Fordring

En påkrævet rettighed, som en kreditor (person eller virksomhed) har ret til at gøre krav på fra en debitor (anden person eller virksomhed). Dette kan ske gennem forhandling mellem parterne selv eller gennem en retssag, hvor en dommer afgør, om fordringen er berettiget eller ej.

Hvad er en fordring?

En fordring referer til et krav eller en rettighed til at modtage betaling eller ydelser fra en anden person eller enhed.  Det kan være et krav på ejendom, aktiver, ubetalt gæld, eller det kan være en ikke-økonomisk fordring, som f.eks. retten til at modtage en tjeneste eller et produkt.

Typer af fordringer

Fordringer består af mange forskellige typer, herunder både økonomiske og ikke-økonomiske krav og rettigheder. Nogle eksempler på de mest almindelige fordringer indkluderer;

• Udestående betalinger – Hvis en kreditor har lånt penge til en debitor, har långiveren en fordring på låntageren for at modtage tilbagebetaling af det lånte beløb.
• Fakturaer – En virksomhed kan have udstedt en faktura for varer eller tjenester, som endnu ikke er blevet betalt af kunden. I dette tilfælde har virksomheden en fordring på kunden for at modtage betaling.
• Lønkrav – En medarbejder kan have ret til at modtage løn for det arbejde, de har udført, men som endnu ikke er blevet udbetalt af arbejdsgiveren.
• Ejendomskrav – En person kan have en fordring på en bestemt ejendom, hvis de har ret til at eje eller bruge den ifølge en kontrakt eller anden juridisk aftale.
• Pantebreve – En person kan have pant i en ejendom, som giver vedkommende en fordring på ejendommen i tilfælde at, at ejendommen bliver solgt eller pantsat.
• Gældsbreve – En person kan have udstedt et gældsbrev, som giver vedkommen en fordring på en anden person for at modtage tilbagebetaling af det lånte beløb.
• Værdipapirer – En person kan have en fordring på et bestemt værdipapir, såsom aktier eller obligationer, som giver vedkommende ret til at modtage betaling af en bestemt sum penge eller renter.
• Erstatningskrav – En person kan have erstatningskrav på en anden person i tilfælde af personskade eller tingskade.

Generelt referer en fordring til ethvert krav eller rettighed, som en person eller enhed har på en anden person eller enhed for betaling eller ydelse af noget, som er aftalt eller skyldigt.

Hvordan opstår fordringer?

Fordringer kan opstå af mange forskellige årsager, f.eks. en kontrakt mellem to parter, en ubetalt faktura, en skadeserstatning, eller en erstatning for tab af indtægt. En fordring kan også være rettigheder, der er fastsat i loven, som f.eks. rettigheder til at modtage arbejdsløshedsunderstørrelse eller pensionsudbetalinger.

Hvornår er en fordring forældet?

Fordringer kan blive forældede, hvilket betyder, at kreditor mister retten til at inddrive gælden ved at indlede en retssag. I Danmark er reglerne om forældelse fastsat i Forældelsesloven, og forældelsesfristerne afhænger af typen af fordring. Herunder er nogle generelle regler om forældelse af fordringer;

1. Almindelige fordringer – Almindelige fordringer, såsom fakturaer, er normalt underlagt en forældelsesfrist på 3 år, regnet fra den dag, hvor fordringen blev forfalden.
2. Gældsbreve – Gældsbreve er underlagt en forældelsesfrist på 10 år, regnet fra den dag, hvor gældsbrevet er forfaldent.
3. Løbende ydelser – For fordringer på løbende ydelser, såsom husleje eller renter løber forældelsesfristen fra den dag, hvor hver enkelt ydelse er forfalden.
4. skadeserstatning – Krav på erstatning for personskade eller lignende er underlagt en forældelsesfrist på 3 år, regnet fra den dag, hvor skaden er konstateret.

Det er vigtigt at være opmærksom på forældelsesfristerne for sine fordringer, da man mister retten til at kræve betaling efter udløbet af fristen. Det er også vigtigt at vide, at forældelse ikke betyder, at gælden forsvinder, kreditor mister blot retten til at inddrive gælden ved at indlede en retssag.

Hvordan inddriver man fordringer?

Der er forskellige måder at inddrive fordringer på, og den mest effektive metode afhænger af den konkrete situation og skyldnerens betalingsevne og -vilje. Nogle af de mest almindelige metoder til inddrivelse af fordringer i Danmark foregår på følgende måde;

1. Påmindelse – Send en påmindelse til skyldneren og bed om betaling inden for en rimelig frist.
2. Rykker – Hvis skyldneren ikke betaler inden for den aftale frist, kan man sende en rykker, der sætter en ny frist for betaling.
3. Inkasso – Hvis skyldneren fortsat ikke betaler efter at have modtaget en rykker, kan man sende sagen til et inkassobureau eller en advokat, som kan forsøge at inddrive beløbet gennem yderligere rykkere og opkald til skyldneren.
4. Retssag – Hvis Inkasso ikke fører til betaling, kan man vælge at anlægge en retssag mod skyldneren for at få betaling. Det kræver dog, at man har en stærk sag, og at skyldneren har betalingsevnen.
5. Gældssanering – Hvis skyldneren ikke har betalingsevne, kan man undersøge muligheden for Gældssanering. Dette indebærer en aftale mellem skyldneren og kreditorerne om at reducere eller slette gælden.

Det er vigtigt at huske på, at inddrivelse af fordringer kan være en tidskrævende og ressourcekrævende proces. Det er derfor en god idé at få juridisk rådgivning, før man går rettens vej.

Fordringer i en virksomhed

Fordringer kan være en vigtig del af en virksomheds økonomi, men der er også både fordele og ulemper forbundet med at have fordringer.

Fordelene kan omfatte;

1. Likviditet – Fordringer kan give virksomheder den nødvendige Likviditet til at opretholde deres daglige drift og betale deres egne leverandører og kreditorer.
2. Indtægter – Fordringer er en indtægtskilde for virksomheder, og kan bidrage positivt til deres regnskaber og bundlinje.
3. Styring af kunder – Ved at have fordringer kan virksomheder have mere kontrol over deres kunder og deres betalingsadfærd.
4. Potentiale for vækst – Hvis en virksomhed er i stand til at inddrive fordringer effektivt, kan det give mulighed for at investere i vækstmuligheder og udvidelse.

Ulemperne kan omfatte;

1. Risiko for tab – Der er altid en risiko for, at en skyldner ikke vil være i stand til at betale deres fordring, hvilket kan føre til tab for virksomheden.
2. Administrationsomkostninger – Administrationsomkostninger, der er forbundet med opkrævning af fordringer, kan være høje, og dette kan reducere det samlede overskud.
3. Likviditetsrisiko – For mange fordringshavere kan det føre til likviditetsproblemer, hvis kunderne ikke betaler til tiden. Virksomheden har ikke Likviditet til at dække sine egne omkostninger.
4. Potentielt negativt forhold til kunder – Hvis en virksomhed er for aggressiv i inddrivelsen af fordringer, kan det føre til et negativt forhold til kunderne og skade virksomhedens omdømme.