Bobestyrer

Hvad er en bobestyrer, og hvad koster en bobestyrer? En bobestyrer er en person, der kan hjælpe med at gøre arven og op skifte boet.

Mange vælger at benytte en bobestyrer, når de arver efter deres nærmeste.

  • Hvad er en bobestyrer?
  • Hvornår SKAL boet skiftes med bobestyrer?
  • Hvad koster det?
  • Hvad er opgaverne for bobestyreren?

Har du sikret familien med et testamente?


Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

Hvad er en bobestyrer?

En bobestyrer er en person, der hjælper med at skifte et dødsbo. At skifte et bo betyder, at afdødes formue mv. skifter hænder til arvinger.

En bobestyrer er ofte en advokat, men det behøver ikke at være en advokat, der foretager et boskifte. Hvis du f.eks. selv vælger at skifte boet, så vil du være boets bobestyrer.

Du kan læse om bobestyrerens opgaver længere nede, hvis du selv vil skifte boet.

Bobestyrer udpeget af Skifteretten

Skifteretten kan vælge at udpege en bobestyrer. Skifteretten udpeger en bobestyrer, hvis afdøde har skrevet en bestemt person i sit testamente til at skifte boet. Der bliver også udpeget en bobestyrer af Skifteretten, hvis en af arvingerne beder om det.

Hvis Skifteretten udpeger en bobestyrer, så vil det være en advokat med ekspertise inden for bobestyrelse, der varetager opgaven.

Privat skifte

Et bo kan også skiftes privat. Hvis boet skiftes privat, så skal arvingerne være enige om, at boet skal skiftes privat. En hvilken som helst person kan stå for at skifte boet privat.

Når arvinger er enige om at skifte boet privat, så vælger arvingerne normalt en af arvingerne til at stå for skiftet. Denne person er boets bobestyrer.

De arvinger, der ikke står for skiftet af boet, skal give bobestyreren en fuldmagt til at skifte boet. Hvis arvingerne vælger en ekstern person, så som en revisor eller deres egen advokat, så skal alle arvinger give denne person en fuldmagt til at skifte boet.

Hvornår SKAL boet skiftes af en bobestyrer?

Hvornår SKAL et bo skiftes af en bobestyrer, der er udpeget af Skifteretten? Dødsboskifteloven kapitel 16 beskriver, at et bo udleveres til behandling ved bobestyrer, hvis:

På anmodning fra en arving:

Hvis en af boets arvinger beder om at få bobestyrer sat på, så skal Skifteretten udpege en bobestyrer til at skifte boet.

Dette gælder dog ikke, hvis en arving har anmodet om boudlæg, og betingelserne for boudlægget er opfyldt. Det samme gør sig gældende, hvis længstlevende ægtefælle skal sidde i uskiftet bo eller får arven udbetalt som ægtefælleudlæg.

Insolvent bo

Hvis boet antages at være insolvent, så skal boet behandles gennem bobestyrer. Dette skal ske med mindre, at arvingerne stiller garanti for hæftelse af gæld.

Hvis længstlevende ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo eller få boet ud som ægtefælleudlæg, så skal boet heller ikke behandles gennem en bobestyrer.

Arvinger er insolvente

Hvis alle arvinger er insolvente, skal der bobestyrer på.

Arvinger repræsenteret ved værge

Hvis arvingerne er mindreårige (under 18 år), så kan arvingerne ikke repræsentere sig selv. De skal derfor repræsenteres gennem en værge. Derfor skal der bobestyrer på.

Bobestyrer gennem testamente:

Hvis afdøde har skrevet en person ind i testamentet, der skal agere bobestyrer, så skal denne person behandle boet.

I testamentet kan klausulen om den indsatte bobestyrer være ubetinget (så skal der bobestyrer på). Klausulen kan også være frivillig (så bestemmer arvingerne selv om de vil have bobestyrer på).

Skifteretten kan dog i visse tilfælde tilsidesætte bobestyrerklausulen, hvis Skifteretten ikke mener, at testamenteklausulen tillægges væsentlig betydning. Klausulen kan i sådanne tilfælde tilsidesættes, hvis samtlige arvinger anmoder om et privat skifte i stedet.

Tvivl om, hvem der skal arve

Hvis der ikke umiddelbart er arvinger til boet, så skal Statskassen arve boet. I dette tilfælde sættes en bobestyrer til at undersøge afdødes arverækkefølge for at se, om der kan findes en arving. Hvis der ingen arvinger er, så får Statskassen arven.

Ændring af Skifteform

Der kan være mange årsager til, at et bo ændrer skifteform. En af årsagerne kan være, at en arving kræver, at boet overgår fra privat skifte/ægtefælleudlæg/uskiftet bo til bobestyrerbehandling. Dette kan en arving kræve, hvis boet f.eks. viser sig at være insolvent.

Hvis boet viser sig at være insolvent, så kan arvingen benytte sig af udbakningsreglen, som er en fortrydelsesret, når et bo skiftes. Hvis arvingen alligevel vælger at skifte boet selv, så hæfter arvingen for boets gæld personligt.

Kreditorer og legatarer kan kræve, at boet overgår til bobestyrerbehandling, hvis boet ved et privat skifte risikerer at ende som et tab for kreditoren/legataren. En legatar er en arving, der ikke har medindflydelse på fordeling af arven.

Skifteretten kan også egenhændigt forlange, at boet overgår til bobestyrerbehandling, hvis fristen for indsendelse af boopgørelsen overskrides.

Skifteform ikke bestemt inden for rimelig tid

Hvis arvingerne ikke har truffet beslutning om, hvordan et bo skal skiftes inden for rimelig tid, så skal boet skiftes ved bobestyrer. Rimelig tid betyder normalt inden for 6 mdr. efter dødsfaldet.

Priser på bobestyrer

Hvad koster det at få en bobestyrer til at skifte boet?

Der er mange advokater, der laver pakker med faste salærer som bobestyrer.

I rimelige ende af honorarerne ses priser på 19.500 kr. for at skifte et bo, når boet har en samlet værdi på 1 mio. kr. For en samlet værdi på op til 2 mio. kr. bliver salæret 2 mio. kr.

Det er altid en god idé at indhente priser fra flere bobestyrer, da priserne kan svinge meget. Du behøver ikke nødvendigvis at benytte en advokat som bobestyrer. En revisor eller andre personer med god økonomisk sans, kan også udføre arbejdet.

Omkostningen til bobestyrelse er fradragsberettiget. Dette betyder, at der skal ikke betales arveafgift/boafgift af honoraret til bobestyreren.

Ekstraomkostning til Skifteretten

Oveni i prisen på bobestyreren kommer skifteafgiften. Skifteafgiften er en afgift til Staten, der skal betales uanset, hvordan boet skiftes.

  • Ingen egentlig bobehandling: Afgiften størrelse er på 500 kr., hvis boet bliver lagt ud som boudlæg, ægtefælleudlæg eller uskiftet bo. Afgiften betales til Skifteretten.
  • Bo under 1 mio. kr.: Hvis boet samlet set har en værdi på under 1 mio. kr., så betales grundafgiften for et boskifte. Grundafgiften er på 2.500 kr.
  • Bo over 1 mio. kr.: Når et bo har en samlet værdi på mere end 1 mio. kr., så skal der først betales grundafgift på 2.500 kr., herefter skal der betales yderligere 6.500 kr. i skifteafgift.
  • Afgift til Statstidende: Oveni ovenstående afgifter kommer en afgift til at indrykke proklama i Statstidende. Denne afgift er på ca. 200 kr.

Bobestyrerens pligter

Hvilke pligter/opgaver har en bobestyrer?

En af de vigtigste opgaver for en bobestyrer er at koordinere et samarbejde med arvinger og evt. kreditorer. Derudover skal bobestyreren naturligvis også sikre en korrekt behandling af boet.

I nedenstående ses et uddrag af en bobestyrers arbejdsopgaver, så boet bliver korrekt behandlet.

  • Sikre korrekte arvinger: En bobestyrer skal afklare arveforholdet efter afdøde, så de korrekte arvinger får deres arv. Der kan være oprettet et testamente, men ikke alle testamenter er juridisk gyldige, fordi der f.eks. kan være udeladt børn i testamentet. Dette skal en bobestyrer eksempelvis afklare.
  • Finde arvinger: Det er ikke altid let at f�� fat på arvingerne. Dette er også en opgave, som bobestyreren skal klare.
  • Koordinere med arvingerne: Der skal sørges for at boet bliver skiftes på bedst mulig vis med arvingerne. Det kan kræve en del koordination.
  • Sikre boets aktiver: Boets værdi skal være så korrekt som muligt. Dette gøres ved at sikre aktiverne, så der ikke pludselig mangler noget, f.eks. et maleri.
  • Administrere aktiver: Hvis boet har midler, der kan administreres, så skal dette gøres på den mest optimale måde. Et bo kan f.eks. eje virksomheder, boliger og aktieposter. Det er bobestyrerens opgaver at administrere disse ting på bedst mulig vis.
  • Værdiansætte aktiver: Bobestyreren skal sikre en korrekt værdiansættelse af boets aktiver. Værdiansættelsen benyttes til at opgøre den boafgift, som arvingerne skal betale, når boet skiftes.
  • Realisere aktiver: Hvis der skal ske en realisering af aktiver, så står bobestyreren for dette. Realisering af et aktiv kan f.eks. være at sælge et hus. Hvis arvingerne er under 18 år, så skal alle aktiver realiseres, da mindreårige ikke må eje f.eks. et hus eller lejlighed.
  • Proklama i Statstidende: Der skal indrykkes proklama i Statstidende, så det sikres, at alle krav mod boet er kendt. Krav mod boet er typisk gæld til kreditorer.
  • Orientere kreditorer: Fortælle eventuelle kreditorer om væsentlige beslutninger.
  • Repræsentere boet: Hvis der foreligger retssager i boet, så skal bobestyreren repræsentere boet ved disse retssager.
  • Boopgørelse, åbningsstatus og selvangivelse: Disse 3 ting skal også foreligge.
  • Betale kreditorer: Når boet er gjort op, så betaler bobestyreren boets kreditorer først.
  • Betale arvinger: Når kreditorer og alle udgifter i boet er betalt, så udbetales arv til arvingerne.

Ovenstående er et uddrag af de opgaver, som en bobestyrer skal håndtere, når et bo skiftes. Hvert bo er forskelligt, så der kan være andre opgaver, der skal udføres for netop dig.

Start dit testamente i dag

Hvordan foregår en bobehandling?

Til at starte med skal arvingerne først og fremmest identificeres og findes. Dette har førsteprioritet sammen med sikring af boets aktiver. Herefter følger bobestyreren følgende arbejdsgange.

Proklama i Statstidende

Der indrykkes en annonce i Statstidende, som hedder et proklama. Statstidende er en offentligt tilgængelig publikation, som findes på nettet.

Formålet med proklamaet er, at alle boets kreditorer bliver informeret om, at en person er gået bort. Kreditorerne har nu 8 uger til at gøre krav på boets gæld til dem. De 8 ugers tidsfrist er det, der kaldes for proklamafristen.

Åbningsstatus

Når proklamafristen er udløbet, så udarbejdes en åbningsstatus for boet. Åbningsstatussen viser aktiver og passiver i boet ud fra dødsdagen.

Åbningsstatussen er en foreløbig status. Arvingerne får dermed et praj om, hvor meget de ca. kan forvente at arve. Det er ikke dette beløb, som arvingerne kommer til at arve!

Åbningsstatus sendes til arvingerne og til SKAT.

Undersøgelse af krav mod boet

Bobestyreren undersøger nu om kravene mod boet skal anerkendes. Det sker i visse tilfælde, at f.eks. kreditorernes krav ikke er korrekte. Disse krav skal dermed ikke anerkendes.

Hvis bobestyreren anerkender krav uden, at arvingerne protesterer, så er kravet anerkendt. En evt. kreditor skal dermed have sine penge.

Udarbejdelse af boopgørelse

Når krav mod boet er anerkendt, udarbejdes den endelige boopgørelse. Bobestyreren udarbejder en selvangivelse for boet, hvis boet er skattepligtigt.

Godkendelse af boopgørelse

Til sidst indkalder bobestyreren til et afsluttende møde med arvingerne. Arvingerne skal godkende boopgørelsen. Efterfølgende skal SKAT og Skifteretten godkende.

Ovenstående er en kort gennemgang af, hvordan et bo gøres op i praksis.