Håndpant 

En håndpant er en form for pant, hvor en kreditor får ret til at tage pantet i besiddelse. Dette adskiller sig fra den mere almindelige form for pant, hvor pantet fortsat er i skyldnerens besiddelse, men med en aftale om, at kreditor kan tage det i besiddelse, hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser.

Håndpantet kan være løsøre, hvilket betyder f.eks. et køretøj, et stykke udstyr eller en vare. Det kan også være pant i fast ejendom, hvor kreditor får ret til at tage det pantsatte i besiddelse, hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser.

Eksempel: En ejer af fast ejendom optager et lån, og kreditor kræver pant i ejendommen som sikkerhed for lånet. I denne situation vil kreditor ofte kræve, at ejeren opretter et ejerpantebrev, som tinglyses i ejendommens skøde og giver kreditor pant i ejendommen. Hvis ejeren ikke kan tilbagebetale lånet, kan kreditor kræve ejendommen solgt og få dækket sit krav.

Panteret er den ret, som kreditor har til at få dækket sit krav ved at sælge genstanden, som er pantsat. Hvis debitor ikke tilbagebetaler sin gæld, kan kreditor altså kræve salg af genstanden og få dækket sit krav med pengene fra salget.

En håndpant giver altså kreditor en større sikkerhed for at kunne inddrive sit tilgodehavende, men det medfører også en rækkerettigheder og pligter for både kreditor og skyldneren.

En panthaver, som har fået et håndpant, har ret til at tage pantet i besiddelse og til at sælge det for at inddrive det tilgodehavende, hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser. Panthaveren har også ret til at kræve erstatning, hvis pantet er beskadiget eller på anden måde forringet, mens det var i skyldnerens besiddelse.

På den anden side har skyldneren ret til at kræve pantet tilbage, hvis han eller hun opfylder sine forpligtelser. Skyldneren kan også kræve erstatning, hvis panthaveren har overtrådt sine pligter, fx hvis panthaveren har taget pantet i besiddelse ulovligt eller har solgt det for en for lav pris.