Kapitalselskab

Kapitalselskab er en fællesbetegnelse for juridiske enheder, hvor ejerne indskyder en vis mængde kapital ved oprettelse, og hvor deres personlige hæftelse for virksomhedens forpligtelser er begrænset til deres indskud.

Hvad er et kapitalselskab?

Et kapitalselskab er en selskabsform, der typisk er opdelt i enten aktier eller anparter, og som giver dets ejere begrænset hæftelse. Det betyder, at ejerne kun hæfter for virksomhedens gæld og forpligtelser i den udstrækning, som deres indskud repræsenterer.

De mest almindelige kapitalselskaber er:

• Aktieselskaber (A/S)
• Anpartsselskaber (ApS)
• Kommanditselskaber (K/S)
• Holdingselskaber

Fordele og ulemper ved et kapitalselskab

Ligesom andre selskabsformer indebærer kapitalselskaber også en række fordele og ulemper, som man bør være opmærksom på og opveje ved stiftelse.

Nogle af de væsentligste fordele er:

1. Begrænset personlig hæftelse – Ejerne hæfter kun for deres indskud i selskabet. Dette giver en betydelig beskyttelse af ejernes personlige aktiver som hus, bil og andre ejendele.
2. Skattefordele – Kapitalselskaber kan benytte sig af lavere skattesatser på visse typer af indkomst. De har også mulighed for at udskyde beskatning af overskud, hvis det geninvesteres i virksomheden.
3. Nemmere at tiltrække investorer – Kapitalselskaber er ofte mere attraktive for investorer end andre virksomhedsformer, fordi deres investeringer er repræsenteret af aktier eller anparter. På denne måde kan investorer købe og sælge deres investeringer i virksomheder.
4. Adskillelse af ejerskab og ledelse – Kapitalselskaber er fleksible på mange måder og kan tilpasses ejernes behov, så ejerskab og ledelse adskilles.

Nogle af de væsentligste ulemper er:

1. Højere startkapital – Oprettelse af et kapitalselskab er dyrere end at etablere andre virksomhedsformer, såsom en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller en enkeltmandsvirksomhed.
2. Administrative byrder – Der er en række juridiske krav, der skal overholdes ved driften af et kapitalselskab. Dette omfatter krav om offentliggørelse af regnskaber, indsendelse af årsrapporter og årsregnskaber mv.
3. Større ansvar for bestyrelse og ledelse – bestyrelse og ledelse i et kapitalselskab har større ansvar og pligter over for dens ejere (aktionærer eller anpartshavere).

Hvem kan stifte et kapitalselskab?

Ifølge Selskabsloven kan både fysiske personer og juridiske personer stifte et kapitalselskab. Der er få krav og betingelser, der skal opfyldes for at stifte et kapitalselskab, herunder;

• Stifteren (både fysisk og juridisk person) må ikke have være gået konkurs eller være i konkurskarantæne.
• Stifteren (fysisk person) skal være myndig og i stand til at indgå juridiske aftaler.
• Stifteren (juridisk person) skal være registreret hos Erhvervsstyrelsen og have opnået en retsevne.

Kapitalkrav

Ifølge Selskabsloven skal der ved oprettelse af et kapitalselskab indskydes en minimumskapital i selskabet. Denne minimumskapital er en garanti for kreditorerne i tilfælde af, at selskabet skulle gå konkurs. Hvis selskabet går konkurs, vil kreditorerne have ret til at kræve op til det beløb, som selskabet har indbetalt i minimumskapital.

Kapitalkravet forskelligt for forskellige typer af kapitalselskaber, herunder;

• Anpartsselskaber (ApS) er 40.000 kr.
• Aktieselskaber (A/S) er 400.000 kr.
• Holdingselskaber er 0 kr.- 400.000 kr. afhængigt af selskabets struktur.
• Kommanditselskaber har ikke et minimumskrav.

Det er vigtigt at bemærke, at tallene kun angiver minimumskravene, og der kan indskydes mere kapital end angivet.

Andre formelle krav

Udover kapitalkravet stiller loven også krav til kapitalselskaber om ejerbog, årsregnskab og andre administrative opgaver. Kravene er:

• Ejerbog – Ejerbogen er en oversigt over selskabets ejere og deres andele i selskabet. Ejerbogen skal holdes ajourført og være tilgængelig for offentligheden.
• Årsregnskab – Årsregnskabet er en oversigt over selskabets økonomi i løbet af året og skal opgøres i overensstemmelse med gældende regnskabsstandarder. Kapitalselskaber er forpligtet til at indsende årsregnskabet til Erhvervsstyrelsen og offentliggøre resultatet.
• bestyrelse og generalforsamling – Selskabet skal føre protokol over bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, og disse dokumenter skal opbevares i en given periode.