Jørgen Koch stifter af Dokument 24

Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Opdateret 7. maj 2026

Læsetid: 5 min.

Når børn ikke arver lige meget

Mange sammenbragte familier ønsker, at alle børn skal arve lige meget. Men uden et testamente sker det ofte ikke sådan. Arvelovens regler er lavet til den traditionelle kernefamilie. Derfor kan der opstå stor forskel på, hvad børnene arver i familier med særbørn. Det kaldes ofte 25/75-fælden.

Problemet opstår, fordi børn kun arver efter deres biologiske forældre.

Når den første ægtefælle dør, arver den længstlevende en del af formuen. Resten går til afdødes børn. Når den længstlevende senere dør, går arven videre til dennes egne børn. Det betyder, at nogle børn ofte ender med at arve langt mere end andre.

Udtalelser fra vores kunder

Eksempel: Sådan opstår 25/75-fælden

Mette og Lars er gift. Mette har barn A fra et tidligere forhold. Lars har barn B. Sammen har de barn C. Familien har en formue på 1.000.000 kr.

Lars dør først: Mette arver en del af Lars’ formue. Barn B og barn C deler resten mellem sig. Barn A arver ikke noget efter Lars.

Mette dør senere: Nu går hendes formue videre til hendes egne børn, altså barn A og barn C.

Resultatet: Barn C arver fra begge forældre. Barn A arver senere gennem Mette. Barn B får kun den arv, der kom efter Lars.

Uden et testamente ender den længstlevende del af familien ofte med den største del af arven.

    Løsningen: Et testamente med lige arv

    Mange familier vælger et gensidigt testamente for at sikre, at børnene arver mere lige.

    I testamentet kan man bestemme, at den samlede arv skal deles lige mellem alle børn, når den længstlevende ægtefælle dør. Det gælder også børn fra tidligere forhold.

    Samtidig kan testamentet sikre, at den længstlevende ægtefælle arver mest muligt først. Det giver bedre mulighed for at blive boende og beholde sin økonomi.

    På den måde kan man både beskytte den efterladte ægtefælle og skabe en mere fair fordeling mellem børnene senere.

    Eksempel på forskellen på den samlede slut-arv

    Herunder ses forskellen på den samlede slut-arv for børnene i en sammenbragt familie, med 1.000.000 kr (ved 2 børn i alt, ét særbarn til hver partner):

    ArvingUden testamente (Arveloven)Med ligedelingstestamente
    Særbarn efter førstafdøde250.000 kr. (25 %)500.000 kr. (50 %)
    Særbarn efter længstlevende750.000 kr. (75 %)500.000 kr. (50 %)
    Juridisk balanceVoldsom skævvridning.Fuldstændig lighed.
    FamiliefredHøj risiko for konflikt.Skaber ro og retfærdighed.

    Vigtige ting at tage stilling til

    Når man vil sikre en fair fordeling af arv, er der flere ting, man bør tænke over:

    • Tvangsarv: Børn har altid ret til en del af arven. Men med et testamente kan man begrænse tvangsarven mest muligt og give den længstlevende mere tryghed.
    • Særeje: Man kan bestemme, at børnenes arv skal være særeje. Så er arven bedre beskyttet ved skilsmisse.
    • Sekundær succession: Her bestemmer man, hvem der skal arve, når den længstlevende ægtefælle senere dør. Det er vigtigt i sammenbragte familier med dine, mine og vores børn.

      Lav testamente – du sikrer familien på 15 min.


      Jørgen Koch stifter af Dokument 24

      Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

      Jørgen Koch er stifter af Dokument 24 og har siden 2015 arbejdet med at demokratisere dansk jura. Han er uddannet Cand.merc. SCM fra CBS og har stået bag oprettelsen af mere end 100.000 juridiske dokumenter, herunder testamenter, fremtidsfuldmagter og selskabsstiftelser.