Ophævelse af ægtepagt - 395 kr.

Ophæv ægtepagten nemt og enkelt

Nogle ægtefæller vælger at ophæve deres ægtepagt, når de har været gift et stykke tid. Det er nemlig muligt, så længe begge parter ønsker det. Hvis I vælger at ophæve jeres ægtepagt, vil I have formuefællesskab i stedet. Det betyder, at I skal dele alt ligeligt - også ved skilsmisse.

1. Hvad vil det sige at ophæve en ægtepagt?
2. Hvordan ophæver I jeres ægtepagt?
3. Hvad koster det? Er der skjulte gebyrer?
4. Definition af særeje

Det koster 395 kroner at lave en ophævelse af jeres ægtepagt hos Dokument 24. Hertil kommer et tinglysningsgebyr til staten. Læs mere om priser her.

Hvad vil det sige at ophæve en ægtepagt?

I kan ophæve jeres nuværende ægtepagt ved at erstatte den med en ny ægtepagt. I den nye ægtepagt står der, at jeres ægteskab er omfattet af fælleseje, også kaldet formuefællesskab. Fælleseje/formuefællesskab betyder, at I deler alt mellem jer fremadrettet, det vil sige både formue, ejendele, ejendomme og så videre. 

I kan ophæve alle typer særeje i jeres ægtepagt – uanset om jeres nuværende særeje er et skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje. Dog kan I ikke ændre på særejer, der er oprettet af en tredje person (tredjemandsbestemt særeje). Læs eventuelt mere om tredjemandsbestemt særeje her.

Tre former for ophævelse af særeje

Når I beslutter jer for at ophæve/afvikle særejet, kan det gøres på 3 forskellige måder:

• Fuldstændig afvikling nu (vælges af 95 %): Her ophører det tidligere særeje med det samme. Det vil sige, at særejet ophører fra den dato, hvor ægtepagten med ophævelsen bliver tinglyst.
• Aftrapning: Her afvikles særejet ikke med det samme. I stedet vil afviklingen ske gradvist med en bestemt procentsats om året, indtil begge formuer fuldt ud er blevet til fælleseje. I bestemmer selv, hvor meget der skal afvikles pr. år.
• Tidsbegrænset: Med denne type vælger I selv en dato i fremtiden, hvor særejet skal ophøre og overgå til fælleseje.

Hvordan ophæver I jeres ægtepagt?

Det er enkelt og billigt at ophæve jeres ægtepagt ved hjælp af Dokument 24. Følg blot nedenstående 3 trin, og  så har I en juridisk gyldig ophævelse af jeres ægtepagt.

1. Svar på 4-6 spørgsmål online. I starter med at svare på 4-6 spørgsmål online. Spørgsmålene tilpasser sig jeres ønsker til annullering af ægtepagten.
2. Modtag straks. Når I har svaret på spørgsmålene, har vi allerede udarbejdet ophævelsen af ægtepagten til jer. I modtager dokumentet inden for 2 minutter. Dokumentet sendes direkte til jeres e-mailadresse.
3. Skriv under. Til sidst skal dokumentet tinglyses. Tinglysning sker på tinglysning.dk. Se eventuelt hvordan dette sker trin for trin her. Vi hjælper også gerne med tinglysningen. 

Hvad koster det? Er der skjulte gebyrer?

Det koster 395 kroner at ophæve jeres ægtepagt hos Dokument 24. Ophævelsen af ægtepagten sker ved, at I udarbejder en ny ægtepagt, hvori I får fælleseje på alt. Når dokumentet er oprettet, skal det lægges på tinglysning.dk og underskrives med MitID.

Vi kan også hjælpe med tinglysning af dokumentet for 495 kroner. De fleste vælger selv at tinglyse ved hjælp af denne guide.

Det koster 1.850 kroner i tinglysningsafgift at tinglyse den nye ægtepagt, hvori I får fælleseje. Tinglysningsafgiften er et offentligt gebyr, der skal betales af alle, der ønsker en ægtepagt.

Tredjemandsbestemt særeje

Et tredjemandsbestemt særeje er et særeje, der er bestemt af tredjemand. Et sådant særeje er ofte oprettet i et testamente. Det kan for eksempel være, hvis forældre har givet deres børn særeje med arven.

Tredjemandsbestemte særejer kan ikke ophæves, medmindre det står udtrykkeligt anført. I et testamente kan der være skrevet, at modtager af arven frit kan ophæve bestemmelsen om særeje. Hvis dette er tilfældet, kan særejet ophæves - ellers ikke.

Et andet eksempel på modtagelse af tredjemandsbestemt særeje kan være, at forældre giver deres barn en større pengegave. Pengegaven gives gennem et gavebrev, hvori der er anført, at gaven gives som særeje til gavemodtager. På den måde sikrer gavegiver, at modtageren ikke skal dele gaven med sin ægtefælle. Denne type særeje kan heller ikke ophæves.

Kort om ophævelse af særeje

• I kan ophæve en ægtepagt med særeje, som I selv har oprettet i jeres ægteskab.
• Ved ophævelse af særeje skal I oprette en ny ægtepagt, hvori der står skrevet, at I får fælleseje/formuefælleskab fremadrettet.
• Tredjemandsbestemt særeje (arv/gaver) kan ikke ophæves, hvis det ikke er udrykkeligt anført af tredjemand.

Hvorfor skal særejet ophæves?

Der er ikke én bestemt grund til at ophæve jeres ægtepagt med særeje. Det gøres ofte, hvis ægteskabet har ændret sig over tid, og I er blevet mere "sikre" på hinanden. Måske er årsagen til særejet eller gamle anliggender ikke længere aktuelle, eller måske er der tale om helt andre personlige forhold.

Der kan der være lige så mange grunde, som der er ægtepar, men ægtefæller gør det som regel først en del år efter brylluppet. Det er nemlig oftest her, at de fleste begynder at overveje, hvordan man bedst kan sikre hinanden. 

Definition af særeje

Et særeje oprettes i en ægtepagt. En ægtepagt er en juridisk bindende aftale mellem ægtefæller omkring deres formuefordeling. Særejet omfatter dele af formuen, for eksempel arvestykker, rede penge eller ejendomme, som man ikke ønsker at dele med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse.

Ved ægteskab bliver begge parters formuer sat ind i det, der kaldes formuefællesskab eller fælleseje. Dermed skal alt deles lige ved skilsmisse. Det sker helt automatisk, medmindre der oprettes en ægtepagt med særeje.

I særejet nedskrives de dele af formuen, som ægtefællerne ikke ønsker at dele med hinanden, hvis de bliver skilt. Det kan både være hele formuen eller dele af den. Ender ægteskabet med skilsmisse, beholder hver part det, der er omfattet af særejet.

Hvad er skilsmissesæreje?

Et skilsmissesæreje betyder, at man ikke skal dele formuer ved skilsmisse. Der findes intet formuefællesskab her, og derfor forlader begge parter ægteskabet med det, der er deres. Hvis den ene af ægtefællerne i stedet går bort, omdannes deres formuer til fælleseje. Herved kan den længstlevende ”arve” den afdøde.

Denne type anvendes ikke så ofte længere, men er i stedet blevet overtaget af kombinationssærejet.

Hvad er fuldstændigt særeje?

Det fuldstændige særeje betyder, at ægtefællerne ikke kommer til at dele formuer med hinanden. Hverken i tilfælde af dødsfald eller skilsmisse. Dermed tilgodeser man sine øvrige arvinger i stedet for hinanden – for eksempel ens børn.

Denne type anvendes ofte, hvis der er børn fra tidligere forhold, som kun skal arve efter deres biologiske mor eller far. Fuldstændigt særeje kan også være en god idé, hvis den ene ægtefælle har en stor gæld: Går Ægtefælle 1 eksempelvis bort med en stor gæld, vil Ægtefælle 2 ”arve” denne. Med et fuldstændigt særeje vil Ægtefælle 2 derimod ikke længere arve gælden.

Læg mærke til, at ved et fuldstændigt særeje gælder også arveloven med tvangsarv. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle er berettiget til tvangsarv, som udgør 25 % af den afdødes formue.

Hvad er kombinationssæreje?

Ved kombinationssærejet deler ægtefællerne ikke formuer, hvis de bliver skilt. Men hvis en af ægtefællerne går bort, bliver dennes formue omdannet til fælleseje. Den længstlevendes formue bliver derimod til fuldstændigt særeje. Det betyder, at man tilgodeser hinanden som ægtefæller, når den ene går bort.

Kombinationsærejet er det mest populære valg, da det ikke blot sikrer begge ægtefæller i tilfælde af skilsmisse, men det sikrer også den længstlevende ægtefælle.

Eksempel på ægteskab uden ægtepagt

Louise og Daniel skal giftes. Louise har en formue på 600.000 kroner, mens Daniels formue er på 200.000 kroner. De opretter ingen ægtepagt. Dermed bliver deres formuer lagt sammen og bliver til fælleseje. Det vil sige 800.000 kroner, der skal deles ligeligt ved skilsmisse.

Eksempel på ægteskab med ægtepagt

Louise og Daniel skal giftes, og begge ønsker en ægtepagt med særeje på hele deres formuer. Bliver de skilt, forlader Louise altså ægteskabet med sine 600.000 kroner, mens Daniel beholder sine 200.000 kroner.

Tilføjelser til særeje

Det er også muligt kun at lade dele af ens formue blive til særeje, hvis man ønsker det. Det kaldes for tilføjelser til særejet og kan omfatte enten sumdeling eller sumsæreje:

Sumdeling

Ægtepagt med sumdeling betyder, at man har særeje på hele sin formue, men fastlægger et bestemt beløb til fælleseje. Denne sum skal  deles i tilfælde af skilsmisse. Resten af ægtefællernes formue vil være særeje ved skilsmisse og skal derfor ikke deles.

Sumsæreje

Ægtepagt med sumsæreje er det omvendte af en ægtepagt med sumdeling. Sumsæreje betyder, at ægtefællernes formuer som udgangspunkt bliver til fælleseje. Man fratager dog en del af sin egen formue, som bliver til særeje.

Kort om særeje

• En ægtepagt er en juridisk bindende aftale om fordeling af formuer ved skilsmisse.
• Gifter man sig uden ægtepagt med særeje, bliver ægtefællernes formuer til formuefællesskab, som skal deles ligeligt ved skilsmisse.
• En ægtepagt med særeje betyder, at man kan beholde egen formue ved skilsmisse.
• Muligt at tilføje sumdeling eller sumsæreje til særejet.

Ophævelse af ægtepagt: Du har måske søgt efter

• Ægtepagt
• Ægtepagt med særeje
• Særeje
• Skilsmissesæreje
• Fuldstændigt særeje
• Kombinationssæreje
• Ophævelse af særeje
• Særeje arv
• Tredjemandsbestemt særeje