Generalforsamling

En generalforsamling er et møde, som et selskab typisk afholder én gang om året. Her får selskabets ejere og aktionærer mulighed for at stemme om en række beslutninger på vegne af selskabet.

Hvad er forskellen på en ordinær generalforsamling og en ekstraordinær generalforsamling?

Der findes to forskellige former for generalforsamlinger. Den ordinære generalforsamling er et årligt møde, hvor man bl.a. drøfter selskabets årsrapport, som skal godkendes af aktionærerne. De ekstraordinære generalforsamlinger afholdes kun, hvis der er vigtige beslutninger, der skal træffes mellem de ordinære generalforsamlinger.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selskabets ordinære generalforsamling skal afholdes senest 5 måneder efter, at regnskabsåret er afsluttet. De fleste virksomheders regnskabsår følger kalenderåret, hvilket betyder, at generalforsamling senest skal være afholdt d. 31. maj.

Hvilke virksomheder skal indkalde til generalforsamling?

Det er kun kapitalselskaber, som har forsamlingspligt. Det betyder, at kapitalselskaberne som minimum skal afholde en ordinær generalforsamling. En kapitalvirksomhed er enten et anparts-, aktie- eller et iværksætterselskab. Det vil sige, at enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber eller andre personligt drevet virksomheder ikke skal afholde generalforsamlinger.

Indkaldelse til generalforsamling

Når man sender en indkaldelse til generalforsamling, skal man sørge for, at indkaldelsen indeholder dato, tid, sted og dagsorden for mødet. Indkaldelsen skal ske tidligst fire uger og senest to uger, før mødet bliver afholdt. Det er med til at sikre, at de deltagende har tid til at overveje emnerne. Det er typisk enten ledelsen, som indkalder til generalforsamling.

Man kan oftest finde selskabets regler for indkaldelse i vedtægterne. Vedtægterne vil bl.a. kunne fortælle om, hvem der har bemyndigelse til at indkalde til mødet, og hvornår det skal gøres.

Beslutningsreferat efter generalforsamling

Når der afholdes en generalforsamling, skal der udarbejdes et referat. Referatet skal dokumentere de beslutninger, der er vedtaget på mødet. Referatet kaldes et generalforsamlingsreferat eller et beslutningsreferat. Dirigenten skal underskrive referatet og fremsende det til kapitalejerne senest 2 uger efter mødet.

Hvad beslutter man på en generalforsamling?

Det er ejerne, der i sidste ende bestemmer, hvad der skal tages stilling til på mødet. Det er oftest beslutninger, som ikke har noget at gøre med den daglige ledelse. På den ordinære generalforsamling skal der dog træffes beslutninger om årsrapporten, anvendelse af overskud eller dækning af underskud samt revision i det kommende årsregnskab. Der er derimod ingen krav til beslutningerne på det ekstraordinære møde.

De beslutninger, der træffes på mødet, kan blandt andet være følgende:

• Skal selskabsformen omdannes?
• Skal kapitalen forhøjes eller nedsættes?
• Skal selskabets navn, formål, tegningsregel eller vedtægter ændres?
• Skal et bestyrelsesmedlem eller direktionsmedlem skiftes?
• Andre væsentlige ændringer i selskabet

Stiftende generalforsamling – hvad er det?  

En stiftende generalforsamling bliver anvendt, når man skal stifte en forening. Det er typisk dem, der ønsker at stifte foreningen, som tager initiativ til generalforsamlingen. Normalt vil alle interesserede kunne deltage i mødet, hvor man bl.a. vælger en bestyrelse, udkast til vedtægter, m.m.