Tinglysning

Tinglysning er en betegnelse for, at man registrerer rettigheder og forpligtelser over ejendele. Det vil sige, at oplysningen bliver offentliggjort og indført i tinglysningssystemet. Ejendelene kan både være ejendomme, løsøre, andelsboliger eller personer. Når rettigheden eller forpligtelsen er blevet tinglyst, er den gyldig.

Formålet med tinglysning er at gøre folk opmærksomme på, at der eksisterer rettigheder og forpligtelser. Det kan både være til gavn for kreditorerne, offentlige institutioner, købere m.m., som kan kontrollere, om andre har et tinglyst krav. En tinglysning gør også, at en rettighed bliver gyldig.

Hvem står for tinglysningen?

Tingbogen er et offentligt register, som Tinglysningsretten er ansvarlig for. Det er Tinglysningsretten, som står for at registrere rettighederne og forpligtelserne. Det er en landsdækkende domstol, som har til opgave at tinglyse alle dokumenter enten manuelt eller automatisk.

Hvad skal man tinglyse?

Der er forskellige kategorier af ejendele, der skal tinglyses. Det gælder:

Ejendomme

Tinglysningsregistret indeholder en række oplysninger om ejendomme. De rettigheder og forpligtelser, der er registret i Tingbogen, er tinglyst og dermed gyldige. Følgende oplysninger skal tinglyses:

  • Ejerskab: Ejeren af ejendommen
  • Sikkerhed i ejendommen: eks. om der er pant i ejendommen som sikkerhed for et realkreditlån
  • Rettigheder og forpligtelser: eks. servitutter, brugsrettigheder, lokalplaner el.lign.

Køretøjer

Oplysningerne om køretøjer bliver offentliggjort i Bilbogen. Der er visse informationer om et køretøj, der skal tinglyses, fordi det er lovpligtigt. Man tinglyser typisk følgende oplysninger om køretøjer:

  • Ejerskab: Den, der ejer køretøjet
  • Sikkerhed: eks. om der er pant i køretøjet
  • ejendomsforbehold: Hvis sælgeren har ejendomsret over køretøjet, har sælger ret til at tage køretøjet tilbage, indtil køberen har betalt den fulde købssum

Personer

Der findes en række forskellige oplysninger om personer, der enten kan eller skal tinglyses. Nogle af oplysningerne er ikke gyldige, hvis de ikke er blevet tinglyst. Tinglysningen er med til at sikre, at det er muligt at dokumentere sine rettigheder.

  • Ægtepagt: En ægtepagt er først gyldig, når den er blevet tinglyst.
  • Værgemål: Afgørelsen om, at vedkommende har fået frataget sin handlekraft, skal tinglyses
  • Pant i virksomheder
  • Pant i løsøre

Andelsboliger

Andelsboligbogen indeholder oplysninger om rettighederne og hæftelserne på en bestemt andelsbolig. De informationer, der skal tinglyses i andelsboligbogen, kunne f.eks. være informationer om ejerskabet, pant eller udlæg.

Hvad koster tinglysning?

Når man skal tinglyse rettigheder eller forpligtelser, skal man betale en tinglysningsafgift. Den konkrete pris kommer an på, hvilket dokument der skal tinglyses.

  • Pant i Bil- og Personbogen: 850 kr. + 1,5% af det pantsikret beløb oprundet til nærmeste hundrede
  • Pant i fast ejendom og andelsboliger: 825 kr. + 1,45% af det pantesikrede beløb oprundet til nærmeste hundrede
  • Servitutter: 850 kr.
  • Skøder: 850 kr. + 0,6% af ejendommens værdi oprundet til nærmeste hundrede
  • udlæg: Det er afgiftsfrit at tinglyse udlæg.
  • ejendomsforbehold: 850 kr. + 1,5% af det beløb, som ejendomsforbeholdet sikrer oprundet til nærmeste hundrede
  • Underpant: Det er afgiftsfrit at tinglyse underpant.
  • Ægtepagter: 850 kr.