Sikr hinanden bedst muligt med et udvidet samlevertestamente
Arver samlevende automatisk hinanden? Nej. Mange tror desværre, at samlevende automatisk arver hinanden efter to års samliv eller ved fælles børn.
Sandheden er, at I ifølge Arveloven intet arver efter hinanden, uanset hvor længe I har boet sammen. Men med et udvidet samlevertestamente kan I ændre dette og sikre hinanden med op til 87,5 % af jeres samlede formue og dermed arve hinanden, som var I ægtefæller – med undtagelse af blandt andet uskiftet bo.
Hos Dokument 24 gør vi det komplekse enkelt. Vores digitale platform sikrer, at jeres testamente lever op til alle juridiske formkrav, så den efterladte part kan blive boende i jeres fælles hjem og opretholde den økonomiske tryghed.
Her får I overblik over reglerne, betingelserne, forskellen på et almindeligt gensidigt testamente og et udvidet samlevertestamente og oprettelsen hos Dokument 24, som kun koster 595 kr.
Eller læs mere om testamente til samlevende herunder.
Hvad er et udvidet samlevertestamente?
Et udvidet samlevertestamente er et testamente for ugifte samlevende, som ønsker at sikre hinanden bedst muligt ved dødsfald. Med testamentet kan I bestemme, at I helt eller delvist skal arve hinanden, som var I ægtefæller.
Et udvidet samlevertestamente kan dog ikke give ugifte samlevende ret til at sidde i uskiftet bo. Det er derfor vigtigt at se testamentet som én del af den samlede plan for arv, bolig, pensioner og forsikringer.
Har afdøde børn eller andre livsarvinger, kan testamentet som udgangspunkt sikre længstlevende op til 87,5 % af afdødes bo. De resterende 12,5 % er livsarvingernes tvangsarv. Har afdøde ingen livsarvinger, kan samleveren som udgangspunkt arve hele boet, hvis testamentet bestemmer det.
Se video
For at kunne oprette en udvidet samlevertestamente skal I:
- Kunne opfylde kravene for at kunne indgå ægteskab
- Ingen af jer må have oprettet et tilsvarende testamente til fordel for en anden samlever.
- Ved førstafdødes død skal I have fælles bopæl
- Enten have, have haft eller vente et fælles barn eller have boet sammen i et ægteskabslignende forhold i mindst to år.
Forskellen på gensidigt samlevertestamente og udvidet samlevertestamente?
Hvis I ikke har boet sammen i 2 år eller har børn sammen eller venter barn sammen, så kan I oprette et gensidigt samlevertestamente. Forskellen på dette og et udvidet samlevertestamente er:
- Gensidigt samlevertestamente: I kan "kun" kan arve 75 % af hinandens arv, hvis afdøde har børn. Arveafgiften er højere - op til 36,25 % af arven.
- Udvidet samlevertestamente: I kan arve 87,5 % efter hinanden, hvis afdøde har børn. Arveafgiften er op til 15 % af arven uanset om I opretter
Hvis I ikke opfylder betingelserne for et udvidet samlevertestamente, kan I oprette et gensidigt testamente.
Når I opretter et samlevertestamente gennem Dokument 24, vil I blive spurgt ind til, hvilken type af samlevertestamente I ønsker at oprette.
Sådan laver I et testamente som samlevende
I kan oprette et samlevertestamente på under 15 minutter, når I benytter Dokument 24. Oprettelsen sker online, og I kan få gratis hjælp undervejs.
Følg disse 3 trin for at oprette jeres testamente:
I bliver stillet 12-15 spørgsmål online, som I svarer på. Spørgsmålene bliver stillet med udgangspunkt i jer og jeres familiesituation, og vi forklarer alle juridiske termer i løbet af processen både pr. video, telefonisk og med uddybende tekstforklaringer. Det er også her, I angiver, om det er et gensidigt samlevertestamente eller et udvidet samlevertestamente, I opretter. I kan gøre det i jeres helt eget tempo. Systemet gemmer jeres besvarelser, så I kan oprette samlevertestamentet i et tempo, der passer jer. Hvis I er i tvivl om noget, er I velkomne til at ringe eller skrive til vores jurister. Se hele processen her. Se video Vores juridiske software udarbejder dokumentet samtidig med, at I svarer på spørgsmålene. I får derfor straks dokumentet tilsendt pr. e-mail, når I bestiller det. Når I modtager det, er det klar til underskrift. I modtager det måde som vidnetestamente og notartestamente. På den måde, kan I selv vælge, hvordan I ønsker at underskrive. Vi vedlægger desuden en grundig vejledning til underskrift. Det sidste, I skal gøre, er at skrive dokumentet under. Dette gør I enten foran to vitterlighedsvidner eller foran en notar i byretten. Vi sender altid en guide til, hvordan I gør. Vi hjælper jer også gerne, hvis I har spørgsmål hertil. Se videoen herunder, hvor vi forklarer forskellen på de to underskriftsformer. Se video
Hvad koster det?
Prisen på et testamente for samlevende er 595 kr., når det oprettes online gennem vores proces. I sparer ca. 3.000 kr. sammenlignet med, hvad det koster hos advokaten. Og hvordan kan det så være, spørger I nok?
Jo, vi har tilrettelagt oprettelsesprocessen sådan, at I betjener jer selv, og ud fra jeres besvarelser genereres et skræddersyet dokument. Det er altid gratis at ringe og skrive til os. Her kan vi vejlede jer i forhold til jeres valg i jeres testamente.Prisen er den samme uanset, hvor meget vejledning I ønsker.
Vi har også tilfredshedsgaranti. Tilfredshedsgaranti betyder, at I skal være 100 % tilfredse med jeres dokument, ellers kan I få pengene tilbage.
Fordele ved at oprette hos os:
- Juridisk sikkerhed: Dokumentet er skræddersyet af jurister og sikrer, at I udnytter Arvelovens maksimale rammer for samlevende.
- Pris: Kun 595 kr. – Du sparer typisk over 3.000 kr. sammenlignet med en traditionel advokat.
- Hurtig proces: Det tager kun 15 minutter at besvare vores intelligente spørgeramme, hvorefter dit dokument er klar til underskrift.
- Øjeblikkelig tryghed: Du modtager dokumentet straks og får klare instruktioner om notarpåtegning eller underskrift foran vidner.
Vær opmærksom på jeres familiekonstellation
Da enhver familie er unik, bør I tage højde for jeres særlige omstændigheder. Nedenfor kan I læse om de vigtigste forhold, som I bør holde øje med i forhold til jeres specifikke familiekonstellation.
Som ugifte samlevende med fælles børn er det en udbredt misforståelse, at I automatisk arver efter hinanden. Det gør I ikke, og det kan få store konsekvenser, hvis den ene dør uden et testamente. Se eventuel nedenstående videoer, hvor vi forklarer, hvad I bør tænke over i jeres situation. Se video Se video
Når en af jer eller I begge har særbørn (børn fra et tidligere forhold), gælder der særlige regler for arv. Særbørn arver automatisk efter deres biologiske/adoptivforælder, men ikke efter dennes samlever. Her er de vigtigste punkter, I skal være opmærksomme på:
- Når den første dør – særbørns udbetaling og udbetaling af arv:Særbørn har som udgangspunkt ret til at få deres arv udbetalt med det samme. Med et udvidet samlevertestamente kan I begrænse udbetalingen til tvangsarven (12,5 %), så længstlevende kan blive i boligen.
- Forældremyndighed og børnetestamente:Hvis I har børn under 18 år, bør I tilføje et børnetestamente. Her kan I tilkendegive over for Familieretshuset, hvem I ønsker skal have forældremyndigheden og tage sig af børnene, hvis begge forældre dør.
- Fordeling af arven ved længstlevendes død:I testamentet kan I på forhånd bestemme, hvordan jeres samlede formue og ejendele skal fordeles retfærdigt mellem alle arvinger (både fællesbørn og særbørn), når den sidste af jer går bort.
- Beskyt arven med særeje:I kan bestemme, at arven skal være særeje for jeres arvinger og/eller længstlevende. Det sikrer, at værdierne forbliver i familien og ikke skal deles med en ægtefælle ved en eventuel fremtidig skilsmisse
Se eventuelt videoerne herunder, hvor vi gennemgår, hvad I bør overveje i jeres konkrete situation.
Se video Se video
Som ugifte samlevende uden børn arver I ingenting efter hinanden automatisk – uanset hvor længe I har boet sammen. Med et udvidet samlevertestamente kan I sikre hinanden og tilpasse arvereglerne til jeres ønsker.
- Ingen automatisk arveret:Uden et testamente arver I intet efter hinanden. Hele arven går i stedet til afdødes forældre eller søskende, uanset hvor mange år I har boet sammen.
- Arv hinanden og bestem fordelingen ved længstlevendes død:I kan bestemme, at I skal arve hinanden, samt tage stilling til arvens videre forløb – f.eks. hvem der skal arve jeres samlede formue, bolig eller opsparing, når den sidste af jer går bort.
- Sikr hinanden og arvingerne med særeje:I kan bestemme, at arven skal gøres til særeje for den længstlevende og jeres arvinger, så værdierne forbliver i familien og ikke skal deles med en ægtefælle ved en eventuel fremtidig skilsmisse.
- Beskyt jeres fælles bolig:Hvis I ejer en bolig sammen, sikrer testamentet, at den længstlevende ikke risikerer at skulle sælge boligen for at udbetale arv til afdødes familie.
Se videoen herunder, hvor vi forklarer nærmere omkring, hvad I bør være opmærksom på som samlevende uden børn.
Se video
Hos Dokument 24 er vores jurister til rådighed, hvis I har spørgsmål til processen, eller hvis I er i tvivl om, hvad der passer bedst til jeres situation.
I kan kontakte os på telefon, mail eller chat.
Indholdet er kvalitetssikret af jurister hos dokument 24
Seneste faglige gennemgang: 11. november 2026
Ofte stillede spørgsmål
Et samlevertestamente koster 595 kr. at oprette online. Prisen inkluderer al den rådgivning, som du ønsker.
Et samlevertestamente er betegnelsen for et testamente oprettet mellem samlevende, der har boet sammen i mere end 2 år eller venter/har børn sammen. De samlevende kan således arve efter hinanden, som var de ægtefæller.
Et udvidet samlevertestamente er kun gyldigt, hvis man har/venter barn og/eller har boet sammen i mere end 2 år.
Et samlevertestamente oprettes ofte online ved at svare på 12-15 spørgsmål, hvorefter det straks fremsendes. Alternativ kan det oprettes ved personlig samtale med jurist.
Nej, man kan først lave et udvidet samlevertestamente, når man opfylder ét at de to kriterier: At have boet sammen i mere end to år eller at vente/have barn sammen.
Vores jurister er altid klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp og vejledning, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre. Du kan altid ringe på 53701030 eller skrive til vores jurister på info@dokument24.dk.