Personlig konkurs

Personlig konkurs er en juridisk tilstand, hvor en enkeltperson ikke længere er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, og derfor erklærer sig selv eller bliver erklæret konkurs af en domstol. Ved personlig konkurs afgiver den konkursramte person sine aktiver til et konkursbo.

Hvad er personlig konkurs?

Personlig konkurs er en juridisk procedure, hvor en person erklæres insolvent og ikke er i stand til at betale sine regninger eller gæld. Det er en sidste udvej for en person, der er dybt forgældet og ikke kan finde en løsning på deres økonomiske problemer på egen hånd.

Hvad betyder det i praksis?

Når en person bliver erklæret personligt konkurs, inddrages personens formue. En konkursbehandler tager kontrol over konkursboet for at vurdere og afgøre, hvordan gælden bedst kan afvikles.

Under en personlig konkurs bliver personens aktiver, herunder ejendom, biler og andre værdier solgt for at genskaffe midler til at betale gælden tilbage til kreditorerne. Disse midler fordeles efter en fastsat rækkefølge, hvor prioriteten normalt gives til de sikrede kreditorer først.

Hvordan bliver man erklæret personlig konkurs?

En person kan erklære sig selv konkurs ved at indgive en konkursbegæring til Skifteretten. Skifteretten vurderer derefter personens økonomiske situation og træffer beslutning om, hvorvidt personen er insolvent og kan erklæres konkurs.

En person kan også blive begæret konkurs af sine kreditorer. Det sker, når kreditorer ikke kan se andre udveje til at få deres penge tilbage. I sådanne tilfælde skal en kreditor dog stille en sikkerhed på 30.000 kr. til dækning af omkostningerne i forbindelse med konkursen.

Konsekvenser ved personlig konkurs

Personlig konkurs medfører en række betydelige konsekvenser for den berørte person. Konsekvenserne er:

1. Aktiver overdrages til konkursboet – Ved personlig konkurs bliver alle aktiver som udgangspunkt overdraget til konkursboet- Dette inkluderer ejendom, bil og andre værdigenstande.
2. Salg af aktiver – Som en del af afviklingen bliver alle aktiver solgt for at skaffe midler til at dække gælden overfor kreditorerne.
3. Tab af råderet over vigtige aktiver – Råderetten over bil, bolig og bankkonto går tabt under konkursen, da disse aktiver indgår i boet.
4. Restgæld slettes ikke – Selv efter afslutningen af konkursen slettes restgælden ikke. Det betyder, at den berørte person stadig kan være forpligtet til at betale visse former for gæld.
5. Registrering i RKI – konkurs medfører registrering i RKI, hvilket kan påvirke mulighederne for at låne eller handle på kredit i fremtiden.
6. Delvis inddragelse af løn – En del af lønnen kan blive inddraget for at dække nogle af gældsforpligtelserne.
7. Konkurskarantæne – Den konkursramte person kan blive underlagt en konkurskarantæne, hvilket indebærer visse begrænsninger i forhold til at drive virksomhed i en periode.

Beskyttelse i Retsplejeloven

I Retsplejeloven, nærmere bestemt i § 509, er der regler, der beskytter visse aktiver, når en person er gået personlig konkurs. Disse regler er vigtige for at sikre, at skyldneren og hans husstand kan opretholde et beskedent hjem og en passende levestandard.

Begrænsninger for udlæg

Den beskyttelse, som Retsplejeloven giver, omfatter også visse typer boliger. Andelsboliger, aktier eller anparter i boligaktieselskaber eller boliganpartsselskaber er beskyttede, medmindre boligen ikke opfylder kravene til at være beskeden.

Personlig konkurs og trangsbeneficiet

Når en person erklæres konkurs, bevarer vedkommende retten til at beholde og råde over aktiver, der er afgørende for at opretholde et beskedent hjem og en nødvendig levestandard for sig selv og sin husstand.

Dette kaldes trangsbeneficiet, en ufravigelig rettighed, der omfatter den konkursramte, dennes ægtefælle, samlever, børn osv.

Bolig

• Ejerbolig – Hvis du ejer en ejerbolig, der fungerer som hjem for dig og din familie, er den normalt ikke omfattet af trangsbeneficiet og undtaget fra kreditorerne. Dog kan den omfattes, hvis den er erhvervet via personskadeerstatning eller er båndlagt.
• Andelsbolig – En andelsbolig er undtaget fra kreditorerne, forudsat den tjener som bolig for dig og din husstand. Dog skal boligens størrelse og indretning være beskeden, og salgsværdien må ikke markant overstige udgiften ved at finde en anden passende bolig.
• Lejebolig – Lejeboligen er generelt undtaget fra kreditorerne, så du kan ikke tvinges til fraflytning for at dække gælden. Dog kan du i ekstreme tilfælde blive pålagt at flytte til en billigere bolig, hvis din nuværende husleje anses for urimeligt højt.

Sædvanligt indbo

Indbo i hjemmet er omfattet af trangsbeneficiet, medmindre det på grund af art eller værdi klart overstiger det nødvendige for at opretholde en beskeden livsstil. Almindelige møbler og lamper anses som sædvanligt, mens kostbare malerier og musikinstrumenter ofte betragtes som usædvanligt.

Øvrige aktiver

• Erhverv og uddannelse – Aktiver der er nødvendige for erhverv eller uddannelse, som lærebøger eller arbejdstøj, er også beskyttet af trangsbeneficiet, forudsat at deres samlede værdi ikke overstiger 3.000 kroner.
• Hjælpemidler – Genstande brugt på grund af legemlige mangler eller sygdom er undtaget fra kreditorerne.
• Særlig affektionsværdi – Aktiver med særlig affektionsværdi er undtaget, medmindre værdien overstiger 5.000 kroner.
• Beskyttet løn – Løn er undtaget fra kreditorerne, hvis den er nødvendig for at opretholde en beskeden levestandard. Den specifikke del af lønnen, der er undtaget, afhænger af husstandens forhold.

Betydning for ægtefæller

Når en person går personligt konkurs, kan det få betydning for ægtefællen. Uden en ægtepagt er ægtefællerne underlagt delingsformue, hvilket indebærer, at kreditorer kan kræve en del af ægtefællens værdier som en del af konkursboet. Dette gælder selvom værdierne tilhører ægtefællen.

Hvis der derimod er oprettet en ægtepagt om særejeformue før skilsmissen, gælder ovenstående dog ikke. Kreditorer kan ikke kræve, at ægtefællen afgiver værdier til konkursboet. Ægtepagten fungerer som en juridisk beskyttelse, der sikrer ægtefællen mod tab af sine aktiver i tilfælde af partnerens personlige konkurs.

Konkursboet har dog beføjelse til at omstøde gaver, som skyldneren har givet til ægtefællen eller samleveren. Dette betyder, at gaver kan blive returneret, eller at et beløb svarende til gavens værdi skal betales til konkursboet. Løbende betalinger, der ikke anses for rimelige bidrag til familiens forsørgelse, klassificeres også som gaver og kan derfor kræves omstødt.