Rykkerprocedure

En rykkerprocedure er en ramme eller retningslinje for, hvornår og hvordan en virksomhed skal håndtere en faktura, som en kunde ikke betaler. Formålet med en rykkerprocedure er at sikre, at virksomheden får sine penge så hurtigt som muligt inden for lovens rammer.

Hvad er en rykkerprocedure?

En rykkerprocedure er en proces, hvor en kreditor påminder en debitor om at betale en ubetalt regning eller faktura. Hvis du driver en virksomhed, er det sandsynligt, at du på et tidspunkt vil møde en dårlig betaler.

En rykkerprocedure giver dig en klar og struktureret plan for, hvordan du skal håndtere sådanne situationer, så du kan sikre, at du får dine penge.

Hvornår kan du sende en rykker?

Du kan sende en rykker, når en faktura ikke er blevet betalt inden for den aftalte betalingsfrist, altså når forfaldsdatoen er overskrevet. Forfaldsdatoen er den dato, som er angivet på fakturaen, hvor betalingen skal være modtaget af virksomheden.

Hvis kunden har glemt at betale eller der er opstået en uforudset hindring, er det en god idé at starte med en venlig påmindelse for at bevare et godt forhold. Mangler betalingen stadig, kan rykkerproceduren iværksættes. Mange virksomheder vælger at undlade rykkergebyrer i den første påmindelse.

Regler for rykkerprocedure

Overholdelse af reglerne for rykkerproceduren er afgørende. Først skal du fastlægge rykkergebyrets størrelse og hyppigheden af rykkere. Der er dog flere ting at tage højde for:

• Der må maksimalt sendes tre rykkere pr. kunde.
• Der skal gå mindst 10 dage mellem rykkere med gebyr, og gebyret kan være op til 100 kroner.
• Hvis kunden gør indsigelser mod kravet, må der ikke sendes flere rykkere med gebyr.

Eksempel på rykkerprocedure

Rykkerproceduren kan inkludere følgende trin:

1. Første påmindelse: En venlig påmindelse sendes til kunden kort efter forfaldsdatoen for fakturaen. Denne påmindelse kan være en e-mail eller et telefonopkald.
2. Anden påmindelse: Hvis kunden ikke reagerer på den første påmindelse, sendes en mere formel rykker med en ny betalingsfrist. Denne rykker kan indeholde oplysninger om eventuelle renter eller gebyrer, der vil blive pålagt ved yderligere forsinkelser.
3. Tredje påmindelse: En sidste rykker sendes, som advarer kunden om, at sagen vil blive overgivet til inkasso eller juridisk behandling, hvis betalingen ikke modtages inden en bestemt frist.
4. Inkasso: Hvis kunden stadig ikke betaler, kan virksomheden vælge at overgive sagen til et inkassofirma, som vil forsøge at inddrive gælden på virksomhedens vegne.
5. Juridisk handling: Som en sidste udvej kan virksomheden tage juridiske skridt for at inddrive det skyldige beløb, hvilket kan involvere at anlægge sag ved retten.

En veldefineret rykkerprocedure hjælper med at sikre, at virksomheden kan håndtere ubetalte fakturaer effektivt og på en struktureret måde, hvilket reducerer risikoen for tab og forbedrer likviditeten.