Opret samtykkeerklæring til rejse med mindreårige børn
Nogle lande stiller krav om en rejsesamtykkeerklæring, hvis en mindreårig rejser uden begge forældre, enten med en rejseledsager eller kun ledsaget af den ene forældre.
Hos Dokument 24 kan du nemt og trygt oprette en rejsesamtykkeerklæring online. Med vores brugervenlige skabelon og tilhørende guid kan du hurtigt få lavet dokumentation for forældrenes samtykke til barnets rejse.
Det koster kun 100 kr., og dokumentet sendes direkte til din e-mail kort efter bestilling. Du/I skal blot underskrive dokumentet. Vær opmærksom på, at nogle lande kræver, at erklæringen er bekræftet (gyldighedspåtegnet) af en offentlig myndighed. Du kan læse mere om dette nedenfor.
- Hvad er en samtykkeerklæring til rejse med mindreårige børn ?
- Hvornår skal du oprette en samtykkeerklæring?
- Hvordan bliver samtykkeerklæringen gyldig?
- Hvad bør du være opmærksom på?
- Sådan laver du en samtykkeerklæring til rejse med mindreårige børn
1. Hvad er en samtykkeerklæring til rejse med mindreårige børn ?
En rejsesamtykkeerklæring fungerer som dokumentation for, at den ene eller begge forældre (forældremyndighedsindehaver) har givet tilladelse til, at deres barn må rejse til udlandet uden dem.
Skal dit barn rejse alene eller med en anden voksen på f.eks. ferie, skoleophold eller familiebesøg? Så er det vigtigt at være opmærksom på, at flere lande kræver et skriftligt samtykke fra forældrene, før barnet kan få lov til at rejse ind i eller ud af landet.
2. Hvornår skal du oprette en samtykkeerklæring ?
Rejsesamtykkeerklæring kan være nødvendig, hvis et barn rejser uden begge forældre. Det gælder både, hvis barnet rejser med en anden voksen (rejseledsager), eller hvis barnet kun rejser med den ene forældre. I de tilfælde kan landets myndigheder kræve, at den forældre, der bliver hjemme, giver skriftlig samtykke til, at barnet rejser alene med den anden forældre.
Der findes desværre ikke en samlet liste over, hvilke lande der kræver en rejsesamtykkeerklæring ved indrejse med mindreårige. Derfor er det vigtigt, at du i god tid før afrejse undersøger reglerne for netop det land, barnet skal rejse til.
Uden den rette dokumentation risikerer barnet at blive nægtet indrejse, derfor er det forældrenes ansvar at sørge for, at alt er i orden før afrejse.
3. Hvordan bliver samtykkeerklæringen gyldig ?
En rejsesamtykkeerklæring skal underskrives af forældrene, dvs. dem, der har forældremyndigheden over barnet. Hvilke krav der gælder for erklæringens gyldighed kan, varierer fra land til land. Derfor bør du i god tid undersøge, om det land dit barn skal rejse til kræver:
- At samtykkeerklæringen underskrives foran en notar.
- At underskrifterne skal legaliseres af Udenrigsministeriet.
- Dokumentation for eneforældremyndighed, hvis du er den eneste forældremyndighedsindehaver.
- At dokumentationen for eneforældremyndighed skal legaliseres/stemples af det aktuelle lands ambassade.
Da kravene kan være forskellige fra land til land, anbefales det altid at du kontakter ambassaden for det pågældende land i god tid før afrejse for at sikre, at alle krav til dokumentation og underskrift er opfyldt. Du kan finde kontaktinformation på de forskellige ambassader i Danmark her: https://um.dk/en/about-us/the-protocol-department
4. Hvad bør du være opmærksom på ?
Vær opmærksom på forskellige regler i forskellige lande.
Når et barn rejser til udlandet uden begge forældre, stiller mange lande specifikke krav til dokumentation. Disse krav varierer, og det er dit ansvar som forælder at sikre, at alt er i orden før afrejse.
Her er nogle vigtige forhold, du bør undersøge:
- Dokumentation for eneforældremyndighed: Hvis du har fuld forældremyndighed over barnet, kan det være nødvendigt at fremlægge dokumentation herfor, og i nogle tilfælde få den godkendt af ambassaden for det pågældende land.
- Sprogkrav: Undersøg, om rejsesamtykkeerklæringen skal være udformet på et bestemt sprog. Vi tilbyder erklæringen på dansk og engelsk, men desværre ikke på andre sprog.
- Notar og legalisering: Nogle lande kræver, at erklæringen:
- Underskrives foran en notar i byretten, og/eller
- Legaliseres af Udenrigsministeriet.
- Ekstra dokumentation: Medbring følgende kopier som supplerende dokumentation:
- Barnets pas og fødselsattest
- Forældrenes pas (særligt for den/de, der ikke rejser med)
- Rejseledsagerens pas (hvis barnet rejser med en anden voksen)
- Rejseplan (f.eks. flybilletter)
Det kan være en god idé at få forældrene, der ikke deltager i rejsen, til at underskrive kopierne for at bekræfte deres ægthed. Tjek med ambassaden, om disse kopier skal bekræftes eller underskrives på en bestemt måde.
Hvad betyder "mindreårig"?
Vær opmærksom på, at definitionen af en "mindreårig" varierer fra land til land.
I Danmark er man mindreårig under 18 år, mens aldersgrænsen i andre lande kan være op til 21 år.
OBS: Det er vigtigt at undersøge reglerne i det land, barnet skal rejse til. Kontakt ambassaden for det pågældende land for at få de relevante oplysninger. Kontaktinformation for ambassader i Danmark: https://um.dk/en/about-us/the-protocol-department
5. Sådan laver du en samtykkeerklæring til rejse med mindreårige børn
Hos Dokument 24 kan du nemt og hurtigt bestille en rejsesamtykkeerklæring via vores online skabelon.
Efter bestilling modtager du straks skabelonen via e-mail. Du modtager en skabelon til brug, hvis barnet rejser med den ene forælder. Denne bruges, når barnet rejser uden den anden forælder, og dokumenterer at begge forældre giver samtykke. Du modtager også en skabelon til brug, hvis barnet rejser med en anden voksen fx bedsteforældre, lærer eller anden rejseledsager, hvor ingen af forældrene er med. Du modtager ligeledes en vejledning, der guider dig igennem udfyldelsen af skabelonerne og giver dig overblik over, hvilken ekstra dokumentation du eventuelt skal have med.
Sådan fungerer det – trin for trin:
- Bestil dokumentet. Start med at bestille rejsesamtykkeerklæringen på Dokument 24.
- Modtag straks. Efter bestilling modtager du straks dokumenterne pr. e-mail.
- Udfyld erklæring. Udfyld skabelonen med de relevante oplysninger. Du får en guid med, der hjælper dig med at udfylde skabelonen korrekt.
- Når erklæringen er udfyldt skal begge forældre (forældremyndighedsindehavere) underskrive dokumentet.
Vigtigt: Tjek, om det land barnet skal rejse til kræver, at erklæringen:
- Underskrives foran en notar
- Legaliseres af Udenrigsministeriet
- Oversættes til et bestemt sprog
Disse krav varierer fra land til land – kontakt altid ambassaden for at få præcise oplysninger. Find de forskellige ambassader i Danmark her: https://um.dk/en/about-us/the-protocol-department