Interessentskabskontrakt

Guide til interessentskabskontrakt

Læs alt du skal vide om interessentskabskontrakt og hvorfor den er vigtig når man opretter et interessentskab.

1. Hvad er en interessentskabskontrakt?
2. Hvad er et interessentskab?
3. Hvorfor skal jeg lave en interessentskabskontrakt?
4. Hvornår skal jeg lave en interessentskabskontrakt?
5. Hvad skal en interessentskabskontrakt indeholde?

Hvad er en interessentskabskontrakt?

En interessentskabskontrakt er en aftale, der regulerer forholdene mellem dig og dine medejere af et interessentskab. Kontrakten kaldes også for en interessentskabsaftale. Den definerer, hvordan virksomheden skal drives og forsøger så vidt muligt at sikre, at der ikke opstår uenigheder eller uløselige konflikter blandt dig og dine medejere.

Hvad er et interessentskab?

Før du kan sætte dig ind i interessentskabskontraktens formål, er du nødt til at have en forståelse for, hvad der gør et interessentskab til sin egen selskabsform. Et interessentskab er særligt kendetegnet ved at have mindst 2 ejere. Ejerne kaldes interessenter - interessenterne kan både være personer og virksomheder.

Selskabsformen minder på mange måder om en enkeltmandsvirksomhed. Blandt andet i forhold til de lempelige krav om, at du ikke behøver at have en direktion eller bestyrelse, samt at du kan starte virksomhed uden penge. Så længe en af ejerne er en person, behøver du ikke at indberette årsregnskab.

Hvorfor skal jeg lave en interessentskabskontrakt?

Et interessentskab er en personligt ejet virksomhed, hvilket betyder, at selskabsloven ikke er gældende for virksomheden. Derfor er der ikke de samme lovmæssige rammer for et interessentskab, som der for eksempel er for anpartsselskaber og aktieselskaber.

Desuden kan en interessentskabskontrakt med fordel benyttes til at definere rammerne for virksomhedens drift samt dit og dine medejeres samarbejde.

En vigtig årsag til, at du bør lave en kontrakt med dine medejere er, at du som ejer af et interessentskab hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk. Det betyder, at du også hæfter for de forpligtelser og gæld, som dine medejere ikke kan betale. Derfor er det meget vigtigt, at I er enige om, hvordan virksomheden skal drives, før I går i gang.

Eksempel: For at illustrere vigtigheden af en interessentskabskontrakt, så lad os eksempelvis sige, at du har startet en virksomhed sammen med 2 af dine venner.

Den ene af dine medejere har stået for produktionen af jeres varer. Uden du ved det, har virksomheden oparbejdet en gæld på 1.000.000 kroner hos jeres leverandør. Leverandøren ønsker nu, at I betaler jeres gæld, men selskabet har ikke den fornødne egenkapital til at betale. I den situation kan leverandøren kræve, at I som ejere af et interessentskab skal betale gælden af jeres personlige formue. 

Hvis vi forestiller os, at dine 2 medejere på det givne tidspunkt ikke har pengene til at betale deres andel, så kan leverandøren med loven på sin side kræve, at du betaler hele beløbet.

Hvornår skal jeg lave en interessentskabskontrakt?

Hvis du overvejer at starte et interessentskab med andre, bør du starte en dialog med dine kommende medejere om, hvordan I har tænkt jer at drive virksomheden. I den proces kan I med fordel skrive jeres tanker ned i en interessentskabskontakt.

På den måde er I sikre på, at I er enige om rammerne for virksomheden og samarbejdet på forhånd. Det kan løse mange af de konflikter, der potentielt kan opstå på et senere tidspunkt.

Hvad skal en interessentskabskontrakt indeholde?

Da der ikke er nogen regler for, hvad en interessentskabskontrakt skal indeholde, kan du i princippet selv bestemme aftalens omfang. Kontrakten bør dog som minimum besvare følgende spørgsmål:

• Hvad er formålet med selskabet?
  Dette sætter retningen for interessentskabet og definerer dermed, hvad virksomheden skal og ikke skal. Det kan virke banalt at skrive dette ned, men det kan være utrolig nyttigt for dig og dine medejere at få det formuleret.
• Hvad er retningslinjerne for virksomhedens drift og ejernes bidrag?
  Dette beskriver den arbejdsindsats, som det forventes, at hver ejer lægger i virksomheden. Det er vigtigt at fastslå, så du og dine medejere ikke bliver uenige om arbejdsmængden senere hen.
• Hvor mange penge skyder de forskellige ejere ind i virksomheden?
  I skal afklare, om alle ejere skal skyde det samme beløb ind i virksomheden. Alternativt kan det være, at I aftaler, at nogle ejere i stedet lægger en større arbejdsindsats end andre. Eller måske har nogle særlige kompetencer, som betyder, at de ikke behøver lægge det samme beløb som alle andre. 
• Hvordan fordeles virksomhedens over- eller underskud?
  Dette vil ofte hænge sammen med, hvor meget de enkelte ejere har skudt ind i virksomheden. Samtidig er det vigtigt, at I er enige om, hvem der dækker et eventuelt underskud.
• Hvem hæfter for hvad?
  I henhold til lovgivningen hæfter I personligt og solidarisk for al gæld, som virksomheden stifter, men I kan vælge internt at aftale, at der skal være forskel på, hvordan I hæfter.
• Hvem kan indgå aftaler på virksomhedens vegne?
  I skal udarbejde en tegningsregel, som definerer, hvilke personer der kan indgå aftaler og dermed skabe forpligtelser på vegne af virksomheden.
• Hvordan håndteres situationer som sygdom og anden uarbejdsdygtighed?
  Typisk vil I ikke tænke over dette, før situationen opstår, men netop derfor bør I på forhånd have aftalt, hvad I gør ved kortere og længerevarende sygdom eller anden form for uarbejdsdygtighed.
• Hvad betragtes som væsentlig misligholdelse af aftalen?
  Det skal afgrænses, hvilke overtrædelser af interessentskabskontrakten I betragter som så alvorlige, at det skal have konsekvenser for vedkommende. Normalt vil en overtrædelse af denne karakter betyde, at personen bliver tvunget ud af virksomheden. Derfor skal I også have aftalt, hvordan det effektueres.
• Hvordan løses tvister blandt ejerne?
  Hvis der opstår alvorlige tvister mellem jer, kan det risikere at ødelægge virksomheden, hvis I ikke har aftalt, hvordan sådanne tvister løses. Her kan I overveje muligheden for voldgift, mediation eller almindelig retsbehandling.
• Hvad sker der, hvis en ejer ønsker at træde ud af virksomheden?
  Selvom I ikke lige nu forventer, at en eller flere ejere på et tidspunkt ønsker at forlade virksomheden, så bør I have aftalt, hvordan det skal foregå i forhold til en eventuel overgang af ejerandele og forkøbsret.
• Har ejerne nogen konkurrenceklausul ved udtrædelse?
  Dette skal afgrænse, om I som ejere har en konkurrenceklausul, hvis I udtræder af virksomheden. Hvis det skal være tilfældet, skal I definere omfanget og varigheden af klausulen, samt eventuel bod for overtrædelse.
• Under hvilke betingelser ophører samarbejdet?
  I bør have aftalt, hvad der sker, hvis I på et tidspunkt vælger at opløse selskabet.

Vi anbefaler, at du altid opretter en interessentskabskontrakt i forbindelse med et interessentskab.