Dagbøder

Ordet dagbøder er en bødestraf, der idømmes i forbindelse med lovovertrædelse eller også brud på kontrakter.  Dagbøder kan både idømmes i henhold til Straffeloven i forbindelse med almindelige overtrædelser, men også indgå som en del af en kontrakt mellem to parter, f.eks. en bygherre og en entreprenør.

Hvad er en dagbøde?

En dagbøde er straffeform, der består af en økonomisk bøde, der er fastsat per dag. Dagbøder bruges som alternativ til fængselsstraf i mindre alvorlige sager, hvor fængselsstraf ikke anses for hensigtsmæssigt. Dagbøder kan f.eks. anvendes ved overtrædelse af loven om arbejdsmiljø, skatteforhold mv.

Indenfor byggebranchen er dagbøder særligt anvendt under indgåelse af skriftlige aftaler (byggekontrakter). En bygherre kan fastsætte en dagbod i byggekontrakten med entreprenøren, som sikrer at entreprenøren betaler kompensation til bygherren, hvis byggeprojektet forsinkes og ikke bliver færdigt til den aftalte tid.

Hvilken lov regulerer reglerne om dagbøder?

Reglerne om dagbøder reguleres i Straffelovens § 51. I lovbestemmelsen fastsættes bødestraffen som dagbøder, medmindre bøden pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge. Antallet af dagbøder bestemmes ud fra lovovertrædelsens grovhed og andre omstændigheder (nævnt under § 80) og kan være mellem 1 og 60.

Eksempel: Kim er blevet taget for at køre for stærkt på en landevej. Bilisten har ikke opnået betydelig økonomisk vinding ved at køre for stærkt, og fartovertrædelsen er ikke af særlig alvorlig beskaffenhed, derfor idømmes han bødestraf i form af dagbøder. Bøden bliver derfor fastsat ud fra Kims gennemsnitlige dagsindtægt. Den gennemsnitlige dagsindtægt er på 1000 kr., og bøden fastsættes til 50 dagbøder á 20 kr., hvilket giver 1000 kr. i alt.  Kim skal altså betale 1000 kr. for lovovertrædelsen inden for en fastbestemt betalingsfrist.

Hvordan beregnes dagbøder?

Størrelsen på den enkelte dagbod fastsættes ud fra den pågældende persons gennemsnitlige dagsindtægt, men kan ikke være lavere end 2 kr. Her divideres personens årsindtægt med 365. Derudover vil retten vægte forhold om betalingsevne, forsørgerpligt m.fl. ved fastsættelse af bødens størrelse.

I kontraktlige sammenhænge vil det nøjagtige beløb på dagboden variere efter opgavens størrelse og omfang. Tommelfingerreglen er dog, at beløbet udgør mellem 1 og 2 % af den samlede virksomhedsværdi. Derudover kan der være aftalt andre forhold i kontrakten, som skal medregnes.

Eksempel: Der kan være indgået aftale om, at dagbodsbeløbet skal beregnes per arbejdsdag og ikke per kalenderdag. Der kan være udspecificerede aftaler om beregning af dagbodsbeløbet ud fra entreprisesummen med eller uden momsberegning.

Hvornår skal en dagbøde betales?

Dagbøder skal normalvis betales inden for 14 dage efter domsafsigelsen. Hvis betalingen ikke sker inden for denne frist, kan der pålægges rykkergebyr. Ved fortsat manglende betaling, kan sagen i værste fald blive sendt til inkasso, som har endnu større rykkergebyrer.

Hvad er forskellen på en almindelig bøde og en dagbøde?

Både en almindelig bøde og en dagbøde er former for økonomisk straffeformer, der pålægges personer, der har begået strafbare handlinger (lovovertrædelser). Forskellen er, at almindelige bøder på forhånd er fastlagte, mens dagbøder fastsættes ud fra en persons gennemsnitlige dagsindtægt.

Eksempel på almindelig bøde: Hvis man har et gyldigt kørekort, men har glemt kørekortet under køreturen, vil det koste en almindelig bøde på 1000 kr.

Parkeringsbøder er på forhånd fastsat. Hvis en person parkerer ulovligt, uden P-billet eller på anden vis overtræder parkeringsregler, kan personen straffes med parkeringsbøde/parkeringsafgift mellem 510 kr. - 2040 kr. afhængigt af forseelsens art.