Lovbestemt pant

Lovbestemt pant er en form for sikkerhed for en fordring eller gæld, der er fastsat ved lov. Det indebærer, at en bestemt type aktiver, såsom fast ejendom eller løsøre, bliver underlagt en panteforpligtelse i henhold til loven, uden at der kræves en separat aftale mellem parterne.

I forbindelse med et lovbestemt pant er der to vigtige elementer:

1. Viljeserklæring – Debitor (den person, der skylder gælden) behøver ikke at afgive en viljeserklæring eller indgå en særskilt aftale for at etablere pantet. Pantet opstår automatisk som følge af loven, når bestemte betingelser er opfyldt. Dette betyder, at Debitor ikke behøver at give sit samtykke eller acceptere pantet for at det skal være gyldigt.
2. Panteret – Lovbestemt pant giver kreditor (den person, der har en fordring eller gæld) en ret til at få dækket sin fordring ved at gøre krav på de pågældende aktiver, der er underlagt pantet, i tilfælde af manglende betaling. kreditor har fortrinsret i forhold til andre kreditorer uden pant. Panteretten er normalt offentligt registreret for at sikre gennemsigtighed og retssikkerhed.

Eksempel: Ifølge loven kan et realkreditinstitut automatisk oprette et pant i ejendommen som sikkerhed for et lån, uden at der kræves en særskilt aftale med ejeren af ejendommen. Hvis ejeren ikke kan betale tilbage, kan realkreditinstituttet realisere pantet ved at sælge ejendommen og inddrive beløbet til dækning af gælden.