sikker på, at du kan sidde i uskiftet bo med din ægtefælles børn, så skal du bede børnene om at skrive under på et forhåndssamtykke til uskiftet bo. Når forhåndssamtykket først er skrevet under, så er du sikret retten til at sidde i uskiftet bo.

Børnetestamente

Hvad sker der med dine børn, hvis du går bort før de er fyldt 18 år? Ryger børnene på børnehjem eller vil det være gudforældrene, der overtager børnene? Svaret er hverken eller.

Børnetestamente | Sådan opretter du et!

Hvis du går bort før, at dine børn er fyldt 18 år, så vil en sagsbehandler hos Familieretshuset (det tidligere Statsforvaltning) bestemme, hvor dine børn skal placeres. Det vil være sagsbehandlerens vurdering afgørelse, hvor dine børn har det bedst. Her vil dine børn efterfølgende blive placeret. Arveloven foreskriver ikke noget om, hvor dine børn skal placeres, det er op til sagsbehandleren.

Opret et børnetestamente, så sikrer du dine børn.

Hvis du ønsker at have indflydelse på, hvor dine børn placeres, hvis du går bort, så skal du oprette et børnetestamente. I børnetestamentet skriver du, hvor du mener, at børnene vil få den bedst mulige opvækst. Du skriver ligeledes en begrundelse for, at du mener, at børnene skal placeres således.

Sagsbehandleren lægger stor vægt på dine ord i børnetestamentet, og dine børn vil dermed blive placeret jf. dine ønsker.

Særeje med arven

Når du fordeler arven, så giver loven dig mulighed for at bestemme, hvordan dine arvinger skal forvalte arven.

De fleste danskere vælger at give deres arvinger særeje med arven, så de sikrer arvingerne, hvis arvingerne bliver skilt.

Særeje | Hvad skal du vælge?

Hvis du har givet en arvingsærejemed arven, så vil arven altid følge din arving. Din arving vil aldrig skulle aflevere noget af arven efter dig, uanset hvor mange gange vedkommende bliver gift og skilt.

Båndlæggelse af arv

Vil dine 18-årige børn kunne administrere at få hele din formue udbetalt på én gang? Eller vil der være en risiko for, at børnene vil klatte nogle af pengene væk?

Mange dansker vælger at benytte arvelovens muligheder for at båndlægge arv til børn.

At båndlægge arv betyder, at arvingerne først får deres arv udbetalt på et senere tidspunkt. Arven kan f.eks. udbetales, når arvingen fylder 21 eller 25 år.

Når mange danskere vælger at benytte båndlæggelse af arv, så er det for at sikre, at børnene beholder arven efter dem. Vi har desværre set alt for mange tilfælde, hvor 18-årige har brugt store formuer af deres arv på fest og farver. Når arvingerne bliver ældre, ville de have ønsket, at deres forældre havde brugt arvelovens mulighed for at båndlægge arv. Hvis arven havde været båndlagt, så kunne mange af disse arvinger have købt et hus eller en lejlighed for arven.

Start dit testamente i dag

Mindske arveafgiften

Vil du undgå at betalearveafgift, eller vil du undgå, at dine børn betaler arveafgift?

Hvis du eller dine børn arver noget, så skal de desværre altid betale arveafgift jf. arveloven.

Du kan dog gøre følgende for at minimere den arveafgift, som dine arvinger skal betale efter dig.

Afgiftsfrie gaver

Du kan give dine børn, børnebørn og svigerbørn afgiftsfrie gaver så længe, du lever. Når du giver afgiftsfrie gaver, så mindsker du på denne måde arven efter dig. Dette sker samtidig med, at du giver dine børn og børnenes familie penge. Disse penge betales der ikke afgifter af.

I 2019 kunne et barn eller et barnebarn modtage op til 65.700 kr. pr. person fra hver forælder uden, at der skulle betales gaveafgift til staten.

Hvis du har et barn med to børnebørn og et svigerbarn, så kan du og din ægtefælle give denne familie og til 440.200 kr. afgiftsfrit hvert eneste år.

Du kan læse mere om dette her, så du undgår at skulle betale arvelovens høje afgifter.

Reduktion af arveafgiften

Hvis du har arvinger, der er betegnet som fjern familie, så skal disse arvinger betale 36,25 % i arveafgift af den arv, som de modtager efter dig.

Arveloven giver dig mulighed for at reducere denne afgift ved det, der kaldes for 30 % - reglen. 30 % - reglen går ud på, at du dine arvinger kun betaler 30 % i arveafgift i stedet for 36,25 %.

Hvis du ønsker at benytte dette ”hul” i arveloven, så skal du oprette et testamente. Når du opretter et testamente hos Dokument 24, så guider vi dig, så du får muligheden for at mindske arveafgiften efter dig.