Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje 

Skilsmissesæreje forbindes ofte med at sikre ægtefællers formue ved skilsmisse. Det er også korrekt. Til gengæld kan skilsmissesæreje forårsage store problemer, hvis den ene ægtefælle går bort. Du kan læse mere om det her samt oprette en ægtepagt med enten kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje.

Særeje i ægtepagt kun 595 kroner ⇒ Tager 15 minutter.
Du sparer 4.000 kroner i forhold til traditionelle advokater og får en juridisk gyldig ægtepagt med det samme. 

1. Hvad er skilsmissesæreje?
2. PAS PÅ med skilsmissesæreje!
3. Skilsmissesæreje og testamente
4. Hvorfor har vi skilsmissesæreje?

Hvad er skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje er en aftale indgået mellem ægtefæller gennem en ægtepagt. Formue placeret i særejet er ikke formuefællesskab ved separation eller skilsmisse. Ægtefællerne skal derfor ikke dele formue i skilsmissesærejet, hvis de går fra hinanden. Ved død ophæves skilsmissesærejet og bliver automatisk til formuefællesskab for begge ægtefæller.

• Skilsmisse: I tager hver jeres formue med ud af ægteskabet. Skilsmissesæreje fungerer rigtig fint til bodeling i tilfælde af skilsmisse – deraf navnet skilsmissesæreje.
• Ved død: Alt bliver til fælleseje. Dette gælder både afdødes formue, men også længstlevendes formue. Særejet bliver desværre meget uhensigtsmæssigt, når den ene dør. Se hvorfor i nedenstående.

PAS PÅ med skilsmissesæreje!

Hvorfor er skilsmissesæreje uhensigtsmæssigt for dig? Et rent skilsmissesæreje er så uhensigtsmæssigt, at der er advokater, der har fået store bøder, fordi de har lavet skilsmissesæreje til deres klienter!

Den enes død

Når et ægtepar har oprettet en ægtepagt med skilsmissesæreje, bliver særejet til fælleseje ved død. Det betyder, at alt vil være fælles. For længstlevende ægtefælle betyder det, at:

• Længstlevende ægtefælle skal dele sin egen formue med afdødes børn. Formuen skal deles, selvom der er oprettet et skilsmissesæreje.
• Længstlevende ægtefælle skal betale for eventuel gæld, som er stiftet i afdødes særeje. Hvis afdøde for eksempel har stiftet gæld til SKAT, banker eller andre kreditorer, skal længstlevende betale af på denne af egen formue.

Stadig flere danskere vælger at oprette en ægtepagt med særeje, når de bliver gift. Det kan være ganske fornuftigt at oprette en ægtepagt, men det skal bare være den rigtige form for særeje, der oprettes i ægtepagten. De danskere bør oprette en ægtepagt med kombinationssæreje. Du kan læse mere om de forskellige former for særeje her.

Eksempel 1: Skilsmissesæreje – Børn fra tidligere forhold

Kasper og Maria ha været gift med hinanden i 3 år. Kasper har 2 voksne børn fra et tidligere forhold. Maria har kun tilbragt lidt tid sammen med Kaspers voksne børn, som er voksne. Maria har ingen børn.

Forventningsafstemning blev til skilsmissesæreje

Kasper og Maria lavede en forventningsafstemning, før de blev gift, hvor Kasper fortsat ønskede at give sine børn store gaver til højtider, mens Maria ønskede at bruge sine penge på ferier med veninderne. De oprettede derfor en ægtepagt med skilsmissesæreje, der omfattede hele deres økonomi. På den måde kunne de bruge deres penge til præcis, hvad de ønskede. De havde samtidig sikret sig selv, hvis de en dag skulle blive skilt.

Kaspers formue er på 0 kroner, Marias formue er på 2 million kroner.

Kasper dør

En dag dør Kasper, og Kaspers børn skal nu arve efter Kasper. Da Maria og Kasper havde oprettet skilsmissesæreje i deres ægteskab, havde de ikke oprettet et testamente. Det viser sig nu, at skilsmissesærejet og det manglende testamente får store konsekvenser for Maria!

Både Maria og Kaspers formue blev til formuefællesskab, da Kasper gik bort. Idet Da Kasper intet ejede, og Maria ejede 2 millioner kroner, er formuefællesskabet 2 millioner kroner. Arven efter Kasper skal nu fordeles ud af formuefællesskabet.

Maria mister 500.000 kr.

Da Maria skal gøre boet op efter Kasper, finder hun ud af, at hun skal betale Kaspers børn 500.000 kroner ud af egen formue. Dette skyldes, at Maria ikke længere har egen formue. Alt, hvad Maria ejer, skal deles med Kaspers børn.

Fordelingen ser således ud:

• Maria har ret til først at tage 50 % af boet. Maria ville eje 50 % af boet, uanset om Kasper var gået bort, eller de var blevet skilt. 50 % = 1 million kroner.
• Maria har derefter ret til halvdelen af den tilbageværende del af boet. Dette er 25 % = 500.000 kroner.
• Kaspers børn har ret til den anden halvdel af det tilbageværende bo. Dette er 25 % = 500.000 kroner.

Maria får altså 1.500.000 kroner af det samlede bo, mens Kaspers børn får 500.000 kroner af det samlede bo.

Maria er grædefærdig over at have mistet 500.000 kroner af sin egen formue samtidig med at have mistet sin mand.

I dette tilfælde burde Maria og Kasper i stedet have oprettet en ægtepagt med kombinationssæreje, som du kan læse mere om her.

Eksempel 2: Ægtepagt med skilsmissesæreje - Skattegæld

Lad os se på endnu et eksempel, hvor det desværre går galt. I dette eksempel er der oprettet en ægtepagt med skilsmissesæreje, hvilket ender med at koste hele længstlevendes formue.

Hanne og Peter er gift. Da de blev gift, blev de enige om, at de skulle leve sammen med adskilte økonomier. De ønskede ikke at blande penge ind i deres ægteskab, fordi Peter havde en stor skattegæld. De oprettede derfor en ægtepagt med skilsmissesæreje.

Hanne og Peter lavede skilsmissesæreje på alt, hvad de ejede. De lavede et særeje, som vi kalder for ”Dit er dit og mit er mit - særeje”.

Peter har en gæld til SKAT på 2 millioner kroner og har ingen formue. Hanne har en samlet positiv formue på 1 million kroner.

Peter går bort

En dag går Peter bort på tragisk vis. Hanne er sønderknust og ved ikke, hvordan hun skal komme videre. Da sorgen er dæmpet, skal hun til at tage sig af de økonomiske anliggender efter Peter. Hanne finder ud af, at Peters skattegæld var på 2 million kroner.

Hanne er glad for, at hun oprettede en ægtepagt med skilsmissesæreje, fordi hun tror, at hun derved ikke har noget med Peters skattegæld at gøre.

Hanne får gæld på 1 million kroner!

4 uger efter dødsfaldet møder Hanne i Skifteretten og finder ud af, at hun har overtaget Peters skattegæld. Hun har overtaget gælden, fordi Peters skilsmissesæreje er blevet til formuefællesskab, da Peter gik bort. Hannes skilsmissesæreje blev ligeledes til formuefællesskab. Deres økonomier blev altså slået sammen, da Peter gik bort.

Hanne er nu for alvor i vildrede. Ikke nok med, at Hanne har mistet sin mand, men hun har også ufrivilligt overtaget en skattegæld på 2 millioner kroner.

Da boet er gjort op, beder SKAT om at få deres gæld indfriet. SKAT kan se, at der er 1 million kroner i boet. Hanne skal nu betale 1 million kroner til SKAT. Når dette er betalt, skylder Hanne fortsat 1 million kroner til SKAT.

Skilsmissesærejet er skyld i, at Hanne gik fra at være formuende med 1 million kroner i formue til at have 1 million kroner i gæld.

Dette er en ulykkelig situation, der kunne være undgået, hvis Hanne og Peter havde oprettet en ægtepagt med fuldstændigt særeje. Du kan læse mere om fuldstændigt særeje her.

Skilsmissesæreje og testamente

Vil du gerne have, at dine børn/arvinger selv beholder arven efter dig, hvis de bliver skilt? 9 ud af 10 danskere ønsker ikke, at deres børn skal dele arven med en ægtefælle i tilfælde af skilsmisse. Derfor giver de fleste deres børn/arvinger særeje med arven.

Du kan give dine børn og arvinger særeje med arven ved at oprette et testamente. I testamentet skriver du, at arven skal tildeles børnene/arvingerne på betingelse af, at der oprettes et særeje i deres ægteskab.

Når du giver dine børn særeje med arven, skal du aldrig give dem skilsmissesæreje. Giv dem i stedet kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje.

Hvorfor ikke skilsmissesæreje til børnene?

Skilsmissesærejet til børnene fungerer ganske fint, hvis børnene bliver skilt. I dette tilfælde får børnene arven med ud af deres ægteskab.

Problemet med at oprette et testamente med skilsmissesæreje til børn eller arvinger er, at de risikerer at miste hele eller store dele af arven. De kan miste arven, hvis deres ægtefælle går bort først. Ved død bliver skilsmissesærejet til formuefællesskab (dette er også beskrevet i ovenstående).

Når børnene har fået arven som skilsmissesæreje, vil arven efter dig blive til formuefællesskab, hvis den ene ægtefælle går bort. Et formuefællesskab skal deles med afdødes børn. Hvis afdøde havde kreditorer, skal disse have deres penge af formuefælleskabet, før børn og andre arvinger får noget.

Eksempel på skilsmissesæreje i et testamente

Jørgen på 82 år har oprettet et testamente med skilsmissesæreje til sin søn Henning. Da Jørgen en dag går bort, arver Henning 1 million kroner efter sin far. Jørgen har skrevet i testamentet, at Henning skal oprette en ægtepagt med skilsmissesæreje. Skilsmissesærejet skal omfatte arven efter Jørgen.

Formålet med dette er, at Henning ikke skal dele arven med sin ægtefælle, hvis Henning bliver skilt.

Da boet er gjort op, opretter Henning en ægtepagt med skilsmissesæreje, som der står skrevet i testamentet.

2 år senere går Hennings ægtefælle bort. Hennings ægtefælle efterlader sig 2 børn, som Henning ikke er far til.

I Hennings ægteskab var der ingen formue af betydning. Henning havde ingen børn selv.

Henning mister 250.000 kroner

Nogle uger efter Hennings ægtefælles død, tager den afdøde ægtefælles børn kontakt til Henning. De har hørt, at de skal arve efter deres mor.

Henning fortæller børnene, at der ikke er noget at arve, da deres mor ingen penge havde. Henning siger også, at de penge, som Henning har arvet, er låst i et skilsmissesæreje.

Børnene forklarer Henning, at et skilsmissesæreje bliver ophævet, når en ægtefælle går bort. Hele Hennings arv er dermed blevet til formuefællesskab.

Henning skal nu aflevere 25 % af sin arv på 1 million kroner til børnene. Dette var bestemt ikke meningen, da Hennings far tildelte Henning skilsmissesæreje i sit testamente!

Henning får ikke lov at sidde i uskiftet bo

Henning forsøger desperat at beholde sine penge fra skilsmissesærejet, som han har arvet efter sin far. Derfor søger han professionel hjælp. Henning får at vide, at den eneste måde, hvorpå han kan beholde pengene er, hvis han sidder i uskiftet bo med sin ægtefælles børn.

Hvis børnene havde været deres fælles børn, kunne Henning selv have bestemt, at han ville sidde i uskiftet bo. Da børnene ikke er hans, er Henning nødsaget til at bede børnene om lov til at sidde i uskiftet bo med dem.

Henning får en blank afvisning af børnene på, at han kan sidde i uskiftet bo. Børnene er nemlig klar over, at hvis de lader Henning sidde i uskiftet bo, vil Henning forsøge at bruge alle pengene, inden han dør. Børnene er interesseret i at få penge her og nu, og Henning er derfor tvunget til at udbetale 250.000 kroner af sit tidligere skilsmissesæreje.

Hvorfor har vi skilsmissesæreje?

Vi har nu set mange eksempler på, at skilsmissesæreje er meget uhensigtsmæssigt at oprette i ren form. Hvorfor er det så fortsat muligt at oprette et skilsmissesæreje?

Skilsmissesæreje og bodeling

Et skilsmissesæreje fungerer ganske fint til bodeling ved skilsmisse. Så langt, så godt, det kan vi godt bruge skilsmissesærejet til.

Skilsmissesæreje ved død bliver til formuefællesskab 

Det kan være hensigtsmæssigt, at afdødes skilsmissesæreje bliver til formuefællesskab ved død.

Når afdødes formue bliver til formuefællesskab, betyder det, at længstlevende blandt andet kan sidde i uskiftet bo med afdødes børn. Der er mange ægtefæller, der vælger at sidde i uskiftet bo, da dette ofte er en nem måde at komme videre i sit liv på.

Længstlevende særeje bør blive til fuldstændigt særeje og ikke formuefællesskab!

Længstlevende skal have fuldstændigt særeje

Hvis afdøde har skilsmissesæreje, bør længstlevende få fuldstændigt særeje. Når længstlevende har fuldstændigt særeje, skal længstlevendes formue ikke blandes med formuefællesskabet. Længstlevendes kan dermed gøre med sin egen formue, som længstlevende vil og bliver således ikke ruineret, hvis afdøde havde børn fra tidligere.

Skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje

Når der oprettes et testamente, hvor afdøde skal have skilsmissesæreje, og længstlevende skal have fuldstændigt særeje, kan det skrives således:

”Måtte en ægtefælle gå bort ved død, overgår dennes skilsmissesæreje til formuefællesskab. Længstlevendes skilsmissesæreje overgår samtidig til fuldstændigt særeje, og skal ikke indgå i bodelingen efter afdøde.”

Kombinationen af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje hedder kombinationssæreje. Langt de fleste danskere vælger at oprette kombinationssæreje i deres ægtepagter og testamenter. Læs mere om kombinationssæreje her.

 

Trustpilot