Arv til FødevareBanken

Det er muligt at støtte Fødevarebanken gennem donation af arv i dit testamente. Det er enkelt og ligetil at oprette, og testamenter bliver gratis, når du vælger at donere arv til fødevarebanken.

Testamente med donation til FødevareBanken

Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

FødevareBanken

Mange danskere har ikke mulighed for at spise gode, varierede og regelmæssige måltider eller indgå i fællesskaber om måltidet. Samtidig er det årlige madspild i Danmark opgjort til ca. 700.000 tons om året, hvoraf en stor del er fødevarer indenfor sidste salgsdato, som ikke fejler noget.

FødevareBanken indsamler friske overskudsfødevarer fra producenter og detailhandlen og leverer dem til organisationer, der arbejder med socialt udsatte mennesker i hele landet. I 2018 blev det til 1.080 tons mad. Mad til en værdi af 22 mio. kr. som skulle smides ud, men i stedet blev til måltider for mennesker med behov for flere, bedre og mere varierede måltider.

Spar Arveafgift – 30 % reglen

Hvis du ønsker at donere arv til f.eks. dine søskende eller andre fjernere slægtninge, så skal de betale den højeste arveafgift i Danmark. Søskende mv. skal betale op til 36,25 % i arveafgift, når de arver efter dig.

Afgiften kan mindskes til 30 %, når du opretter dit testamente gennem Dokument 24.

Samtidig med, at du sparer arveafgift, så donerer du ca. 5 % af din arv til FødevareBanken.

Så meget sparer dine søskende mv.

Der kan være mange penge at "tjene" på at mindske arveafgiften. Dine søskende vil "tjene" så meget ved, at du opretter et testamente, der mindsker arveafgiften: 

  • Dine søskende sparer op til 6,25 % i arveafgift. Dette svarer til op til 62.500 kr. pr. mio., der arves!
  • Fødevarebanken får knap 5 % af arven. Dette svarer til knap 50.000 kr. pr. mio., som du giver til dine søskende.

Det er altså en win-win situation for både dine søskende og FødevareBanken. Du kan læse mere om arveafgift her. Du er også meget velkommen til at ringe til Dokument 24 for at få en uddybende forklaring.

Vi håber, at du vil hjælpe FødevareBanken med at fortsætte det gode arbejde ved at donere arv til FødevareBanken i dit testamente.

Start testamentet i dag. Det er gratis, når du donerer arv.