Selskabsformer

Din guide om selskabsformer

Hvilke selskabsformer findes der, hvilken skal du vælge, og hvordan ændrer du dit selskab? Få hjælp til at vælge den selskabsform, som passer bedst til dine behov, og få et overblik over, hvad du skal gøre, hvis du gerne vil skifte selskabsform.

1. Hvad er selskabsform?
   
2. Personligt ejede virksomheder
3. Kapitalselskaber
4. Andre selskabsformer
5. Hvordan ændrer jeg selskabsform?
6. Skattepligtig eller skattefri omdannelse

Hvad er selskabsform?

Det er vigtigt at sætte sig ind i de forskellige selskabsformer, inden du opretter din virksomhed. Din selskabsform definerer nemlig, hvordan du skal organisere dig, og hvilke regler du skal følge, når du gerne vil drive en virksomhed.  

Hvilken selskabsform skal jeg vælge?

Når du gerne vil oprette en virksomhed, er det vigtigt, at du vælger den rigtige selskabsform, da der er stor forskel på fordele og forpligtelser ved de forskellige typer. Som udgangspunkt er selskabsformerne delt op i personligt ejede virksomheder og kapitalselskaber.

Personligt ejede virksomheder

Denne type virksomheder er kendetegnet ved, at du hæfter personligt for eventuel gæld i virksomheden. Til gengæld kan du komme i gang uden startkapital. De mest normale former for personlig ejede virksomheder er:

• Enkeltmandsvirksomhed
  En enkeltmandsvirksomhed skal ikke have en ledelse eller offentliggøre årsregnskab. Til gengæld skal du være opmærksom på, at du som udgangspunkt skal momsregistreres.
• Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
  Hvis du opretter en personligt ejet mindre virksomhed, skal du ikke momsregistreres, men du må maksimalt omsætte for 50.000 kroner inden for en 12 måneders periode. Derudover må du ikke importere eller eksportere varer uden for EU, og registreringen af din virksomhed skal fornyes hvert 3. år.
• Interessentskab (I/S)
  Når du opretter et interessentskab, skal du ikke have en ledelse, og så længe alle ejere ikke er selskaber, skal du heller ikke indberette årsregnskab. Hvis du opretter et CVR-nummer, skal selskabet momsregistres. Ejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for al eventuel gæld.

Hvis du og dine medejere planlægger at stifte et interessentskab, kan I med fordel udarbejde en interessentskabskontrakt, så alle er enige om betingelserne for samarbejdet.

Kapitalselskaber

Denne type virksomheder er kendetegnet ved, at de er selvstændige juridiske enheder. Derfor hæfter du kun for det beløb, som du har indskudt i virksomheden. Til gengæld skal du leve op til en række krav om startkapital, ledelse og årsregnskab. De mest normale former for kapitalselskaber er:

• Iværksætterselskab (IVS)
  Iværksætterselskaber er blevet udfaset som selskabsform. Derfor er det ikke længere muligt at oprette et IVS. Alle ejere af et IVS skulle omdanne sin virksomhed til et anpartsselskab inden den 15. oktober 2021.
• Anpartsselskab (ApS)
  Når du opretter et anpartsselskab, skal du mindst indskyde 40.000 kroner i selskabet. Som ejer af et anpartsselskab skal du indberette årsregnskab, føre en ejerbog og have en direktion.
  Hvis du planlægger at starte et anpartsselskab sammen med andre, kan I med fordel udarbejde en ejeraftale, så alle er enige om betingelserne for samarbejdet.
• Aktieselskab (A/S)
  Ved oprettelse af et aktieselskab skal du som minimum indskyde 400.000 kroner i selskabet. Et aktieselskab skal føre en ejerbog, indberette årsregnskab og ledelsen skal bestå af en direktion og en bestyrelse.

Hvis du gerne vil børsnoteres skal du oprette et aktieselskab. Selskabsformen kan også være en fordel, hvis du gerne vil byde på offentlige udbud, da et A/S udviser en stor troværdighed.

• Holdingselskab
  Du skal oprette et holdingselskab, hvis du gerne vil lave en selskabskonstruktion, hvor holdingselskabet ejer hele eller dele af et driftsselskab. Du kan benytte dit holdingselskab til at modtage udbytte fra driftsselskabet.

Andre selskabsformer

Hvis du endnu ikke har fundet den selskabsform, som passer til dine behov, skal du ikke give op. Der findes nemlig mange mindre kendte virksomhedstyper, som for eksempel:

• Partnerselskaber
• Kommanditselskaber
• Virksomheder med begrænset ansvar
• Fonde
• Foreninger

Hvis du vil vide mere om disse selskabsformer, kan du finde information om dem her.

Hvordan ændrer jeg selskabsform?

Hvis du på et tidspunkt finder ud af, at du gerne vil ændre din selskabsform, kan det i de fleste tilfælde lade sig gøre, selvom det kan være besværligt. Der er dog visse situationer, hvor det især giver god mening at omdanne din personligt ejede virksomhed til et kapitalselskab:

• Du ønsker at få nye ejere med i virksomheden
• Du ønsker ikke at hæfte for hele virksomhedens gæld
• Du ønsker at trække penge ud af virksomheden uden at blive beskattet
• Du ønsker at trække penge ud af virksomheden, så pengene ikke længere er en del af selskabskapitalen, som virksomheden hæfter med

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Før du kan omdanne din personligt ejede virksomhed, skal du indhente samtykke fra din virksomheds bank og eventuelle øvrige kreditorer, da omdannelsen vil betyde, at du ikke længere personligt hæfter for virksomhedens gæld.

Samtidig bør du gennemgå dine kontrakter og sikre dig, om der er behov for at genforhandle eller opsige aftalerne, før du omdanner virksomheden. Du bør også tilknytte en revisor, som kan rådgive dig igennem processen.

Skattepligtig eller skattefri omdannelse

Når du har besluttet dig for at omdanne din virksomhed, er der to typer virksomhedsomdannelse, som du kan vælge imellem. Nemlig henholdsvis skattepligtig eller skattefri virksomhedsomdannelse:

Skattepligtig virksomhedsomdannelse

Hvis du vælger at omdanne din virksomhed ved en skattepligtig omdannelse, betyder det, at du skal betale skat af virksomhedens værdier i det år, hvor du gennemfører omdannelsen.

En skattepligtig virksomhedsomdannelse betragtes ligesom et salg af din virksomhed. Virksomhedens aktiver skal vurderes på normale markedsvilkår og omregnes til kontante værdier.

En skattepligtig omdannelse kan være en fordel for nyere virksomheder, hvor der ikke er oparbejdet store værdier som goodwill eller andet, der skal betales skat af.

Skattefri virksomhedsomdannelse

Hvis du omdanner din virksomhed ved en skattefri omdannelse, betyder det, at du udskyder skattebetalingen. Dermed får din virksomhedsomdannelse ikke nogen skattemæssige konsekvenser med det samme, da skatten udskydes til det tidspunkt, hvor selskabet opløses, aktiver frasælges eller hvor du vælger at sælge dine anparter eller aktier i selskabet.

En skattefri omdannelse kan derfor være en fordel for virksomheder, som har oparbejdet en stor goodwill, fortaget afskrivninger eller opsparet et overskud, der skal betales skat af.

Frist for omdannelse

Uanset om du vælger en skattepligtig eller skattefri omdannelse, skal omdannelsen senest ske 6 måneder efter dit sidste indsendte årsregnskab.

Registrer dit nye selskab

Du kan registrere dit nye selskab her.

Afmeld din gamle virksomheds CVR-nummer

Hvis du omdanner din personligt ejede virksomhed til et kapitalselskab, vil du som udgangspunkt få et nyt CVR-nummer. Derfor er det vigtigt, at du husker at afmelde og lukke din oprindelige virksomheds cvr-nummer her.