Gæld

Gæld er en betegnelse for de penge, man skylder væk til en eller flere kreditorer. Man har typisk indgået en aftale med kreditorerne om, hvornår gælden senest skal være tilbagebetalt, og hvad man betaler af på gælden om måneden. Man kan både skylde penge som privatperson eller som virksomhed. Hvis en virksomhed ikke har midlerne til at betale af på sin gæld, vil den typisk blive erklæret konkurs. 

Man kan skylde penge til mange forskellige slags kreditorer. Det kunne f.eks. være til et pengeinstitut (en bank), det offentlige (SKAT), en god ven eller en virksomhed, som man har købt varer hos uden at betale det fulde beløb endnu. Private personer har typisk gæld i biler, SU-gæld eller gæld i huse.

To forskellige former for gæld – langfristet og kortfristet

Man inddeler gæld i henholdsvis langfristet gæld og kortfristet gæld. Den kortfristede gæld skal være tilbagebetalt inden for et år, f.eks. gæld til det offentlige. Den langfristede gæld har man i stedet længere tid til at betale tilbage i. Det kunne f.eks. være et lån i banken.

Skal gæld tinglyses?

Lån, som man optager i forbindelse med køb af hus eller bil, bliver tinglyst. Det vil sige, at gælden registreres på tinglysning.dk. Tinglysning af gæld indebærer, at andre personer kan se, at en kreditor har et tilgodehavende hos debitoren. I sidste ende betyder tinglysningen, at kreditoren f.eks. kan foretage udlæg i bilen, hvis skyldneren ikke betaler af på sin gæld.

Forældelse af gæld

Gæld kan blive forældet. I Danmark er hovedreglen, at gæld bliver forældet efter enten 3 år eller 10 år. Den specifikke frist afhænger af, hvilken type gæld der er tale om, og om gælden kan dokumenteres. Man regner tidsfristen fra den dag, hvor kreditoren er berettiget til at kræve pengene tilbagebetalt.

• Forældet gæld efter 3 år: Gæld er typisk forældet efter 3 år, hvis der er tale om en regning, en faktura, gebyr eller lignende, hvor der ikke er skyldners underskrift på.
• Forældet gæld efter 10 år: Gæld forældes typisk efter 10 år, hvis skyldneren har erkendt gælden ved at underskrive et dokument om det. Det kunne f.eks. være et gældsbrev, betalingskrav fra fogedretten, banklån, m.m.

Hvad sker der, hvis jeg som privatperson ikke betaler af på min gæld?

Der er to store konsekvenser ved, at man som privatperson ikke betaler af på sin gæld. For det første kan kreditoren bede fogedretten om hjælp til at få skyldneren til at betale. For det andet kan man blive registreret i et debitorregister, som gør det svært at låne penge fremover.

• fogedretten: Når man kommer i fogedretten, vil fogedretten gennemgå skyldners mulighed for at betale af på sin gæld. Hvis skyldner ikke betaler af på gælden som aftalt, kan fogedretten foretage udlæg i skyldners ejendele, f.eks. bilen. Det betyder, at kreditoren kan forlange, at bilen bliver solgt, og pengene fra salget betales til kreditoren.
• Debitorregister: Når man er registreret i et debitorregister eller RKI, kan kreditorerne se, at man er en dårlig betaler. De fleste kreditorer vil derfor være tilbageholdende med at låne penge til vedkommende.

Konsekvenser ved at virksomheder ikke betaler af på sin gæld

Det har konsekvenser, hvis man som virksomhed undlader at tilbagebetale de penge, som virksomheden har lånt. Konsekvensen kan enten være, at virksomheden går i betalingsstandsning eller bliver begæret konkurs.

• Betalingsstandsning: Virksomheden slipper i en periode for at betale af på sin gæld til kreditorerne. I perioden skal virksomheden i stedet forsøge at indgå nye aftaler med kreditorerne, f.eks. en ny afdragsordning eller eftergivelse af gælden. Det giver virksomheden en mulighed for at rette op på sine økonomiske problemer, inden virksomheden igen skal betale af på gælden. Læs mere om betalingsstandsning her.
• Konkurs: Virksomheden drejer nøglen om. Det vil sige, at virksomheden endeligt lukker ned og ikke kommer til at åbne igen. Man kan gå konkurs ved, at virksomheden enten selv erklærer det, eller hvis en kreditor begærer konkurs.

Kan man arve gæld?

I Danmark arver man som udgangspunkt ikke afdødes gæld. Hvis afdøde havde gæld, kan det dog alligevel komme til at påvirke arvingerne. Det er nemlig sådan, at pengene i boet udelukkende kan ende med at gå til afdødes kreditorer. Hvis der ikke er flere penge tilbage efter, at alle kreditorerne er blevet betalt, kommer arvingerne ikke til at arve noget efter afdøde.