Kapitalkrav for ApS'er nedsat til 20.000 kr. 

Derfor er kapitalkravet vigtigt at kende

Ved oprettelse af et ApS i Danmark stilles der krav om en minimumskapital – den såkaldte selskabskapital. Kapitalen udgør virksomhedens økonomiske fundament og afgrænser ejerens hæftelse. 

Men hvor meget skal du indskyde, og hvad kan det bestå af? I denne guide får du overblik over gældende kapitalkrav, hvordan reglerne har ændret sig, og hvad det betyder for dig som stifter.

1. Nye kapitalkrav for ApS i 2025
2. Kapitalkrav før og efter lovændringen
3. Må selskabskapitalen bruges efter stiftelse?
4. Har lovændringen ført andre overvejelser med sig?
5. Ofte stillede spørgsmål

Nye kapitalkrav for ApS i 2025

I starten af 2025 blev minimumskapitalkravet for anpartsselskaber (ApS) sænket til 20.000 kr. Ændringen blev gennemført som led i en opdatering af selskabsloven med det formål at gøre det lettere og mere fleksibelt at starte virksomhed i Danmark. 

Kapitalkravet gælder uanset branche eller selskabstype og skal være til stede ved stiftelsen og i stiftelsesdokumentet. Det skal bekræftes af en uvildig part – typisk en advokat – før virksomheden kan registreres.

Se video

Kapitalkrav før og efter lovændringen

Før lovændringen i 2025 var kravet for at stifte et ApS 40.000 kr. Det betød, at mange iværksættere og mindre erhvervsdrivende skulle skaffe en større startkapital, hvilket kunne virke som en barriere.

Må selskabskapitalen bruges efter stiftelse?

Ja, selskabskapitalen må anvendes i selskabets drift, efter virksomheden er stiftet og registreret. Kapitalen behøver ikke forblive uberørt på en konto, men kan bruges til udgifter som inventar, software, markedsføring eller løn.

Det er dog vigtigt, at midlerne anvendes ansvarligt og udelukkende til formål, der tjener selskabet. Selskabskapitalen må ikke hæves til private formål, medmindre det sker som led i korrekt bogførte lønudbetalinger eller udbytter.

Selvom pengene kan bruges, skal selskabskapitalen stadig fremgå korrekt i selskabets regnskab som en del af egenkapitalen. Hvis kapitalen tabes, kan det få betydning for selskabets handlefrihed og medføre krav om reaktion fra ledelsen. 

Har lovændringen ført andre overvejelser med sig?

 Selvom nedsættelsen af kapitalkravet gør det lettere at stifte et ApS, har det også ført til overvejelser om selskabers økonomiske robusthed. Når minimumskapitalen kun er 20.000 kr., er der mindre økonomisk buffer, hvilket kan øge risikoen for tidlige økonomiske udfordringer – især i virksomheder med faste udgifter eller opstartsomkostninger.

Derfor vælger nogle stiftere stadig at indskyde mere end minimumsbeløbet for at styrke selskabets troværdighed og likviditet. Det kan også have betydning over for banker, leverandører og investorer, som ofte ser selskabets kapital som et signal om seriøsitet og stabilitet.

Samtidig understreger ændringen behovet for, at selskabets ledelse har fokus på ansvarlig økonomisk drift – uanset kapitalens størrelse.