Pårørende fuldmagt eller fremtidsfuldmagt – hvad er forskellen?

Når dine nærmeste får brug for hjælp, vil du som pårørende ofte gerne træde til. Men hvad kræver det juridisk? Må du som ægtefælle eller barn bare tage over – eller skal der bruges en fuldmagt? Og i så fald - hvilken fuldmagt?

Mange er i tvivl om forskellen på en almindelig fuldmagt og en fremtidsfuldmagt. De to dokumenter ligner hinanden på overfladen – men fungerer meget forskelligt.

I denne guide får du klar besked om, hvilken type fuldmagt der gælder hvornår – og hvad du skal være opmærksom på, hvis du f.eks. står i en situation med demens, sygdom eller pludseligt behov for hjælp til økonomi eller kontakt med myndigheder.

  1. Hvad er en pårørende fuldmagt – og hvad kan den bruges til?
  2. Hvad er en fremtidsfuldmagt – og hvornår er den nødvendig?
  3. Hvornår skal man vælge fremtidsfuldmagt frem for almindelig fuldmagt?
  4. Hvad koster en pårørende fuldmagt – og hvad koster en fremtidsfuldmagt?
  5. Ofte stillede spørgsmål om fuldmagt og fremtidsfuldmagt

1. Hvad er en pårørende fuldmagt – og hvad kan den bruges til?

En “pårørende fuldmagt” er i virkeligheden en helt almindelig fuldmagt, som en person frivilligt giver, mens han eller hun stadig er i stand til at træffe beslutninger. Den giver dig ret til at hjælpe med f.eks:

  • Bankforretninger og betalinger
  • Kontakt til det offentlige
  • Hjælp med post eller boligsalg

En pårørende fuldmagt gælder kun så længe personen stadig har sin dømmekraft. Hvis vedkommende bliver ramt af f.eks. demens, og ikke længere forstår konsekvensen af sine handlinger, vil fuldmagten ikke længere være gyldig – og banken eller myndighederne kan afvise den.

Derfor er det vigtigt at vide, at en almindelig fuldmagt ikke er tilstrækkelig, hvis man ønsker sikkerhed ved sygdom, demens eller mental svækkelse. I sådanne tilfælde kræves en fremtidsfuldmagt.

Pårørende fuldmagt vs. fremtidsfuldmagt

Se video

2. Hvad er en fremtidsfuldmagt – og hvornår er den nødvendig?

En fremtidsfuldmagt er en juridisk fuldmagt, som du opretter, mens du stadig har din fulde dømmekraft – men som først kan bruges, hvis du senere mister evnen til selv at træffe beslutninger, f.eks. ved demens eller sygdom. Den gør det muligt for dine nærmeste at hjælpe dig med:

  • Økonomi: Betale regninger, sælge bolig, tale med banken
  • Personlige forhold: Kontakte læger, myndigheder og kommunen

Fuldmagten træder kun i kraft, når en læge og Familieretshuset vurderer, at du ikke længere kan give samtykke.

Hvorfor er den vigtig?

Uden en fremtidsfuldmagt kan dine nærmeste – heller ikke ægtefælle – ikke automatisk hjælpe dig. I stedet kan staten indsætte en værge. Med en fremtidsfuldmagt vælger du selv, hvem der skal hjælpe dig, hvis du ikke kan selv

Eksempel: Hvis du rammes af demens, og der ikke er en fremtidsfuldmagt, kan dine nærmeste ikke automatisk hjælpe dig – heller ikke din ægtefælle. Myndighederne vil i stedet kunne indsætte en værge.

3. Hvornår skal man vælge fremtidsfuldmagt frem for almindelig fuldmagt?

 Det afhænger helt af, om personen stadig er i stand til at forstå konsekvenserne af sine valg. Hvis det er tilfældet, kan en almindelig fuldmagt være nok. Hvis ikke, skal man bruge en fremtidsfuldmagt.

Illustration af en skillevej for hvornår man skal vælge mellem en almindelig fuldmagt og en fremtidsfuldmagt

En almindelig fuldmagt kan bruges, hvis:

  • Personenstadig har samtykkekompetence
  • Fuldt forstår, hvad han eller hun giver fuldmagt til
  • Situationen er midlertidig (fx hospitalisering eller ferie)
Eksempel: Din far er syg, men klar i hovedet – han kan lave en almindelig fuldmagt, så du kan hjælpe med banken.

En fremtidsfuldmagt kræves, hvis:

  • Personen risikerer at miste evnen til at handle selv – fx ved demens, hjerneskade eller alvorlig sygdom
  • I ønsker, at fuldmagten skal gælde, selv når vedkommende ikke længere kan give samtykke
  • I vil sikre fremtiden på forkant

Eksempel: Din mor har begyndende demens – en fremtidsfuldmagt sikrer, at du senere lovligt kan hjælpe med økonomi og kontakt til det offentlige.

Almindelig vs. fremtidsfuldmagt – hvad er vigtigst at vide?

  • En almindelig fuldmagt gælder ikke, når personen mister evnen til at forstå eller vurdere
  • En fremtidsfuldmagt er juridisk gyldig netop dér, hvor den anden ikke længere virker
  • Mange tror fejlagtigt, at ægtefæller eller børn automatisk må handle – det må de ikke uden fuldmagt

Derfor anbefaler vi næsten altid at oprette en fremtidsfuldmagt – den giver tryghed både nu og senere. Man kan stadig supplere med en almindelig fuldmagt, hvis der er behov her og nu.

Fremtidsfuldamgt vs almindelig fuldmagt

4. Hvad koster en pårørende fuldmagt – og hvad koster en fremtidsfuldmagt?

Prisen afhænger af, hvilken fuldmagt du vælger – og hvordan du får den lavet.

Pris for en almindelig (pårørende) fuldmagt

En almindelig fuldmagt kan i princippet skrives gratis, så længe personen selv er beslutningsdygtig. Men det er vigtigt, at den:

  • Er klart formuleret
  • Indeholder de nødvendige oplysninger
  • Er underskrevet korrekt

Pris for en fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt kræver mere formalia og omkostninger, fordi den skal godkendes af det offentlige. Her er de samlede omkostninger:

  • 155 kr. hos Dokument 24 for at få dokumentet udarbejdet korrekt
  • 300 kr. i notarafgift – betales til staten ved underskrift
  • (Evt.) 375 kr. for hjælp til registrering på tinglysning.dk, hvis du ønsker, at vi klarer det for dig

Samlet pris: fra 455 kr., hvis du selv klarer registrering. Vi hjælper naturligvis også gerne med registrering på tinglisning.dk.

Hos en advokat kan prisen for en fremtidsfuldmagt ofte ligge på 1.500–2.500 kr. afhængig af møder, ændringer og rådgivning. 

Prisen for en fremtidsfuldmagt

Hvad vælger de fleste?

 Mange vælger at oprette en fremtidsfuldmagt online, fordi det er:

  • Billigere end advokat
  • Juridisk korrekt
  • Nemt at gøre hjemmefra – uden fysisk møde

Lav Fremtidsfuldmagt nemt og enkelt

Med en fremtidsfuldmagt undgår du, at staten bestemmer over dig, hvis du bliver syg/dement

Svar på 5-8 spørgsmål

Få Fremtidsfuldmagt på e-mail straks

Skriv Fremtids-fuldmagt under

Udtalelser fra vores kunder

Ofte stillede spørgsmål

Nej. Heller ikke ægtefæller har automatisk ret til at handle på hinandens vegne – f.eks. overfor banken eller kommunen. Der skal være en gyldig fuldmagt.

Den bruges, når du vil sikre, at en nærtstående må hjælpe dig med fx økonomi, bolig, eller kontakt til det offentlige – i tilfælde af sygdom, demens eller kognitiv svækkelse.

En pårørende fuldmagt (almindelig fuldmagt) gælder kun, så længe personen stadig er i stand til at forstå og tage beslutninger. En fremtidsfuldmagt træder først i kraft, når personen mister evnen til det – f.eks. ved sygdom eller demens.

Nej. En almindelig fuldmagt mister sin gyldighed, når personen ikke længere har samtykkekompetence. Derfor er det vigtigt at oprette en fremtidsfuldmagt i god tid.

Mens du stadig er rask og kan tage beslutninger. Det er for sent, hvis du allerede har mistet evnen til at forstå, hvad du skriver under på.