Mindstekravsbekendtgørelsen

Mindstekravsbekendtgørelsen er en bekendtgørelse, der fastsætter de mindstekrav, som virksomheder skal opfylde i forhold til deres regnskabsaflæggelse og bogføring. Bekendtgørelsen er en del af Bogføringsloven og gælder både for mindre og større virksomheder. Afhængigt af hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører, varierer kravene til udarbejdelse af årsregnskabet.

Hvad er Mindstekravsbekendtgørelsen?

Mindstekravsbekendtgørelsen er en integreret del af Bogføringsloven. Denne bekendtgørelse fastsætter de minimale krav til regnskabsaflæggelse og giver retningslinjer for bogføring samt udarbejdelse af et skattemæssigt årsregnskab for både mindre og større virksomheder i Danmark.

Hvem er omfattet af Mindstekravsbekendtgørelsen?

Alle danske og udenlandske virksomheder, der driver erhvervsmæssig virksomhed i Danmark er omfattet af Mindstekravsbekendtgørelsen.

Mindstekravsbekendtgørelsen spiller en afgørende rolle i at sikre præcis og transparent regnskabsføring samt opfyldelse af skattemæssige og lovbestemte krav. Kravene i bekendtgørelsen varierer afhængigt af virksomhedens regnskabsklasse og er opdelt i to hovedafsnit, der regulerer reglerne for:

• Mindre virksomheder
• Større virksomheder

Mindre virksomheder

For mindre virksomheder, der ikke er omfattet af revisionspligt, er der færre krav i forhold til regnskabsaflæggelse. Disse virksomheder kan nøjes med at udarbejde et årsregnskab, der primært består af en resultatopgørelse og en balance. Dette årsregnskab skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Større virksomheder

Større virksomheder, der er revisorpligtige, har derimod flere krav at leve op til. Udover årsregnskabet skal de også udarbejde en ledelsesberetning og en pengestrømsopgørelse. Desuden skal de redegøre for væsentlige regnskabsmæssige og skattemæssige forhold, herunder bogføring, selvangivelse og genbeskatningssaldi. Skattespecifikationerne samt oplysninger indsendes til Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen.

Kravene i mindstebekendtgørelsen er nødvendige for at sikre, at virksomhederne fører regnskab på en korrekt og pålidelig måde. Dette er vigtigt for at opretholde tillid og troværdighed hos virksomhedens interessenter, herunder investorer, långivere og skattemyndigheder.

Regnskabsklasser

Kravene i Mindstekravsbekendtgørelsen varierer afhængigt af, hvilken regnskabsklasse selskabet tilhører. Hver klasse har sine specifikke krav og forpligtelser i forhold til regnskabsaflæggelse og bogføring. Der er fire regnskabsklasser, som gennemgås herunder.

Regnskabsklasse A

regnskabsklasse A er underlagt de mindste krav og er egentlig ikke forpligtet til at udarbejde årsrapporter efter Årsregnskabsloven. Hvis de frivilligt vælger at udarbejde en årsrapport, som ikke kun er til intern brug, skal de mindst følge kravene for virksomheder i regnskabsklasse A.

Virksomheder, der udarbejder årsrapporter efter regnskabsklasse A, behøver ikke at indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Eksempler på virksomheder i regnskabsklasse A kan omfatte:

• Personligt ejede virksomheder
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvor en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
• Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Regnskabsklasse B

regnskabsklasse B er underlagt mindre strenge krav end klasse A. Disse virksomheder er forpligtet til at udarbejde en årsrapport i overensstemmelse med Årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Eksempler på virksomheder i regnskabsklasse B kan omfatte:

• Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber (kommanditselskaber)
• Interessentskaber og kommanditselskaber, hvor alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
• Erhvervsdrivende fonde
• Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre de er omfattet af regnskabsklasse A.

Regnskabsklasse C

regnskabsklasse C skal følge strengere og højere krav end klasse A og B. Den dækker typisk mellemstore og store selskabsformer, der opererer på et mellemliggende niveau i forhold til størrelse og kompleksitet. Selskaber i klasse C inkluderer alle selskabsformer, der ikke hører under regnskabsklasse A, B og D.

Disse selskabsformer har flere ejere og større omsætning. Disse er forpligtet til at udarbejde og indberette årsrapport.

Regnskabsklasse D

regnskabsklasse D omfatter de største virksomheder, der er underlagt de højeste krav. Den inkluderer store aktieselskaber (A/S), børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber og multinationale koncerner.

Disse selskabsformer har betydelig indflydelse på økonomien og samfundet som helhed og er underlagt de højeste regnskabsmæssige krav og standarder for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed over for interessenter og investorer.

Læs mere om de specifikke krav til udarbejdelse af årsregnskabet på Erhvervsstyrelsens hjemmeside her.

Konsekvenser ved manglende overholdelse

Hvis en virksomhed ikke overholder kravene i mindstebekendtgørelsen, kan der være alvorlige konsekvenser. Virksomheden kan blive pålagt bøder og sanktioner af myndighederne, og dens omdømme kan blive skadet. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er opmærksomme på og overholder reglerne i mindstebekendtgørelsen.