Spørgsmål til arv og testamente 

Et testamente er et juridisk dokument, der beskriver, hvordan din arv skal fordeles, når du en dag er gået bort. Uden et testamente vil arven fordeles efter arvelovens gældende regler. 

Der er forskellige muligheder for at oprette et testamente: 

• Brug online juridisk tjeneste: Hos Dokument 24 kan du oprette et juridisk gyldigt testamente. Det er den nemmeste og billigste løsning for juridisk tryghed. 
• Advokat: Du kan oprette et testamente hos en advokat. 

• Gør det selv (anbefaler vi ikke): Du kan selv skrive dit testamente. Det anbefaler vi dog ikke. Det øger risikoen for uklare formuleringer, der kan skabe misforståelser og mistolkning efterfølgende.

Hvis du selv ønsker at bestemme over fordelingen af arven samt gøre arven til særeje for dine arvinger, skal du oprette et testamente.

Derudover er der særlige situationer, hvor det giver ekstra god mening: 

• Samlevende: Som samlevende ugifte arver man ikke efter hinanden. Ønsker man at sikre hinanden, bør man oprette et testamente. Læs mere om samlevertestamente. 

• Sammenbragte familier: I sammenbragte familier kan der opstå en skævvridning af arven, der tilfalder børnene. Læs mere om testamente for sammenbragte familier. 
• Ønsker at testamentere til velgørenhed: Hvis du ønsker at testamentere en del af arven til velgørenhed, skal du oprette et testamente. Læs mere om velgørenhed og testamente. 

• Ingen arvinger: Hvis man ingen arvinger har ifølge arvelovens arverækkefølge, vil arven tilfalde staten. Hvis du ikke ønsker dette, skal du oprette et testamente, hvor du beskriver, hvordan arven skal fordeles.

Der findes forskellige typer af testamenter, som adskiller sig fra hinanden på enten indholdet i testamentet, formålet med det eller underskriftformen:

• Notartestamente 
• Vidnetestamente 
• Nødtestamente 
• Børnetestamente 
• Indbotestamente
• Samlevertestamente
• Testamente med særeje 
• Testamente for ægtefæller 
• Testamente for sammenbragte familier 
• Testamente for enlige

Hvis du selv ønsker at bestemme, hvordan din arv skal fordeles, skal du oprette et testamente. Uden et testamente vil det være arveloven, der bestemmer, hvordan arven skal fordeles.

Et testamente indeholder blandt andet informationer om: 

• Hvem der testamenterer og deres børn (livsarvinger) 
• Hvem der skal arve (og subsidiære arvinger) 
• Fordelingen af arven 
• Ønske om særeje til arvingerne (kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje)  
• Pensionsordning og livsforsikringer 
• Børnetestamente, hvis der er børn under 18 år. 
• Vilkår for ændring eller tilbagekaldelse af testamentet
• Vilkår ved samlivsophør 

Hvis et eventuelt oprettet testamente er underskrevet som notartestamente, vil man kunne finde testamentet på tinglysning.dk. Se hvordan her. Hvis du som arving ikke ved, hvorvidt der er oprettet et testamente efter en afdød, vil et tinglyst testamente altid blive åbnet ved skifteretten. 

Hvis et evt. testamente er oprettet som et vidnetestamente, fremgår det ikke af noget offentligt register. Man kan i så fald kun finde ud af, om der er oprettet et testamente ved at gennemsøge private gemmer, såsom skuffer og skabe.

Du kan se et eksempel på, hvordan et testamente kan se ud her:  

Et gensidigt testamente er et testamente, der er oprettet gensidigt mellem to parter. Det kan være som ægtefæller, samlevende eller partnere, hvor man gensidigt ønsker at sikre hinanden. 

Læs mere

Se video

Uden et testamente vil det være arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve. Hvem der arver, afhænger af din konkrete situation.

Se video

Advokater, jurister og online juridiske tjenester laver testamenter. Hvis du skal oprette et testamente, tilbyder Dokument 24 oprettelsen online for 595 kr. eller som manuel oprettelse til 2.995 kr. med jurist.

Der er flere, der bør skrive et testamente. Men generelt bør alle, der ikke ønsker, at arveloven skal diktere fordelingen af arven, oprette et testamente. Det gælder blandt andet: 

• Samlevende, der ønsker at sikre hinanden 
• Samlevende med børn, der ønsker at sikre hinanden og børnene 
• Ægtefæller, der ønsker at sikre hinanden bedst muligt 
• Enlige uden arvinger 
• Personer, der ønsker at testamentere til velgørenhed 
• Forældre med børn under 18 år (børnetestamente) 

Den, der testamenterer, skal underskrive. Derudover skal enten notar (notartestamente) eller to vitterlighedsvidner (vidnetestamente) underskrive. 

Ifølge arveloven er børn og ægtefæller tvangsarvinger. Det betyder, at de som minimum skal arve 25% af det, du efterlader. 

Udover tvangsarven kan du selv bestemme, hvem der skal arve. Det kan være, at du ønsker at begunstige en samlever, øvrige familiemedlemmer, venner eller velgørenhed. Det kræver dog, at du opretter et testamente. Uden et testamente vil det være arvelovens arveklasser, der bestemmer, hvem der arver. 

Se video

Du opretter et testamente på følgende måde: 

1. Svar på 12-15 spørgsmål tilpasset din konkrete situation. Vi guider dig hele vejen.
2. Modtag testamentet direkte på mail.
3. Underskriv testamentet. Du kan vælge at gøre det foran notar (koster 300 kr. i retsafgift) eller foran to vidner.  

Se video

Ja, når du opretter testamente hos Dokument 24, behøver du ikke færdiggøre oprettelsen, før du er helt klar. Det betyder at du nemt kan gå til og fra oprettelsen og først modtage dokumentet, når du er klar.  

Hvis du modtager testamente og opdager en fejl eller ønsker at ændre noget, kan du i 3 måneder gratis ændre i testamentet.

Ja, men vi anbefaler det ikke. Der er store krav til formuleringer i et testamente, og du risikerer at dit testamente erklæres ugyldigt.

Hos Dokument 24 har vi dog gjort det nemt for dig selv at oprette et testamente gennem vores online skabelon. Her svarer du på en række spørgsmål, og ud fra disse svar, får du tilsendt et juridisk gyldigt testamente direkte på mail, som er klar til underskrift. 

Hos Dokument 24 koster et testamente 595 kr. 

Læs mere

Det koster 300 kr. i retsafgift at underskrive et testamente foran notaren. Denne pris kommer ud over prisen for selve testamentet. 

For at testamentet kan blive tinglyst, skal det underskrives som notartestamente. Det koster 300 kr. i retsafgift. 

Et testamente hos en advokat koster typisk mellem 3000 og 5000 kr. afhængig af advokat. 

Du kan gratis ændre i dit testamente i 3 måneder efter oprettelsen hos Dokument 24. Ændrer du efter underskrift hos notar eller vidner, kræver det en ny underskrift for, at det ændrede testamente er gyldigt. Det vil koste 300 kr. i retsafgift, hvis du skal forbi notaren igen. 

Ved mindre ændringer kan du oprette et kodicil, mens større ændringer kræver, at du tilbagekalder det gældende testamente og opretter et nyt. 

Priserne for ændringer er:

• Oprettelse af kodicil med jurist: 1795 kr. (+ evt. notaromkostninger)
• Oprettelse af nyt testamente online 595 kr. (+ evt. notaromkostninger)
• Oprettelse af nyt testamente med jurist 2.995 kr. (+ evt. notaromkostninger)

Læs mere

Nej, et testamente skal ikke  tinglyses, men det kan det. 

Hvis du vælger at oprette testamentet som vidnetestamente, bliver testamentet ikke registreret i de offentlige registre, og dermed kan det heller ikke findes påtinglysningen.dk. Her har man selv ansvaret for, at man selv og arvinger kan finde testamentet. 

Hvis du underskriver foran notar, vil testamentet blive registreret i Centralregisteret for Testamenter, og du vil kunne finde det på tinglysningens hjemmeside. Når man går bort, vil skifteretten automatisk forespørge efter et testamente i registret, og dermed vil det altid komme frem i forbindelse med dødsfald. 

Vi anbefaler derfor notartestamente, så dokumentet bliver tinglyst. 

Nej. Et testamente skal underskrives for at være gyldigt. Det betyder også, at når du modtager testamentet fra os, er det ikke gyldigt. Det er først gyldigt, når det er underskrevet foran notar eller to vitterlighedsvidner. 

Et testamente er gyldigt, når der er underskrevet. Det kan underskrives på to måder: 

• Foran notar i den lokale byret (koster 300 kr. i retsafgift) 
• Foran to vidner 

Forskellen på notartestamente og vidnetestamente er, hvem der underskriver, samt hvordan dokumentet opbevares. Indholdet  i dem samt gyldigheden er det samme. 

• Notartestamente:  Her underskriver du og notaren i den lokale byret testamentet. Du underskriver foran notaren. Dokumentet opbevares i Centralregisteret for Testamenter.
  
  Læs mere om notartestamente 
  
  
• Vidnetestamente:  Her underskriver du foran to vitterlighedsvidner. Det skal være til stede samtidig. Vidnerne underskriver ligeledes testamentet. Du har selv ansvaret for at opbevare dokumentet et sted, hvor du og dine arvinger kan finde det.
  
  Læs mere om vidnetestamente 

Vi anbefaler notartestamente, da man her aldrig kan betvivle, at det er dig, der har skrevet under. Derudover opbevares det i Centralregisteret for Testamenter, så det altid kommer frem ved dødsfald. 

Du skal medbringe følgende hos notaren:

• To eksemplarer af testamentet. VIGTIGT: Må ikke være skrevet under på forhånd. 
• Genpart til notartestamentet (det er vedlagt i notartestamentet fra os)
• Billed-ID
• 300 kr. i retsafgift. 

Et eksisterende testamente ophæves ved at oprette et nyt. 

Hvis du ønsker at slette dit eksisterende notartestamente uden at erstatte det af et nyt, skal du møde op ved notaren og udfylde en ny genpart af en testamentarisk disposition, hvor du sætter kryds ved "Annullation".  Desuden skal du udfylde blanketten "Tilbagekaldelse af testamentariske dispositioner"

Arveloven foreskriver, at et testamente automatisk ophører ved separation eller skilsmisse. Har I oprettet et gensidigt testamente og senere bliver skilt, ophører det altså automatisk, og I skal ikke foretage jer noget for at annullere det.

Vi anbefaler dog, at hver i sær efter en skilsmisse opretter et nyt testamente, der passer til den nye livssituation.  

Du kan ændre frit i dit testamente hos Dokument 24 i 3 måneder efter oprettelse. Ændrer du det efter underskrift ved notar eller vidner, skal det underskrives på ny. 

Ved mindre ændringer af testamentet kan du oprette et kodicil, som er et tillæg til det eksisterende testamente. Ved større ændringer skal du oprette et nyt. Et kodicil eller et nyt testamente skal underskrives foran vidner eller notar, for at det er gældende. 

Læs mere

Nej, arvinger kan ikke ændre i et testamente. Det er kun den/de personer, der har oprettet testamentet, der kan ændre det. 

Arveloven er den lov, der bestemmer, hvordan penge, ejendele og andre værdier skal fordeles, efter man er død. Hvis du opretter et testamente, er 25% af arven tvangsarv, mens de sidste 75% er friarv, som du selv kan bestemme over.

Læs mere

Din konkrete situation afgør, hvem dine arvinger er. Ifølge arveloven er arvingerne som følger: 

• Ægtefolk uden børn: Længstlevende ægtefælle arver 100% 
• Ægtefolk med børn: Længstlevende ægtefælle arver 50% og børn deler 50% 
• Samlevende uden børn: Afdødes forældre (søskende, hvis forældrene er gået bort) 
• Samlevende med børn:  Børnene arver 100% 
• Alene uden børn: Afdødes forældre (søskende, hvis forældrene er gået bort) 
• Alene med børn: Børnene arver 100% 

Du kan ændre på dette med et testamente. 25% af arven går til tvangsarvinger, mens du har mulighed for selv at bestemme over de resterende 75%.

Se video

Læs mere her 

Arven fordeles enten efter arveloven eller efter fordelingen i dit testamente. Hvis du ikke har oprettet testamente, fordeles det efter arvelovens bestemmelser. 

Se video

Læs mere

Et testamente åbnes i forbindelse med skifteretten. Er der tale om et notartestamente, får skifteretten automatisk besked om, at der er et testamente.

Er det et vidnetestamente, er det arvingerne der har ansvar for, at testamentet kommer frem. Et vidnetestamente skal overdrages til skifteretten, som videregiver det til bobestyreren. 

Hvis du opretter et testamente, har du mulighed for at testamentere til velgørende organisationer. 

Læs mere

Når noget af arven er givet som legat, er det typisk en bestemt sum penge/ procentdel af arven eller en specifik genstand til en specifik . Typisk gives donationer til velgørenhed som legat. 

Se video

 Læs mere

30% reglen er en mulighed for at sænke arveafgiften for fjerne arvinge (søskende, fætre, kusiner, venner og lignende) ved at donere 30% af arven til velgørenhed. Ved ægtefæller og børn kan man ikke benytte 30%-reglen. 

Se video

Læs mere

Båndlæggelse af arv betyder, at du stiller krav til dine arvingers måde at bruge arven på. Ofte gør man det ved personer, der endnu ikke er myndige. Det kan f.eks. være, at man ønsker, at en arving skal have udbetalt noget af arven, når personen fylder 18 år, noget af arven, når personen bliver 21 år og den resterende arv, når personen fylder 25 år. 

Se video

Suppleringsarv kaldes også ægtefælleudlæg. Det er en ordning, der sikrer, at den længstlevende har ret til værdier for op til 950.000 kr. Dette kommer før arv, der skal fordeles til børn og særbørn. 

Læs mere

Ja, du betaler arveafgift (officielt boafgift) af din arv. Ægtefæller betaler ikke arveafgift. 

Se video

Læs mere

Ja. Det er dog muligt at oprette et arveafkald og sikre, at arven går til dine børn.