Arveloven på 3 minutter

Fuld guide om arveloven

Få svar på på dine spørgsmål og meget mere i vores overskuelige og fulde guide om arveloven.

1. Hvem arver efter dig ifølge arveloven?
2. Hvordan kan du fordele arven?
3. Arveloven og samlevende
4. Kan du lægge restriktioner på arven? Og i så fald hvilke?

Hvem arver efter dig ifølge arveloven?

Den danske arvelov er delt op i 3 arveklasser, som bestemmer arverækkefølgen efter dig. Hvis du har arvinger i arveklasse 1, skal disse arvinger have hele din arv. Hvis der ikke er arvinger i første arveklasse, skal arvingerne i den efterfølgende arveklasse dele arven.

Første arveklasse

Ægtefæller og børn tilhører første arveklasse. Hvis du både har ægtefælle og børn, får de al arv efter dig. Din ægtefælle får 50 % af arven, og dine børn skal dele de resterende 50 % af arven efter dig.

Hvis du har ægtefælle, men ingen børn, får din ægtefælle alt efter dig, jf. arveloven.

Hvis du har børn, men ingen ægtefælle, skal børnene dele alt efter dig. Er et af dine børn gået bort, så arver dine børns børn i stedet (dette er dine børnebørn).

Har du ingen arvinger i arvelovens første arveklasse, skal du finde dine arvinger i arvelovens næste arveklasse.

Anden arveklasse

Hvis du ikke har arvinger i arvelovens første arveklasse, vil dine arvinger muligvis befinde sig i anden arveklasse, som er: Forældre, søskende/halvsøskende.

Al arv vil gå til dine forældre, hvis de er i live. Dine forældre skal dele arven mellem sig.

Hvis dine forældre er gået bort, vil arven efter dig gå til dine søskende. Dine halvsøskende vil i dette tilfælde også modtage arv, men de vil kun modtage halvt så meget, som dine helsøskende.

Har du hverken forældre eller søskende, skal du finde dine arvinger i arvelovens tredje og sidste arveklasse.

Tredje arveklasse

Hvis dine bedsteforældre er i live, og du ingen arvinger har i de ovenstående arveklasser, så arver bedsteforældrene hver ¼ af din arv.

Er en af dine bedsteforældre gået bort, vil det være dine bedsteforældres børn, der arver din arv. Dine bedsteforældres børn er din moster, faster, morbror og farbror.

Hvis du heller ikke efterlader dig arvinger i denne arveklasse, og du ikke har skrevet et testamente, så går al din arv til staten jf. arveloven.

Hvordan kan du fordele arven?

I Danmark foreskriver arveloven, at du kan fordele din arv inden for arverettens regler. Opsummeret vil det sige, at du kan fordele din arv således:

• Din ægtefælle og børn skal altid have deres tvangsarv på i alt 25 % tilsammen.
• De resterende 75 % bestemmer du selv over i forhold til fordeling af arv.

Lad os se nærmere på, hvad tvangsarv betyder jf. arveloven.

Tvangsarv

Tvangsarv er den retsmæssige arveret, som ægtefæller og børn har. Du skal altid give børn og ægtefæller deres tvangsarv. Du kan derfor ikke gøre din ægtefælle eller dine børn komplet arveløse.

Hvis du har børn og/eller ægtefælle, vil tvangsarven efter dig altid være 25 % i alt. Dine tvangsarvinger skal deles om din tvangsarv inden for nedenstående arveregler.

Ægtefælles tvangsarv

Din ægtefælles tvangsarv vil se således ud efter dig:

• Hvis du har børn, er din ægtefælles tvangsarv halvdelen af 25 %. Din ægtefælles tvangsarv bliver dermed 12,5 % af alt, hvad du efterlader dig.
• Hvis du ikke har børn, vil din ægtefælles tvangsarv være samtlige 25 % af tvangsarven efter dig.

Børns tvangsarv

Dine børns tvangsarv vil være således efter dig:

• Hvis du har en ægtefælle, er tvangsarven til dine børn halvdelen af den samlede tvangsarv efter dig. Dine børn skal dermed dele 12,5 % af tvangsarven efter dig. Hvis der er 2 børn, får de dermed hver 6,25 %.
• Hvis du ikke har en ægtefælle, skal dine børn dele hele din tvangsarv. De skal dermed dele 25 %.

Arveloven og samlevende

Samlevende har ingen arveret efter hinanden og dermed heller ingen tvangsarv. Samlevende kan kun arve efter hinanden, hvis de opretter et testamente. Hvis der ikke er oprettet et testamente, vil det være arvelovens arverækkefølge, der fordeler arven i stedet. Arvelovens arverækkefølge inkluderer aldrig samlevende!

Friarven efter dig er enten 75 % eller 100 %

Arveloven siger, at hvis du hverken har ægtefælle eller børn, kan du bestemme over 100 % af din arv.

Har du en ægtefælle og/eller børn, vil friarven være begrænset til 75 % af den arv, som du efterlader dig, da der skal trækkes tvangsarv på 25 %.

Kan du lægge restriktioner på arven? Og i så fald hvilke?

Skal det være arveloven, der bestemmer, hvordan arven efter dig skal fordeles? De færreste danskere ønsker, at det skal være arveloven, der bestemmer fordeling af arven efter dem. De fleste vælger derfor at oprette et testamente, hvori de selv bestemmer fordeling af arven.

I testamentet kan du ligeledes tildele arven med specifikke kriterier eller restriktioner. Dette vil vi se nærmere på her:

• Uskiftet bo
• Børnetestamente
• Særeje med arven
• Båndlæggelse af arv
• Mindske arveafgiften

Uskiftet bo

Er du gift og ønsker, at din økonomi skal forblive uændret, hvis din ægtefælle går bort? Vi kan desværre ikke love dig, at din økonomi forbliver fuldstændigt uændret. Men du kan komme godt på vej ved at sidde i uskiftet bo.

Hvis din ægtefælle går bort, kan du bede din ægtefælles børn om at sidde i uskiftet bo med børnene. Når du sidder i uskiftet bo, skal din ægtefælles børn ikke have arv udbetalt, før du selv går bort.

Du kan på denne måde bruge af det uskiftede bo, indtil du selv går bort.

Uskiftet bo er en løsning, som mange ældre ægtefæller vælger at benytte sig af. Læs mere om uskiftet bo her.

Hvis du vil være helt sikker på, at du kan sidde i uskiftet bo med din ægtefælles børn, skal I bede børnene om at skrive under på et forhåndssamtykke til uskiftet bo. Når forhåndssamtykket først er skrevet under, er du sikret retten til at sidde i uskiftet bo.

Børnetestamente

Hvad sker der med dine børn, hvis du går bort, før de er fyldt 18 år? Ryger børnene på børnehjem eller vil det være gudforældrene, der overtager børnene? Svaret er hverken eller.

Hvis du går bort, før dine børn er fyldt 18 år, vil en sagsbehandler hos Familieretshuset (det tidligere Statsforvaltning) bestemme, hvor dine børn skal placeres. Det vil være sagsbehandlerens vurdering, hvor dine børn får det bedst. Og her vil dine børn så efterfølgende blive placeret. Arveloven foreskriver ikke noget om, hvor dine børn skal placeres, det er op til sagsbehandleren.

Opret et børnetestamente, så sikrer du dine børn.

Hvis du ønsker at have indflydelse på, hvor dine børn placeres, hvis du går bort, skal du oprette et børnetestamente. I børnetestamentet skriver du, hvor du mener, at børnene vil få den bedst mulige opvækst. Du skriver ligeledes en begrundelse for, hvorfor du mener, at børnene skal placeres således.

Sagsbehandleren lægger stor vægt på dine ord i børnetestamentet, og dine børn vil dermed blive placeret jf. dine ønsker.

Særeje med arven

Når du fordeler arven, giver loven dig mulighed for at bestemme, hvordan dine arvinger skal forvalte arven. De fleste danskere vælger at give deres arvinger særeje med arven, så de sikrer arvingerne, hvis arvingerne bliver skilt.

Hvis du har givet en arving særeje med arven, vil arven altid følge din arving. Din arving vil aldrig skulle aflevere noget af arven efter dig, uanset hvor mange gange vedkommende bliver gift og skilt.

Båndlæggelse af arv

Vil dine 18-årige børn kunne administrere at få hele din formue udbetalt på én gang? Eller vil der være risiko for, at børnene vil klatte nogle af pengene væk? Mange danskere vælger at benytte arvelovens muligheder for at båndlægge arv til børn.

At båndlægge arv betyder, at arvingerne først får deres arv udbetalt på et senere tidspunkt. Arven kan for eksempel udbetales, når arvingen fylder 21 eller 25 år.

Når mange danskere vælger at benytte båndlæggelse af arv, er det for at sikre, at børnene beholder arven efter dem. Vi har desværre set alt for mange tilfælde, hvor 18-årige har brugt store formuer af deres arv på fest og farver.

Når arvingerne bliver ældre, ville de have ønsket, at deres forældre havde brugt arvelovens mulighed for at båndlægge arv. Hvis arven havde været båndlagt, kunne mange af disse arvinger have købt et hus eller en lejlighed for arven.

Mindske arveafgiften

Som udgangspunkt skal der altid betales arveafgift jf. arveloven. Men hvis du gerne vil sørge for, at dine arvinger undgår arveafgiften eller skal betale mindre i afgift, kan du gøre følgende:

Afgiftsfrie gaver

Du kan give dine børn, børnebørn og svigerbørn afgiftsfrie gaver, mens du lever. Ved at give afgiftsfrie gaver mindsker du arven efter dig. Men samtidig får dine børn og deres familie løbende penge i gave af dig, som de ikke skal betale afgifter af.

I 2024 kan hver forælder give hvert barn og/eller barnebarn op til 74.100 kroner afgiftsfrit. Det vil sige, at der ikke skal betales gaveafgift til staten.

Hvis du har et barn med to børnebørn og et svigerbarn, kan du og din ægtefælle give denne familie op til 496.400 kroner i 2024. Dette er én måde at undgå arvelovens høje afgifter.

Du kan læse mere om skattefri gaver samt se de forskellige satser her. 

Reduktion af arveafgiften - 30 %-reglen

Arvinger, der betegnes som fjerne familie, skal betale 36,25 % i arveafgift af den arv, de modtager efter dig. Arveloven giver dig dog mulighed for at reducere denne afgift ved brug af det, der kaldes for 30 %-løsningen eller 30 %-reglen.

30 %-reglen går ud på, at dine arvinger kommer til at modtage 70 % af arven efter dig, mens en velgørende organisation skal modtage 30 % af arven. Betingelsen er, at den velgørende organisation betaler for arvingernes afgifter. 

Hvis du ønsker at benytte 30 %-reglen, skal du oprette et testamente. Når du opretter et testamente hos Dokument 24, guider vi dig igennem, så du får mulighed for at mindske arveafgiften efter dig.