Få overblik over dødsboskat

Dødsboskat beregnes ud fra den selvangivelse, der indleveres i forbindelse med boets opgørelse. Det vil oftest være bobestyreren, som står for at varetage denne opgave korrekt.

  1. Hvad er dødsboskat?
  2. Hvordan beregnes dødsboskat?

Hvad er dødsboskat?

Når ethvert dødsbo bliver opgjort i forbindelse med en dødsbobehandling, vil der være henholdsvis aktiver og passiver. Aktiverne er alt det, som den afdøde ejer - det kan for eksempel være et hus, en bil, møbler og en formue i banken.

Passiverne er det modsatte af aktiverne - altså, alt det, som afdøde skylder. Det kan for eksempel være gæld i banken eller gæld til SKAT. Der skal således betales dødsboskat, hvis nettoformuen overstiger 3.160.900 kroner på skæringsdagen.

Skæringsdagen er den dag, hvor dødsboet er afsluttet og den samlede arv bliver fordelt. Som udgangspunkt vælger arvinger selv den dag.

Hvis du ikke har helt styr på dødsboskatten og er igang med et privat skifte, så anbefaler vi ,at du får hjælp til denne del af en bobestyrer. Selve bobestyrerens salær skal du ikke tænke så meget på, da du altid kan få et uforpligtende tilbud.

Hvordan beregnes dødsboskat?

Når et dødsbo er skattepligtigt, skal der udarbejdes en særlig selvangivelse, som sendes til SKAT ved boets afslutning. Herefter beregner SKAT dødsboets skyldige skat. Dødsboskat beregnes anderledes end almindelig indkomst, og der gives et månedligt fradrag i både perioden mellem 1. januar og dødsfaldet og mellem dødsfaldet og skæringsdagen.

I det omfang afdøde allerede måtte være blevet beskattet af sin indkomst i perioden fra den 1. januar og indtil dødsfaldet, sker der fradrag således, at dobbeltbeskatning undgås. Der er mange regler og OBS-punkter i lovgivningen, når man skal finde frem til det beløb, der skal betales dødsboskat af. Eksempelvis gælder følgende:

Man har lov til at sælge en ejendom skattefrit, hvis ejendommen har været brugt som bolig for ejeren eller øvrig husstand. Derudover må grundarealet på ejendommen ikke overstige 1.400 m2. Denne regel er kendt som “parcelhusregelen”, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, hvorved ejendommen kan holdes uden for boets aktiver.

Har du fået svar på alle dine spørgsmål?

Selvom vi ikke har skrevet en lang guide til den særlige selvangivelse, du skal oprette for at beregne dødsboskatten, håber vi alligevel, at du har fået svar på mange af dine spørgsmål.

Derudover kan du selvfølgelig altid ringe til os, hvis du har yderligere spørgsmål eller har brug for hjælp til at finde en bobestyrer eller en bobestyrer pris. En bobestyrer kan klare al besværet med selvangivelsen for dig. Klik på den store orange knap - så ringer vi dig op snarest muligt!