Rykker

En rykker, også kendt som et rykkerbrev eller en rykkerskrivelse, er en meddelelse sendt fra en kreditor til en skyldner for at påminde om en forfalden betaling. Formålet med en rykker er at anmode om betaling af et beløb, som skyldneren endnu ikke har betalt.

Hvad er en rykker?

En rykker refererer til en skriftlig påmindelse, der sendes til en debitor (skyldner), når betalingsfristen på en regning er overskrevet. Formålet med en rykker er at minde debitor om den udeståendegæld og opfordre til betaling inden for en specifik tidsramme.

Eksempel: Du har glemt at betale din husleje. Når betalingsfristen er overskredet, sender udlejer en rykkerskrivelse og anmoder om betaling.

Hvornår må man rykke for betaling?

Ifølge gældende praksis kan du rykke en kunde, så snart betalingsfristen er overskredet. Første rykker skal indeholde en ny betalingsfrist på minimum 10 dage fra datoen for rykkerens modtagelse. Dette giver kunden en rimelig frist til at opfylde betalingsforpligtelsen.

Regler for udsendelse af rykkere

Når du udsender rykkere, skal du overholde specifikke regler.

For det første skal rykkeren indeholde et rykkergebyr, som ikke må overstige 100 kroner pr. rykker. Der skal gå mindst 10 dage mellem hver rykker. Disse regler sikrer, at du som kreditor kan håndtere ubetalte fakturaer i overensstemmelse med lovens krav og samtidig dække administrative omkostninger.

Hvornår må man opkræve rykkergebyr?

Du har lov til at opkræve et rykkergebyr, når du sender en rykker til en kunde, der ikke har betalt inden for den aftalte frist. Gebyret må maksimalt være på 100 kroner pr. rykker og kan kun pålægges op til tre gange, før sagen skal overgå til Inkasso.

Disse gebyrer skal dække dine omkostninger i forbindelse med rykkerprocessen og sikre en retfærdig inddrivelse af gæld.

Hvad er inkasso?

Inkasso referer til processen med at inddrive ubetalte gældsposter eller fordringer på vegne af en kreditor (den som har penge til gode). Når en debitor ikke betaler en regning til tiden, kan kreditor overlade inddrivelsen af gælden til en inkassovirksomhed eller inkassobureau.

Inkassovirksomheden forsøger derefter at opkræve det skyldige beløb ved at kontakte debitor, normalt gennem breve, telefonopkald eller e-mails. Hvis debitor stadig ikke betaler, kan inkassovirksomheden tage yderligere skridt, herunder retlige foranstaltninger som at indgive en inkassosag eller i nogle tilfælde involvere en inkassosag.

Sådan fungerer en rykkerproces

Jens har modtaget en regning fra en lokal elektronikbutik for køb af en ny computer. Regningen er på 10.000 kr. og forfalder den 1. juni 2024. Desværre glemmer Jens at betale regningen til tiden.

• Rykker 1: Den 5. juni 2024 sender elektronikbutikken en første rykker til Jens. I rykkeren angiver de, at betalingen nu er forsinket, og de anmoder Jens om at betale det skyldige beløb inden for en uge for at undgå yderligere gebyrer.
• Rykker 2: Da Jens stadig ikke har betalt den 15. juni 2024, sender elektronikbutikken en anden rykker. Denne gang tilføjer de en påmindelse om, at der vil blive pålagt et yderligere gebyr på 100 kr., hvis betalingen ikke modtages inden for de næste fem dage.
• Rykker 3: Hvis Jens stadig ikke har betalt den 25. juni 2024, sender elektronikbutikken en sidste rykker. I denne rykker informerer de Jens om, at de overvejer at videregive sagen til deres inkassobureau, hvis betalingen ikke modtages inden for yderligere fem dage.
• Inkasso: Hvis Jens stadig ikke betaler efter den tredje rykker, kan elektronikbutikken overveje at videregive sagen til et inkassobureau, som vil håndtere inddrivelsen af gælden på vegne af butikken.

Download en gratis skabelon til rykkerskrivelse her.