Gældsstyrelsen

Gældsstyrelsen hører under Skatteforvaltningen og har til opgave at inddrive den gæld, som privatpersoner og virksomheder skylder til det offentlige. Det kan både være SU-gæld, bøder, boligstøtte eller andet. gæld til det offentlige forældes aldrig.

Hvilken slags gæld inddriver Gældsstyrelsen?

Privatpersoner og virksomheder kan skylde penge til det offentlige på mange forskellige måder. Den følgende liste er kun eksempler på hvilken slags gæld, Gældsstyrelsen inddriver:

• Bøder og kontrolafgifter
• SU-gæld
• Skatter og afgifter
• Boligstøtte
• Underholdningsbidrag

Se gæld til Gældsstyrelsen

Hvis man er privatperson, kan man typisk se en oversigt over ens samlede gæld til det offentlige i de breve, man modtager fra Gældsstyrelsen. Brevene bliver enten sendt til e-Boks eller med posten. Virksomheder kan se størrelsen på gælden på sin skattekonto. Det samlede beløb kan dog ændre sig dagligt, fordi der løber renter på gælden.

Hvis man har brug for hjælp til at se oversigten, kan man tage kontakt til Gældsstyrelsen i åbningstiderne. Styrelsen kan bl.a. fortælle om, hvilken gæld der skal inddrives, og hvor stor gælden er.

På dette link er det muligt at beregne, hvor lang tid der går, før man har betalt al sin offentlige gæld.

Betaling af gælden – frivilligt eller med afdragsordning

Man kan typisk enten afbetale sin gæld til det offentlige gennem frivillige betalinger eller en afdragsordning. Selvom man frivilligt betaler eller har en afdragsordning, har Gældsstyrelsen stadig mulighed for at inddrive gælden på andre måder, f.eks. lønindeholdelse.

• Frivillig betaling: Når man betaler af på gælden. Det kan være, at man enten vil betale gælden på én gang, at man vil betale udover det, de i forvejen inddriver, eller at man vil betale, før de er begyndt inddrivelsen.
• Afdragsordning: Det kræver, at Gældsstyrelsen går med til at give skyldneren en afdragsordning. I ordningen betaler man typisk et bestemt beløb hver måned.

Det er en god idé, at man kontakter Gældsstyrelsen for at få et overblik over gældens samlede størrelse og mulighederne for betaling.

Der er fejl i gælden fra Gældsstyrelsen

Det er vigtigt, at man altid gemmer de breve, som man modtager af Gældsstyrelsen. Hvis man mener, at der er sket en, skal man kontakte styrelsen og informere dem om fejlen. Det kunne f.eks. være, at beregningen er forkert, , eller at gælden allerede er betalt. Hvis man ikke straks informerer Gældsstyrelsen om fejlen, vil de aktivt forsøge at inddrive gælden.

Er det muligt, at Gældsstyrelsen afskriver gæld?

Gældsstyrelsen kan afskrive af forskellige grunde. Det kan f.eks. være, at det ikke giver mening at inddrive gælden, eller hvis der er for mange omkostninger forbundet med inddrivelsen. Når gælden er afskrevet, skylder man ikke længere beløbet. Styrelsen afskriver bl.a. gæld fra konkurser, dødsbobehandlinger, gældssaneringssager, m.m.

Man skal ikke søge om at få gælden afskrevet. Det er styrelsen, som selv vælger at kigge på gælden og overveje, om gælden skal afskrives. Hvis gælden bliver afskrevet, får man besked af styrelsen.  

Eftergivelse af gæld – hvordan?

Man kan søge om at få sin gæld til det offentlige eftergivet. Gælden kan eftergives helt eller delvist, og man skylder derefter ikke den eftergivede gæld til det offentlige mere. Det er en vurdering, som afhænger af den enkelte person. Gældsstyrelsen kigger dog på følgende forhold:

• Dokumentation for, at det ikke er muligt at betale gælden
• Skyldners økonomi skal forbedres varigt, hvis gælden eftergives
• Skyldner må ikke modtage kontanthjælp, være på SU eller være arbejdsløs
• Skyldner må ikke have stiftet gæld, som den vidste ikke kunne tilbagebetales
• Gældens alder
• Hvordan gælden opstod
• Hvordan skyldner har afviklet på gælden gennem tiden

Bliver gæld til det offentlige forældet?

Al gæld til det offentlige bliver ikke forældet. Det vil sige, at gælden kun bliver nedbragt, hvis man enten betaler af på gælden, eller hvis man får gælden eftergivet eller afskrevet af styrelsen.

Gældsstyrelsens inddrivelse af virksomheders gæld

En virksomhed, som overskrider betalingsfristen, vil typisk få en rykker for gælden. Gælden vil stige løbende på grund af rykkergebyrer og renter. Det er muligt at få en afdragsordning. Gældsstyrelsen har flere forskellige muligheder for at inddrive virksomheders gæld til det offentlige. Det kan bl.a. inddrives på en af disse måder:

• Udlæg: Styrelsen kan med fogedens hjælp foretage udlæg i virksomhedens aktiver, f.eks. ejendom, firmabil, maskiner eller andet.
• Sikkerhedsstillelse: Der kan kræves, at virksomheden på forhånd kan stille garanti for gælden, f.eks. en bankgaranti. Det kræver, at man skylder mere end 50.000 kr., og at man skylder moms eller A-skat.
• Bevilling eller autorisation: Styrelsen kan få kommunen eller Erhvervsstyrelsen til at fratage bevillingen eller autorisationen, f.eks. til at køre taxa. Det kræver, at gælden er over 100.000 kr.
• Modregning: Styrelsen kan beholde penge, som virksomheden har til gode hos det offentlige, f.eks. overskydende skat eller moms. Når styrelsen beholder pengene, bliver de modregnet i det beløb, som virksomheden skylder det offentlige. Læs mere om modregning her.
• Konkursbegæring: Styrelsen kan erklære virksomheden konkurs, hvis det ikke er muligt at inddrive gælden til det offentlige.

Virksomheder erklæres konkurs, hvis de ikke kan betale den offentlige gæld  

En virksomhed, som ikke har betalt sin gæld til det offentlige, kan erklæres konkurs. Man får først en meddelelse fra styrelsen om, at de vil erklære virksomheden konkurs. Derefter har man mellem fem og ti dage til at betale hele gælden. Det er dog muligt, at den offentlige gæld eftergives, hvis der er særlige grunde til det, f.eks. force majeure eller fejl hos myndighederne.

De virksomheder, som har mulighed for at få eftergivet sin gæld, er følgende:

• Selskaber
• Foreninger
• Selvejende institutioner
• Fonde
• De skal dog søge om eftergivelse på samme måde som privatpersoner.

Det er ikke muligt for kommanditselskaber, interessentskaber (I/S) og partrederier at få eftergivet sin offentlige gæld. Det skyldes, at det ikke er tydeligt, hvem der rent faktisk hæfter for virksomhedens gæld.