Dokument ikon

Pris 595 kr.

Hos Dokument 24

Ur ikon

10 minutter

I faktisk tidsforbrug

Penge ikon

Spar 3.000,-

Ift. traditionel advokat

Hvorfor vælge vores online skabelon?

Vores online skabelon til ægtepagter sikrer jer en juridisk korrekt ægtepagt på kun 10 minutter. I svarer på 8-10 spørgsmål, hvorefter dokumentet straks er klar.

Prisen er kun 595 kr. - spar ca. 3.000 kr. i forhold til traditionelle advokater, og få en juridisk korrekt løsning! Har I spørgsmål undervejs, så hjælper vi jer gratis!

  1. Hvordan opretter vi ægtepagt med skabelonen?
  2. Hvad indeholder dokumentet?
  3. Hvad koster ægtepagtskabelonen?
  4. Hvad skal vi være opmærksom på?
  5. Forskellige former for ægtepagter

Udtalelser fra vores kunder

1. Hvordan opretter vi ægtepagt med skabelonen?

Følg disse 4 trin, når I opretter jeres ægtepagt, så har I et gyldigt dokument om ganske kort tid.

  1. Udfyld formular. I starter med at svare på spørgsmålene i vores skabelon. Skabelonen tilpasser sig automatisk jeres behov. I får på den måde en skræddersyet ægtepagt efterfølgende. Vi rådgiver jeg gerne pr. tlf. eller mail, og det er gratis.
  2. Modtag straks. Når spørgsmålene er besvaret, sender vi jer straks dokumentet på e-mail.
  3. Underskriv. Dokumentet skal skrives under med MitD på tinglysning.dk for at være juridisk gyldigt. I modtager en vejledning til, hvordan I selv kan gøre dette, eller I kan bestille os til det.
  4. Anmeld til tinglysning. Når I begge har skrevet under med MitID, skal ægtepagten sendes til anmeldelse på hos Tinglysningen. Vi kan gøre dette for jer, eller I kan vælge selv at gøre det.

Guide: Sådan laver du en ægtepagt online i 4 trin – udfyld formular, modtag dokument, underskriv og anmeld til tinglysning via Dokument 24
Det er nemt, enkelt og juridisk korrekt at udarbejde ægtepagter via vores online skabelon. 

2. Hvad indeholder dokumentet?

Når I opretter en ægtepagt hos Dokument 24, kan I være sikre på, at vi kommer hele vejen rundt om jeres ønsker. Alle punkter nedenfor er mulige at medtage i ægtepagten:

  1. Ægtefællerne. Til at starte med angives jeres navne i ægtepagten.
  2. Type særeje. I angiver, hvilken type særeje I ønsker i ægtepagten. Se eventuelt. mere her.
  3. Ægtepagtens omfang. Her vælger I, hvad særejet skal omfatte. Dette kan være alt det, I hver især ejer eller udvalgte genstande/bankkonti.
  4. Indtægter fra særejet. Hvis der er indtægter fra særejet, såsom overskud fra salg af bolig eller værdistigning på værdipapirer, kan dette enten tilhøre særejet eller blive til en del af ægteskabets fælles formue.
  5. Surrogater. Surrogater betyder "hvad der træder i stedet for". Hvis der vælges ja til surrogater, henviser det for eksempel til, hvis der sælges en bolig og købes en ny for midlerne. Den nye bolig vil også være omfattet af særejet.
  6. Løbetid. Særejet kan aftrappes over en årrække. Det betyder, at særejet helt forsvinder efter for eksempel 10 år. Der kan også vælges nej til aftrapning, hvilket betyder, at særejet altid vil være særeje. I kan vælge at annullere ægtepagten på et senere tidspunkt, hvis I er enige om dette.
  7. Lovvalg. I angiver, at ægtepagten skal ske under dansk lovgivning.

Eksempel på ægtepagt

I nedenstående kan du se et eksempel på en ægtepagt oprettet hos Dokument 24. Eksemplet er fiktivt.

Ægtepagt dokument - Se eksempel

3. Hvad koster ægtepagtskabelonen?

Selve skabelonen er gratis at benytte. Det koster kun noget, hvis I er tilfredse med dokumentets indhold og ønsker at få det tilsendt. Hos Dokument 24 koster det kun 595 kroner at få det færdige dokument tilsendt, hvorefter det skal tinglyses.

Tinglysningsafgiften er fastsat af staten og koster 1.850 kroner (2025). Det er samme pris, uanset om I vælger at lave jeres ægtepagt online eller hos en advokat. I kan vælge selv tinglyse dokumentet, eller vi kan gøre det for jer.

Vores pris er langt lavere, end hvis I vælger at få jeres ægtepagt udarbejdet af en advokat eller andre online advokatsider. Og selve dokumentet er nøjagtig lige så juridisk gyldigt.

4. Hvad skal vi være opmærksomme på?

Først og fremmest skal I sikre jer, at jeres ægtepagt med særeje er juridisk gyldig. Ved at bruge vores blanket, er I sikret et juridisk gyldigt dokument i modsætning til, hvis I selv udarbejder en hjemmestrikket ægtepagt. I kan her se fordelene ved at benytte Dokument 24 i stedet for selv at gå i gang.

Sammenligning af online skabelon fra Dokument 24 og gratis skabelon. Online løsning er juridisk korrekt, hurtig, tilpasset dine svar, med support og opdateret vejledning. Gratis skabeloner er ofte usikre, tidskrævende og uden support.

5. Forskellige former for ægtepagter

Der findes flere forskellige former for ægtepagter. Første skridt i processen er derfor at vælge den type, der passer bedst til jeres situation. Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de forskellige eller klikke ind på deres respektive sider, hvor de bliver uddybet yderligere.

Ægtepagt med kombinationssæreje

Dette er den mest benyttede form for ægtepagt. Det går kort sagt ud på, at der i tilfælde af skilsmisse er særeje, så jeres ejendele ikke bliver delt. I tilfælde af død, bliver afdødes ejendele til delingsformue, og længstlevendes formue bliver til fuldstændigt særeje.

Længstlevendes formue holdes derfor uden for dødsboskiftet med afdødes arvinger. Afdødes formue bliver til fælleseje. Vi anbefaler i langt de fleste tilfælde denne type! Læs mere her.

En ægtepagt med kombinationseje

Anbefaling: Vi anbefaler oftest, at der oprettes kombinationssæreje, når du benytter vores onlineskabelon!

Ægtepagt med fuldstændigt særeje

Denne form sikrer ligeledes særeje hos jer begge ved bodeling i tilfælde af en skilsmisse. Ægtepagten bestemmer derudover, at det fuldstændige særeje også gælder ved død. Hvis den ene af jer har gæld, isoleres gælden i særejet. Længstlevende ægtefælle slipper således for at skulle betale afdødes gæld til kreditorer.

Boet efter afdøde skal skiftes, og længstlevende kan ikke sidde i uskiftet bo. Boet deles efter reglerne i arveloven eller efter bestemmelserne i afdødes testamente. Se mere her.

En ægtepagt med fuldstændigeje

Ægtepagt om deling af pensionsordninger

Denne ægtepagt sikrer, at hver ægtefælle beholder deres egen rate- og kapitalpension. Det vil sige, at ægtepar, i tilfælde af skilsmisse, ikke skal dele disse med den anden ægtefælle.

Andre former for ægtepagter

Det er muligt at oprette en ægtepagt med fuldstændigt særeje med succession, hvilket betyder, at det fuldstændige særeje bliver givet videre til successorer, når du går bort. Successorer er ofte dine børn. Vi anbefaler sjældent dette! Læs mere her.

Der kan også oprettes en ægtepagt med skilsmissesæreje, men dette er yderst uhensigtsmæssigt, når den ene går bort. Du må aldrig lave dette, og vi tilbyder det heller ikke hos Dokument 24. Læs mere her.

En ægtepagt for virksomhedsejere er en ægtepagt, der henvender sig til virksomhedsejere og sikrer, at værdien af din virksomhed ikke skal deles i tilfælde af skilsmisse. Den sikrer også din partner fra at hæfte for gæld i forbindelse med virksomheden. Det er i virkeligheden en ægtepagt med fuldstændigt særeje på virksomheden, hvor resten af jeres formue er normalt formuefællesskab.

Start ægtepagten i dag, så er I sikret!

Udtalelser fra vores kunder