Særeje kun 595 kr.

Fuld guide til særeje

Er du i tvivl om, hvilken type særeje du skal oprette, så læs med her. Vi forklarer forskellen på for eksempel kombinationssæreje og fuldstændigt særeje, så du kan tage et velinformeret valg. Derudover kan du også let oprette et særeje til dig og din ægtefælle/kommende ægtefælle samt dine arvinger.  

1. Hvad er særeje?
   
2. Hvordan laver man særeje?
3. Særeje og arv
4. Særeje og testamente
5. Ægtepagt og særeje
6. Særejeformer – hvad skal du vælge?

Særeje til dig ⇒ Ægtepagt: Du opretter særeje til dig selv eller din ægtefælle i en ægtepagt. Det tager 15 minutter og koster kun 595 kroner.  Spar 4.000 kroner i forhold til traditionelle advokater. 

Særeje til dine arvinger ⇒ Testamente: Særeje til dine arvinger oprettes gennem et testamente. Det tager 15 minutter og koster 595 kroner. Dermed sparer  du 4.000 kroner i forhold til advokater. Se mere her.

Hvad er særeje?

Særeje betyder, at ægtefæller ikke deler formuen ved skilsmisse og i nogle tilfælde heller ikke ved død. Der findes 4 særejeformer: Kombinationssæreje (det mest benyttede i Danmark), fuldstændigt særeje (beskytter børnene), fuldstændigt særeje med succession og skilsmissesæreje.

Lad os se på, hvordan du opretter særeje til dig selv (ægtepagt) eller til dine børn (testamente).

Hvordan laver man særeje?

Du opretter særeje til dig selv og din ægtefælle ved at lave en ægtepagt. I ægtepagten aftaler I, hvad der skal være særeje i ægteskabet. Resten af jeres formue vil være formuefællesskab. Særeje til arvingerne laves i et testamente.

Du opretter særeje til dig selv (ægtepagt) og til dine arvinger (testamente) nemt og enkelt hos Dokument 24. Følg nedenstående 3-trinsguide, hvorefter du har dokumentet om 15 minutter.

1. Svar på spørgsmål online - tid  15 minutter.  Du starter med at svare på en række spørgsmål online. Dette skal du gøre, uanset om du opretter et testamente med særeje (særeje med arven) eller en ægtepagt med særeje (særeje til dig selv i ægteskabet).
2. Få straks tilsendt på e-mail. Når du har svaret på spørgsmålene, får du straks dokumentet tilsendt på e-mail. Dokumentet er skræddersyet til dig ud fra dine svar.
3. Skriv under. Til sidst skal dokumentet underskrives. En ægtepagt skal tinglyses på tinglysning.dk, mens et testamente skal skrives under fysisk. Vi sender en guide til underskrift af dokumentet til dig, som du skal følge til underskrift. Vi hjælper også gerne på telefon 5370 1030 eller e-mail info@dokument24.dk.

Så enkelt er det at oprette særeje til dig selv eller til dine arvinger.

Særeje regler

Når du er gift, har du automatisk formuefællesskab med din ægtefælle. Formuefællesskab betyder, at to ægtefæller deler alt med undtagelse af pensionsopsparinger. Reglerne for ægteskab gør det muligt for jer at aftale, hvordan jeres formue skal deles, hvis I skal skilles. Det hedder at indgå en ægtepagt med særeje.

I kan frit oprette et særeje - også selvom I har været gift længe.  Her på siden kan du finde en skabelon til oprettelse af ægtepagt med særeje online.

Særeje ved skilsmisse

De fleste tænker på skilsmisse, når de opretter et særeje til dem selv eller giver arven videre til deres børn med særeje. Et dansk særeje fungerer altid således, at det ikke skal deles med ægtefællen ved skilsmisse. Du kan placere et hus, en virksomhed eller en formue i særejet.

Du har også mulighed for at placere alt, hvad du ejer i et særeje. Det samme kan din ægtefælle. Hvis alt placeres i et særeje, er jeres økonomi 100 % uafhængig af hinanden.

Særeje ved død

Ønsker du, at din ægtefælle skal være stillet bedst muligt, når du går bort? Det gør de fleste danskere. De fleste ønsker også, at deres børn skal have mulighed for at stille deres egen ægtefælle bedst muligt, når de går bort.

Du har mulighed for at sikre arven til din ægtefælle ved for eksempel at oprette et kombinationssæreje (læs mere om dette senere). Uanset hvad du gør, så undgå altid at oprette et skilsmissesæreje i ren form (læs mere senere).

Eksempel særeje og død

Lad os se på et eksempel, der kan beskytte din ægtefælle, hvis du går bort:

Du er gift og har et barn fra et tidligere forhold. Din ægtefælle har ingen børn. Din ægtefælle havde en formue på 1 million kroner, da I blev gift. Der er oprettet særeje på formuen, og I har ikke yderligere formue.

Du går pludselig bort en dag, og dit barn skal nu arve halvdelen af alt, hvad du efterlader dig. I og med, at du ikke efterlader dig noget af betydning, vil dit barn udelukkende få genstande med affektionsværdi. Din ægtefælle beholder sin formue.

Eksempel ved død uden særeje

Hvis du ikke havde oprettet særeje til dig og din ægtefælle, så skulle din ægtefælle have givet dit barn 250.000 kroner af sin egen formue! Dit barn skulle have modtaget pengene, fordi din ægtefælles formue indgik i jeres fælleseje.

Når I har fælleseje, så ejer du 50 % af fællesejet. Dine børn skal have halvdelen af dette udbetalt, når du går bort.

I ovenstående eksempler ”reddede” særejet din ægtefælles formue og fungerede dermed efter hensigten. Når der vælges særeje til dig selv eller til dine arvinger, er det vigtigt at vælge det rigtige. I de fleste tilfælde bør du vælge kombinationssæreje, da det fungerer som vist i ovenstående eksempel.

Særeje og gæld

Har du gæld? Og ønsker du ikke, at din ægtefælle skal arve gælden efter dig? I så fald har du mulighed for at isolere din gæld ved at oprette særeje over gælden i jeres ægteskab.

Når du gør dette, skal din ægtefælle også oprette særeje - ellers vil kreditorerne kræve gælden indfriet gennem jeres særeje.

Eksempel 

Du er gift og har en personlig gæld på 1 million kroner. Din ægtefælle har lige arvet 1 million kroner efter sine forældre, da du pludselig går bort. I har fælleseje, da I ikke har tænkt på at isolere din gæld i et særeje.

Da du er gået bort, og I har fælleseje, skal din ægtefælle betale gælden til dine kreditorer på 1 million kroner. Arven efter din ægtefælles forældre ender i dette tilfælde med at udligne gælden. Din ægtefælle får altså intet ud af at arve sine forældre.

I kunne have oprettet et særeje på din gæld og på din ægtefælles arv. Hvis dette var gjort, var din ægtefælle fritaget for at betale din gæld. Din ægtefælle havde således fortsat haft 1 million kroner efter sine forældre.

Hvis gæld skal isoleres, skal der vælges fuldstændigt særeje.

Særeje og arv

Hvis du ikke ønsker, at dine børn skal dele deres arv med ægtefællen, hvis de bliver skilt, er det faktisk ganske ligetil. For at sikre, at pengene bliver i familien, kan du nemlig oprette et testamente med særeje til arvingerne. Læs mere om særeje og arv her. 

Særeje og testamente

Du kan sikre, at arven efter dig bliver hos dine børn, hvis de bliver skilt. Dine børn får særeje ved, at du opretter et testamente. I testamentet stiller du krav til, at børnene opretter en ægtepagt med særeje, når de modtager arven efter dig. 

I testamentet kan du skrive, hvordan særejet skal oprettes og fungere. Du kan for eksempel skrive, at det kan ophæves af dine børn, når de selv ønsker det, eller når de har været gift med den samme ægtefælle i 10 år. Der er mange muligheder for, hvilke betingelser du kan stille til dine børn, når de modtager arv efter dig.

Det er oftest mest fordelagtigt at give dine børn kombinationssæreje med arven. Dette kan du læse mere om her.

Eksempel - ingen særeje i testamentet

Du efterlader dig 1 million kroner til dit barn. Dit barn er gift og har fælleseje i ægteskabet. Ægtefællen har et barn fra tidligere, som dit barn aldrig har set. De har ingen børn sammen. Deres formue består af arven efter dig, altså 1 million kroner.

Skilsmisse – fordeling af arven: Et år efter udbetaling af arven efter dig, bliver dit barn skilt. Dit barns ægtefælle tager 500.000 kroner med ud af deres ægteskab. Dit barn bliver efterladt med 500.000 kroner.

50 % af din arv er i dette tilfælde gået til dit barns ægtefælle. 500.000 kroner af din arv går i dette tilfælde ud af din familie.

Død – fordeling af arven (eksempel fortsat): Kort efter modtagelsen af arven efter dig, går dit barns ægtefælle bort. Dit barns ægtefælle efterlod sig et barn, som nu er berettiget til at arve 50 % af sin forælders arv. Dit barn skal nu aflevere 250.000 kroner til sin ægtefælles barn, som dit barn aldrig har set.

Regnestykket ved dødsfald ser således ud:

• 50 % af formuen er dit barns, det vil sige 500.000 kroner.
• 50 % af formuen skal deles ligeligt mellem dit barn og dit barns ægtefælles barn, det vil sige 250.000 kroner til hver.

Dit barn er i denne situation efterladt med 750.000 kroner på grund af sin ægtefælles død. 250.000 kroner går i dette tilfælde ud af din familie.

Eksempel særeje i testamentet

Vi tager udgangspunkt i samme situation som i ovenstående. Dit barn er gift, har fælleseje og ægtefællen har et barn fra tidligere forhold. De har ingen formue.

Skilsmisse – fordeling af arven: Dit barn skal skilles et år efter modtagelsen af arven efter dig. Du har betinget, at der skal oprettes kombinationssæreje ved modtagelsen af arven.

Da dit barn har særeje over arven, får dit barn hele arven med sig ud af ægteskabet. Intet af din arv går tabt.

Død – fordeling af arven fortsat: Dit barns ægtefælle går bort kort efter, at dit barn har modtaget arven efter dig. Du har betinget oprettelse af kombinationssæreje for, at dit barn kan modtage arven efter dig.

Da dit barns ægtefælle går bort, beder ægtefællens barn om at få sin arv udbetalt. Der er dog ingen arv til udbetaling, selvom dit barn har 1 million kroner. Dit barns formue er isoleret gennem et særeje, og disse midler skal derfor ikke deles.

Dit barn beholder dermed sin 1 million kroner efter dig. Ingen penge går ud af din familie.

Fordele og ulemper ved særeje og arv

Er der ulemper forbundet med at give sine børn særeje med arven? I langt de fleste tilfælde overstiger fordelene ulemperne. Lad os se på fordelene til at starte med:

Fordele – arv og testamente

• Arven bliver i familien, hvis børnene bliver skilt.
• Arven bliver i familien, hvis børnenes ægtefælle dør.
• Dine børn skal ikke tænke på at bede om særeje i ægteskabet.

Ovenstående fordele er økonomiske fordele for dit barn og din familie. De følelsesmæssige aspekter skal vi finde under ulemperne i nedenstående, når vi giver børnene særeje med arven:

Ulemper – arv og testamente

• Børnenes ægtefæller risikerer at blive sure på dig, fordi du ikke stoler på, at ægteskabet varer evigt.
• Der kan komme økonomisk ulighed i dine børns ægteskab, fordi dine børn bliver mere velhavende end deres ægtefælle.

For de fleste danskere overskygger fordelene ulemperne, og vi opretter 90 % af vores testamenter med særeje til børn. Valget er dit.

Vælg det rigtige til dine børn!

Vælger du at give dine børn særeje med arven, så vær opmærksom på, hvor stor en betydning dette har for dine børn. Når du benytter dig af denne mulighed, har du bestemt, hvordan børnenes økonomi skal være i deres ægteskab. I langt de fleste tilfælde bør du vælge kombinationssæreje. 

Når børnene har modtaget arven efter dig, skal de oprette en ægtepagt i deres ægteskab. Herved isoleres arven efter dig, og dine børn skal ikke aflevere noget til deres ægtefælle, hvis de bliver skilt.

Ægtepagt og særeje

Når I er gift, har I automatisk formuefællesskab, hvilket betyder, at I deler alt ved skilmisse, hvis der ikke er oprettet en ægtepagt med særeje. Alt deles med undtagelse af pensioner. Når I opretter en ægtepagt med særeje, deler du og din ægtefælle intet af særejet ved skilsmisse. 

Læs mere om ægtepagter her.

Vi ønsker ikke at dele med hinanden ved skilsmisse

I har mulighed for at udarbejde en ægtepagt med særeje, hvis I ønsker at adskille jeres økonomier. Det kan være, at I ikke ønsker at dele bestemte genstande, for eksempel et hus, virksomhed, formue eller gæld, hvis I bliver skilt.

Særeje hus

Når der er oprettet særeje på huset, betyder det, at huset ikke skal deles med din ægtefælle, hvis I bliver skilt. Var huset dit, da I blev gift? Er det da rimeligt, at du skal aflevere halvdelen af huset til din ægtefælle, hvis I bliver skilt? Læs mere her.

Stadig flere danskere vælger for eksempel at gøre huset til særeje for den, der ejede huset ved indgåelse af ægteskab. Det er primært danskere i alderen 30-45 år, der opretter særeje på deres hus. Mange af disse benytter vores særejeskabelon til oprettelsen af ægtepagten.

Sumsæreje, formuesæreje

Har du arvet en sum penge, eller er din formue større end din ægtefælles? Skal din ægtefælle have halvdelen af din formue, hvis I bliver skilt? I kan oprette særeje i jeres ægteskab, der omfatter en sum penge, aktieposter eller andre likvide midler. Dette hedder et sumsæreje eller formuesæreje.

Når I benytter denne form, er det vigtigt, at I tydeligt skriver, hvilke midler der er tale om. Det kan blandt andet gøres ved at skrive, at midlerne på bankkonto/depotkonto nr. xxx skal være omfattet. 

Hvis I vælger at oprette denne form for ægtepagt, skal formuen på de nævnte konti/depoter ikke deles, hvis I bliver skilt. 

Læs mere om sumsæreje her og sumdeling her.

Særeje på virksomhed

Har den ene af jer en virksomhed? Så kan det i mange tilfælde være en god idé at oprette et særeje på virksomheden. Hvis I bliver skilt, og der ikke er oprettet særeje på virksomheden, skal virksomheden deles mellem jer. Opdeling af virksomheder kan betyde konkurs for virksomheden.

Mange virksomhedsejere opretter derfor ægtepagter, der omfatter virksomheden, så virksomheden er sikret overlevelse ved skilsmisse.

Særeje og gæld

Har den ene af jer gæld? Det har mange danskere. Hvis du har gæld, kan du sikre din ægtefælle ved at isolere gælden i et særeje. Når I er gift, er både formue og gæld nemlig fælleseje - det vil sige, at I ejer alt fælles.

Hvis du ikke isolerer din gæld, vil din ægtefælle automatisk overtage gælden efter dig. Din ægtefælle skal dermed betale af på en gæld, der ikke har noget med vedkommende at gøre.

Det er desværre kun få, der tænker på at isolere deres gæld. Men når de først gør det, skaber det en enorm lettelse hos den anden ægtefælle.

Særeje efter indgået ægteskab

Er I allerede gift, men har ikke oprettet særeje i jeres ægteskab? De fleste danskere tænker ikke over at oprette en ægtepagt, når de bliver gift. Men det er heldigvis muligt at oprette dokumentet når som helst i ægteskabet.

Hvis I ønsker at oprette dokumentet, efter I har indgået ægteskab, så kræver det:

• Begge parter skal være enige om indholdet i særejet/ægtepagten.
• Begge parter skal skrive under på tinglysning af ægtepagten.

Det koster det samme at oprette og tinglyse en ægtepagt, uanset om I er gift eller skal giftes.

Særeje og pension

Hvis I ikke har særeje i jeres ægteskab, så deles alt med undtagelse af jeres pensioner. Hvis den ene af jer havde et hus og formue, da I blev gift, så deles alt dette med den anden i tilfælde af skilsmisse.

Hvis den anden af jer ikke havde hus eller formue, men til gengæld store pensioner, så deles pensionerne ikke ved skilsmisse.

Der kan altså komme en skævridning i jeres ægteskab, hvis den ene af jer har formue/ejendomme/virksomhed, mens den anden har pensionsopsparinger. Den af jer, der har pensionsopsparinger, vil være bedst stillet i en eventuel skilsmisse. I denne situation kan det bringe balance i ægteskabet, hvis der oprettes en ægtepagt.

Dele pension gennem ægtepagt

I har mulighed for at oprette særeje på jeres formue/ejendomme/virksomhed etc. I har også mulighed for at oprette en ægtepagt, der deler jeres pensioner ligeligt, hvis I bliver skilt.

Vi plejer at sige, at enten er man gift og deler alt, inklusive pensioner. Eller også er man gift og har bestemt, hvordan formue og så videre skal deles gennem oprettelse af en ægtepagt med særeje.

Det er meget få ægteskaber, hvor det giver mening at dele formue/ejendomme etc. uden at dele pensionerne ved skilsmisse. Dette giver uligevægt i ægteskabet.

De fleste danskere bør derfor oprette en ægtepagt til deling af pensioner eller en ægtepagt, der sikrer, at intet deles. 

Ring eller skriv til os - så tager vi en uforpligtende samtale med dig. Herefter kan du selv bestemme, om du vil dele pensioner gennem en ægtepagt eller fortsætte uden noget. Vi oplyser altid prisen på ægtepagten, før vi går i gang.

Særejeformer - Hvad skal du vælge?

Der er overordnet 4 former for særeje i Danmark:

1. Kombinationssæreje
2. Fuldstændigt særeje
3. Fuldstændigt særeje med succession
4. Skilsmissesæreje (må aldrig bruges i ren form!)
   

De fleste vælger kombinationssæreje (ofte bedst ved skilsmisse og dødsfald).

Lad os se på, hvad de forskellige former kan gøre for dig eller dine arvinger. Når du har læst om de 4 typer særeje, vil du sandsynligvis ende med at vælge den mest benyttede type – kombinationssæreje.

Kombinationssæreje

Ægtefællebegunstiget kombinationssæreje er den mest benyttede form i Danmark. Det er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. For mange danskere optræder kombinationssæreje (dette er forkortelsen for ægtefællebegunstiget kombinationssæreje) hensigtsmæssigt både ved skilsmisse og ved død.

Ved skilsmisse tages formuen med ud af ægteskabet. Ved død indgår afdødes formue i boet som fælleseje.

Vi uddyber nu, hvad der sker med kombinationssærejet, samt hvorfor det sker.

Kombinationssæreje ved skilsmisse

Hvis du og din ægtefælle bliver skilt, og I har oprettet en ægtepagt med kombinationssæreje, vil det fungere som skilsmissesæreje i en skilsmissesituation. Det betyder, at du tager din formue med dig ud af skilsmissen, og det samme gør din ægtefælle.

Hvis du for eksempel kun har huset, og din ægtefælle har kun sommerhuset som særeje, så tager I disse ting med ud af ægteskabet ved skilsmisse. Resten af jeres formue deles mellem jer.

Deling af særeje ved skilsmisse vil foregå på samme vis, uanset hvilken type der er valgt. Den store forskel findes, når den ene går bort.

Kombinationssæreje er særligt fordelagtigt ved død.

Kombinationssæreje ved død

Når den ene ægtefælle går bort, bliver kombinationssærejet til fælleseje for afdøde, mens det bliver til fuldstændigt særeje for længstlevende.

Afdødes formue bliver til fælleseje. Det betyder, at længstlevende får en række fordele:

• Længstlevende kan sidde i uskiftet bo med afdødes børn.
• Længstlevende får automatisk halvdelen af afdødes formue.
• Børnene efter afdøde er kun berettiget til tvangsarv af 50 % af afdødes formue.

Længstlevendes formue forbliver fuldstændigt særeje, hvilket giver disse fordele:

• Længstlevendes formue skal ikke deles med afdødes børn.
• Eventuelle kreditorer efter afdøde kan ikke få fat på længstlevendes formue. Hvis der er kendt gæld, skal der i stedet overvejes et fuldstændigt særeje i stedet.

Lad os se på et eksempel, hvor kombinationssæreje gavner længstlevende.

Kombinationssæreje eksempel

Du og din ægtefælle er gift. Du har et barn fra tidligere. Din ægtefælle har arvet 1 million kroner efter sine forældre. I har ingen yderligere formue. Din ægtefælle har fået tildelt arven som kombinationssæreje.

Du går bort, og dit barn skal nu have 50 % af alt, hvad du efterlader dig. I og med, at du ikke efterlader dig en formue af betydning, vil dit barn ikke arve noget efter dig økonomisk. Dit barn vil udelukkende få genstande som arv efter dig.

Din ægtefælle beholder sin 1 million kroner.

Hvis din ægtefælle ikke havde kombinationssæreje, skulle ægtefællen aflevere 250.000 kroner til dit barn. Grunden til, at din ægtefælle skulle aflevere 250.000 kroner er, at dit barn har krav på 50 % af din arv. Hvis ægtefællen ikke havde særeje, ville millionen i stedet være fælleseje. Fælleseje deles først med 50 % til længstlevende og derefter med 50 % af 50 % til henholdsvis efterladte og til børn.

Din ægtefælle ville altså stå tilbage med 750.000 kroner, mens dit barn ville få 250.000 kroner udbetalt.

I denne situation var det godt, at din ægtefælles forældre havde givet din ægtefælle kombinationssæreje med arven.

Fuldstændigt særeje

Fuldstændigt særeje er den næstmest benyttede form i Danmark. Det er specielt nyttigt, når:

• Den ene af jer har stor gæld.
• Dine børn straks skal modtage arv efter dig.
• Din ægtefælle ikke skal arve særlig meget efter dig.

Derudover fungerer fuldstændigt særeje som alle de andre særejeformer ved skilsmisse. Det skal ikke deles ved skilsmisse.

Fuldstændigt særeje – gæld

Hvis du er gift og har gæld, vil din ægtefælle automatisk overtage gælden efter dig, når du går bort. Dette skyldes, at ægtefæller hæfter for hinandens gæld, fordi I har fælleseje. Alt, hvad I ejer og har, inklusive gæld, deles ligeligt mellem jer.

Hvis du har gæld, kan I isolere gælden ved, at I opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Gælden kan for eksempel skyldes, at du har lånt penge til opstart af en virksomhed, hvorefter virksomheden gik konkurs.

Hvis I opretter et fuldstændigt særeje, skal din ægtefælle ikke betale gælden til dine kreditorer.

Fuldstændigt særeje – dine børn skal straks modtage arv efter dig

Når du opretter fuldstændigt særeje, kan din ægtefælle ikke sidde i uskiftet bo med dine børn. Ægtefællen kan ikke sidde i uskiftet bo, end ikke med jeres fælles børn. Boet skal skiftes.

Dette kan være fordelagtigt, hvis:

• Børnene straks skal have deres arv udbetalt.
• Din ægtefælle skal have mindst mulig arv efter dig.

Fuldstændigt særeje eksempel

Lad os se på et eksempel, hvor fuldstændigt særeje kommer din ægtefælle til gode. Vi antager, at du har stiftet en gæld på 1 million kroner i forbindelse med oprettelse af en virksomhed. Du hæfter personligt for gælden. Du og din ægtefælle har oprettet fuldstændigt særeje på alt. Det vil altså sige, at I ikke ejer noget i fællesskab.

Du går bort, og dine kreditorer beder nu din ægtefælle om at tilbagebetale gælden. Din ægtefælle kan roligt sige, at gælden døde med dig, da I havde fuldstændigt særeje i jeres ægteskab.

Din ægtefælle skal altså ikke betale gæld tilbage til dine kreditorer.

Hvis I ikke havde oprettet en ægtepagt, ville din ægtefælle have hæftet for din gæld på 1 million kroner.

Fuldstændigt særeje med succession

Vil du sikre dine børn i stedet for din ægtefælle, når du går bort? Hvis ja, så er fuldstændigt særeje med succession det rette valg for dig.

Når du opretter fuldstændigt særeje med succession, sker følgende:

• Dine successorer (normalt dine børn) får tildelt arven.
• Din ægtefælle får ingen eller kun en lille andel af arven efter dig.

Ved skilsmisse får du formuen med ud af skilsmissen. Det fuldstændige særeje med succession fungerer derved som alle andre særejeformer ved skilsmisse.

Fuldstændigt særeje med succession – dine børn

Når du opretter fuldstændigt særeje med succession, så er det styrende for, hvordan arven fordeles. Et testamente kan ikke bestemme over, hvordan et fuldstændigt særeje med succession skal fordeles.

Der er flere danskere, der vælger at give deres børn denne type særeje med arven, fordi de ikke ønsker, at deres svigerbørn skal arve noget efter dem. De vælger at indsætte deres børnebørn som successorer i særejet på bekostning af deres svigerbørn.

Det kan være både godt og skidt at give fuldstændigt særeje med succession til sine børn sammen med arven.

Du bør tænke dig grundigt om, hvis:

• Dine børn har fået børn (dine børnebørn), og de endnu ikke er voksne.
• Dit barn benytter arven efter dig til at købe et hus for.

Fuldstændigt særeje med succession – pas på

Hvis du har givet arven til dine børn videre, og de har hjemmeboende børn, så pas på. Hvis dit barn går bort, skal dine hjemmeboende børnebørn nemlig straks have deres arv udbetalt. Hvis boligen, som dine børnebørn bor i, er købt for arven, skal boligen sælges for at udbetale arv til børnebørnene.

Børn under 18 år må ikke arve huse eller andre ejendomme, de må kun eje likvider. Børnene kan heller ikke give afkald på arven, så deres anden forælder kan blive boende i huset.

Dine børnebørn kan altså blive tvunget til at flytte fra hus og hjem, hvis du har givet dit barn fuldstændigt særeje med succession med arven.

Det er få, der tænker over, at dette er én af konsekvenserne. I denne situation ville det have være mest hensigtsmæssigt at have givet dit barn kombinationssæreje med arven. Hvis dette var gjort, kunne jeres svigerbarn og jeres børnebørn blive boende i huset i stedet for at blive tvunget til at flytte.

Skilsmissesæreje – Pas På!

Vil du gerne beskytte din formue, hvis du bliver skilt? Skilsmissesæreje må være det rette for dig? NEJ, det er ikke det rette for dig! Vi kan ikke advare nok imod dette, da det kan være direkte skadeligt for dig eller din ægtefælle.

Hvis du gerne vil sikre dig selv eller dine arvinger ved skilsmisse, så bør du vælge kombinationssæreje i stedet.

Skilsmissesæreje fungerer fint ved skilsmisse, da I hver især tager formuen med ud af ægteskabet. Det er ved død, at det optræder uhensigtsmæssigt!

Skilsmissesæreje ved død

Hvorfor er skilsmissesæreje uhensigtmæssigt? Særejet bliver til fælleseje, når den ene af jer går bort. Det betyder, at du eller din ægtefælle risikerer:

• At skulle betale den afdøde ægtefælles gæld.
• At skulle betale afdødes børn 25 % af hele din formue.

Skilsmissesæreje og gæld

Hvis du har oprettet skilsmissesæreje, forventer du ikke, at du skal betale for din afdøde ægtefælles gæld. Når du har oprettet denne type ægtepagt, har du gjort det for at sikre dig selv bedst muligt ved skilsmisse. Du har sandsynligvis også oprettet særejet for at sikre dig selv, hvis din ægtefælle går bort.

Problemet er, at din formue bliver til fælleseje ved død. Det betyder, at du overtager alle din ægtefælles forpligtelser i form af gæld.

Dette kan du undgå, hvis I opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje i stedet.

Skilsmissesæreje og afdødes børn

Da et skilsmissesæreje bliver til fælleseje ved død, betyder det, at din ægtefælles børn har krav på 25 % af din formue.

Din ægtefælles børn får 25 % af din formue, fordi:

• 50 % af fællesejet er dit.
• De resterende 50 % af fællesejet skal deles ligeligt mellem dine og din ægtefælles børn.

Du får altså kun 75 % af din formue, hvis din ægtefælle går bort. Din ægtefælles børn skal have udbetalt 25 % af din formue.

Dette kan du undgå, hvis du for eksempel havde oprettet en ægtepagt med kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje.

Vi vil meget gerne rådgive dig i at oprette det rette dokument. Det er gratis at tale med os, og vi giver dig altid en fast pris på oprettelsen, før vi går i gang.