Hvordan opretter jeg en fremtidsfuldmagt ?
Hos Dokument 24 har vi gjort det nemt, trygt og enkelt at oprette en fremtidsfuldmagt.
Herunder får du en udførlig guide til, hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt hos os.

Se video
1. Svar på spørgsmål om din situation og dine ønsker
Se video
Det hele starter på vores hjemmeside. Her bliver du guidet igennem et online spørgeskema. Du vil blive stillet en række spørgsmål om din nuværende livssituation, og hvem du ønsker at give fuldmagt til. Du bestemmer helt selv, om det skal være én bestemt person (f.eks. din ægtefælle) eller flere personer i forening (f.eks. dine børn). Du tager også stilling til, hvad fuldmagten skal omfatte.

2. Modtag dokumentet direkte i din e-mail
Når du har besvaret spørgsmålene, genererer vores system automatisk din skræddersyede fremtidsfuldmagt baseret på dine svar. Du skal ikke vente i dagevis, for dokumentet lander i din e-mailindbakke med det samme. Det giver dig mulighed for at læse det igennem i dit eget tempo derhjemme og sikre dig, at alt er, som du ønsker det.

3. Registrering på tinglysning.dk
For at en fremtidsfuldmagt er gyldig, skal den registreres i den officielle, offentlige database i Fremtidsfuldmagtsregistret. Dette sker digitalt via Tinglysning.dk. Her tilbyder Dokument 24 to løsninger, så du kan vælge den, der passer dig bedst:
- Gør-det-selv: Du logger selv på Tinglysning.dk og uploader dokumentet efter vores anvisninger.
- Lad os gøre det: Du overlader det trygt til os, så sørger vi for hele registreringen, så du slipper for det tekniske besvær.
4. Underskriv med MitID
Når fremtidsfuldmagten er lagt på Tinglysning.dk, skal den underskrives digitalt af dig (fuldmagtsgiveren). Dette gør du nemt og sikkert ved at logge på tinglysning.dk med dit personlige MitID. Din digitale signatur bekræfter over for myndighederne, at du ønsker at oprette fuldmagten.
5. Book tid til notar
En digital underskrift er dog ikke helt nok. Loven kræver, at en notar sikrer, at du er ved dine fulde fem, og at du underskriver af egen fri vilje. Du skal derfor booke en tid hos notaren i din lokale byret. Du kan nemt finde og bestille en tid online via domstolene.
6. Underskriv ved notar i din lokale byret
Det sidste skridt er det fysiske møde i byretten. Du møder op til din aftalte tid og medbringer gyldigt billed-id (f.eks. pas eller kørekort). Notaren vil stille dig et par enkle spørgsmål for at bekræfte din identitet og din mentale tilstand. Herefter underskrives dokumentet endeligt foran notaren. Bemærk, at retsafgiften til notaren udgør 300 kr., som afregnes direkte i retten.
Når dette er gjort, er din fremtidsfuldmagt "hvilende". Den træder først i kraft, hvis en læge i fremtiden vurderer, at du ikke længere selv er i stand til at træffe dine egne beslutninger, og Familieretshuset aktiverer den.
Se video
Vores jurister er altid klar til at hjælpe
Har du brug for hjælp og vejledning, så sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre. Du kan altid ringe på 53701030 eller skrive til vores jurister på info@dokument24.dk.