Hvilke typer af testamenter findes der?

Der findes flere typer testamenter. Når man skelner mellem de enkelte testamenteformer, opdeles de typisk efter målgruppe, formål samt den måde, hvorpå de gøres juridisk gyldige.

Testamentetyper opdelt efter målgruppe

Nedenfor finder du et overblik over de testamenteformer, der passer til forskellige målgrupper og livssituationer.

Testamente for ægtefæller

• Hvem er det relevant for? 
  Ægtefæller, som ønsker at sikre hinanden bedst muligt eller fastlægge en anden fordeling end arvelovens udgangspunkt.
• Hvad kan testamentet regulere?
  Fordeling af arven mellem ægtefællen, børn og eventuelle andre arvinger. Det kan også indeholde bestemmelser om særeje.

Se video

Samlevertestamente 

• Hvem er det relevant for?
  Ugifte par, der bor sammen eller har/venter barn sammen, og som ønsker at sikre hinanden ved dødsfald.
• Hvad kan testamentet regulere?
  Kan give den længstlevende samlever arv, selv om samlevende ikke automatisk arver hinanden efter arveloven. Et udvidet samlevertestamente gør, at I har mulighed for helt eller delvist at arve, som var I ægtefæller.

Se video

Testamente for sammenbragte familier 

• Hvem er det relevant for?
  Familier, hvor mindst én voksen har børn fra et tidligere forhold, eventuelt sammen med fælles børn.
  
• Hvad kan testamentet regulere?
  Kan skabe en mere gennemtænkt balance mellem længstlevende, særbørn og fælles børn.
  

Læs mere om testamente for sammenbragte familier

Testamente for enlige

• Hvem er det relevant for? 
  Enlige uden ægtefælle, samlever eller børn, som ønsker at bestemme, hvem der skal arve.enlig
  
• Hvad kan testamentet regulere?
  Kan tilgodese øvrig familie, venner, velgørende organisationer eller andre personer. Det kan også indeholde ønsker om særeje.

Læs mere om testamente for enlige 

Gensidigt testamente

• Hvem er det relevant for? 
  To personer, der gensidigt ønsker at sikre hinanden.
• Hvad kan testamentet regulere?
  Gør det muligt for to personer at tilgodese hinanden gensidigt ved dødsfald. Når man opretter et gensidigt testamente, opretter man ét testamente sammen.

Se video

Læs mere om gensidigt testamente

Testamentetyper opdelt efter formål

Herunder følger en oversigt over de forskellige testamentetyper baseret på deres formål.

Almindeligt testamente

• Hvad indeholder det?
  Hvem der skal arve, og hvordan arven skal fordeles.
  
• Hvornår er det relevant?
  Når du ønsker en anden fordeling end den, der følger direkte af arveloven, eller når du ønsker at tilgodese personer eller organisationer, som ellers ikke ville arve. Det er også relevant, hvis du ønsker at gøre arven til særeje, eksempelvis for dine børn, som ikke skal dele arven med en ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.
  

Læs mere om testamente

Indbotestamente 

• Hvad indeholder det? 
  Fordeler specifikke personlige ejendele og indbo på en enkel og tydelig måde.
• Hvornår er det relevant? 
  Når bestemte ting har økonomisk eller følelsesmæssig betydning. Et indbotestamente kan enten indgå som en del af et større testamente eller udformes som et særskilt dokument. Hos Dokument 24 anbefaler vi, at indbotestamentet udarbejdes som et supplement til det almindelige testamente.
  

Læs mere om indbotestamente

Børnetestamente 

• Hvad indeholder det? 
  Udtrykker forældres ønsker om, hvem der bør tage sig af deres børn, hvis begge forældre dør eller ikke længere kan varetage omsorgen.
  
• Hvornår er det relevant? 
  Når forældre ønsker at give myndighederne et tydeligt indblik i deres overvejelser. Et børnetestamente er først og fremmest en tilkendegivelse; det er ikke en automatisk garanti for, at den ønskede person udpeges, fordi barnets tarv og de konkrete forhold altid indgår i vurderingen.
  

Se video

Læs mere om børnetestamente

Testamenteformer baseret på underskriftsform

Nedenfor finder du en oversigt over de to testamenteformer opdelt efter deres underskriftsform. Formerne vedrører hverken målgruppe eller indhold, men angiver udelukkende, hvordan testamentet opnår juridisk gyldighed.

Notartestamente

• Underskriftsform: 
  Testamentet underskrives eller vedkendes foran en notar ved en byret. Notaren bekræfter blandt andet identitet og underskrift.
• Fordele:
  Testamentet registreres i Centralregisteret for Testamenter og vil derfor normalt kunne findes, når dødsboet skal behandles. Det giver en stærk dokumentation for, at testamentet er oprettet frivilligt og af en person, der var i stand til at oprette det.
• Ulemper: 
  Kræver fremmøde hos notaren i den lokale byret og betaling af retsafgift på 300 kr. Det er muligt at få notaren til at komme til dig mod betaling, hvis du ikke er i stand til at møde op i byretten.

Se video

Læs mere om notartestamente

Vidnetestamente

• Underskriftsform:
  Testamentet underskrives eller vedkendes samtidig i nærvær af to vidner, som også underskriver. Vidnerne skal være uvildige og må ikke selv have fordel af testamentet.
• Fordele: 
  Kan oprettes uden fremmøde hos en notar og kan derfor være praktisk, hvis et notarmøde ikke er muligt.
• Ulemper: 
  Testamentet bliver ikke automatisk registreret i Centralregisteret. Det er derfor vigtigt at opbevare det sikkert og sørge for, at de efterladte kan finde det.
  

Se video

Læs mere om vidnetestamente

Nødtestamente ved nødsituationer 

Udover ovenstående former for testamenter er der også et nødtestamente. Det kan oprettes i akutte nødstilfælde, der forhindrer oprettelse af notartestamente eller vidnetestamente. Formen kan tilpasses den konkrete nødsituation, eksempelvis som en skriftlig eller mundtlig erklæring. Det er en undtagelsesregel og bør kun anvendes i egentlige nødsituationer.

Gå tilbage ofte stillede spørgsmål