Testamente til ægtefæller uden børn

VI har gjort det nemt og billigt for jer at få oprettet et ægtefælletestamente. Hos Dokument 24 kan I sammen beslutte, hvad der skal ske med jeres formue, når I går bort. I er altid velkomne til at ringe eller skrive til os. Så hjælper vi jer med jeres ægtefælletestamente.

Læs mere om:

• Er det nødvendigt med et testamente? 
• Muligheder for fordeling af jeres arv 
• Hvem arver, hvis vi ikke har børn?
• Hvem arver huset?

Er det nødvendigt med et testamente?

Det er ikke lovpligtigt for ægtefæller uden børn at have et testamente, men hvis I selv vil være herre over, hvordan den legale arv skal fordeles, er det en god idé at lave et testamente. Uden dette juridiske dokument er det arveloven, der bestemmer arvefordelingen – ikke jer selv.

Hvad siger arveloven?

Uden et testamente vil den længstlevende ægtefælle arve den afdøde ægtefælle. Når ægtefællen, der lever længst, dør, er det dennes forældre, der arver. Er disse forældre ikke i live, går arven til vedkommendes søskende, hvis de er i live. Er dette ikke tilfældet, går arven videre til deres børn.

Hvis den afdødes søskendes børn heller ikke er i live, eller hvis der ikke er nogen børn, går arven til staten.

Det er derfor oplagt for ægtefæller uden børn at lave et testamente, hvis I ikke ønsker, at arveloven bestemmer fordelingen af jeres aktiver.

Testamente uden livsarvinger

Da du og din ægtefælle ikke har børn, har I ingen såkaldte livsarvinger. Livsarvinger er nemlig børn og børnebørn. I kan derfor lave et testamente, hvor I begunstiger hinanden. Derved får den, der lever længst, hele arven.

Derudover kan I lave et testamente for den længstlevende, hvor I sammen beslutter, hvad der skal ske med den resterende arv, når I begge er borte. Derved bliver jeres egne fælles ønsker for arven gældende.

Muligheder for fordeling af jeres arv

Når I laver et testamente til ægtefæller uden børn, har I flere muligheder for fordelingen af jeres arv. Det gode ved er, at I begge har indflydelse på, hvordan jeres arv i sidste ende skal fordeles.

Da I begge skal tage stilling til fordelingen af jeres arv, bør I kigge på mulighederne sammen. Det er fornuftigt, hvis I tager en snak om det i ro og mag, så I ikke tager en forhastet beslutning.

Der bør være tid og rum til at udveksle meninger, så I begge bliver tilfredse med jeres ægtefælletestamente. Men hvilke muligheder er der at gøre godt med, når jeres fælles arv skal fordeles på den mest optimale måde?

I har disse muligheder for fordelingen af jeres arv:

• Legale arvinger arver jeres formue
• Andre arvinger deler jeres formue

Legale arvinger arver jeres formue

Hvis I vælger, at jeres legale arvinger skal arve jeres formue, er det arvelovens regler, der er gældende. Arveloven er bygget op efter flere arveklasser. Disse arveklasser er rækkefølgen, hvori de enkelte arvinger er begunstigede. Der findes arveklasse 1, 2 og 3. Arveklasse 1 prioriteres højest.

Sådan fordeles den legale arv:

• Arveklasse 1: Arveklasse 1 er ægtefæller og livsarvinger. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. Dette gælder I jeres tilfælde ikke, da børns arv efter forældre ikke er relevant for jer som ægtefæller uden børn.
• Arveklasse 2: Jeres forældre, jeres søskende og jeres søskendes børn er i arveklasse 2. Hvis jeres forældre lever, når I er gået bort, er det altså dem, der arver jeres fælles formue. Er jeres forældre døde, går arven videre til jeres søskende. Er jeres søskende heller ikke i live, er det deres børn, der arver efter jer.
• Arveklasse 3: Er der hverken forældre, søskende eller søskendebørn, træder arveklasse 3 i kraft. I denne arveklasse er de såkaldte slægtsarvinger. Det vil sige bedsteforældre og deres børn, altså mostre, fastre, morbrødre og farbrødre.

Andre arvinger deler jeres formue

Ønsker I ikke, at jeres legale arvinger skal dele jeres formue efter jeres begges død, kan I vælge, at andre arvinger skal dele formuen. I kan sammen aftale, hvem disse andre arvinger skal være og få dem skrevet ind i testamentet for den længstlevende.

I jeres ægtefælletestamente kan I besvare spørgsmål såsom: Hvem arver hvad? Dokumentet bliver altså en form for opgørelse over arv og arvinger, hvor I har besluttet, hvem der skal arve, og hvor meget de skal arve. Men hvem kan disse andre arvinger være? Det kan eksempelvis være:

• Personer: I kan anføre specifikke personer, som efter jeres ønske skal have del i jeres arv. Det kan eksempelvis være en nevø, niece eller et andet familiemedlem, som I gerne vil betænke.
• Fonde: Vil I oprette en fond med jeres arv? Eller vil I lade jeres formue indgå i en fond, som I synes, er til gavn for andre?
• Foreninger: Måske er der foreninger, som I har været en stor del af, der skal arve jeres aktiver?
• Velgørende organisationer: Er der eventuelt en velgørende organisation, som I har støttet det meste af jeres liv, som skal have jeres arv?

Når I laver et testamente til ægtefæller uden børn, har I altså en del muligheder for fordelingen af jeres arv. På den måde sikrer I, at det bliver i tråd med jeres inderste ønsker.

Det skal ikke nødvendigvis være enten en person, en forening, en fond eller en velgørende organisation, der får hele jeres arv.

I kan frit fordele arven mellem eksempelvis flere velgørende organisationer. En anden mulighed er, at I fordeler jeres arv ligeligt eller med forskellige procenter af arven mellem eksempelvis en person, en forening og en fond.

Har I brug for et testamente?

Hos Dokument 24 kan I hurtigt og billigt lave et ægtefælletestamente ved hjælp af vores kyndige samarbejdspartnere. Vores samarbejdspartnere er advokater med stor ekspertise i udformning af testamenter. På vores platform finder I en skabelon til at få lavet et ægtefælletestamente til ægtefæller uden børn.

I denne skabelon er der nogle spørgsmål, som I skal svare på. Disse spørgsmål tilpasser sig efter jeres svar og situation. Har I brug for yderligere rådgivning, er I velkomne til at henvende jer til os. Vores rådgivning er ganske gratis og uforpligtende.

Du har måske søgt efter:

Arv

Arv uden et testamente følger arvelovens regler. Laver du derimod et ægtefælletestamente, har du selv indflydelse på, hvordan arven skal fordeles. Du har nemlig et råderum, hvor du helt selv kan bestemme over arven.

Arv efter forældre

Arv efter forældre foregår efter arvelovens bestemmelser, hvis der ikke foreligger et testamente. Har dine forældre lavet et ægtefælletestamente, kan arven være fordelt efter deres specifikke ønsker.

Børns arv efter forældre

Børns arv efter forældre ligger helt fast, da det er arveloven, der træder i kraft efter en forælders død. Arveloven er delt op i arveklasser, som arven bliver fordelt efter, medmindre der er lavet et testamente.

Hvem arver hvad?

Hvem, der arver hvad, kommer an på, hvilket familiemedlem vi taler om samt dennes aktuelle situation, når døden indtræffer. Desuden kan der være skrevet et testamente, hvor den afdøde har nedfældet sine ønsker. 

Hvem arver mig, hvis jeg ikke er gift?

Hvis I ikke er gift, men i stedet lever i et papirløst forhold, er det en god idé, at I sætter jer grundigt ind i, hvem der arver jer hver især, hvis en af jer dør. Det er ikke mange, der går og tænker over egen død i hverdagen. Men det er alligevel vigtigt at tage forholdsregler, hvis I vil sikre hinanden i tilfælde af, at en af jer går bort.

Mange er kommet i klemme, når det frygtelige lige pludselig sker. Kæresten, som man har skabt et liv med, fået børn med og købt hus sammen med, er der ikke mere. Sorgen over tabet er naturligvis stor. Sorgen bliver ikke mindre, når også bekymringerne vælter ind efter den efterladte.

Som samlevende er det nemlig ikke ens partner, der arver ifølge arveloven. Har I fælles børn, er det jeres børn, der arver formuen, boligen og ejendelene. Er børnene under 18 år, må de ikke eje en bolig. Derfor skal boligen sælges. Naturligvis kan den efterladte part købe den afdødes andel, men er der råd til det?

I kan sikre hinanden med et testamente

Når du og din partner ikke er gift, kan I sikre hinanden ved at lave et testamente. Med et samlevertestamente kan I få stort set de samme rettigheder, som hvis I var gift. Det er bedst at komme i gang i dag frem for i morgen med at lave et samlevertestamente.

Herved kan du og din partner leve trygt og godt sammen resten af jeres liv vel vidende, at I har sikret hinanden på bedst mulige vis.

Hvem arver, hvis vi ikke har børn?

Hvis I ikke har børn, er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver jer. Dette gælder dog kun, hvis I ikke har fået lavet et testamente. Arveloven består af flere arveklasser, hvor arvingerne er opstillet i en prioriteret rækkefølge.

Er I ikke gift, og har I ingen børn, er det forældrene til den afdøde, der i første omgang arver efter jer, da de ligger i arveklasse 2. Er I derimod gift, og har I ingen børn, er det jeres ægtefælle, der arver efter jer, da ægtefæller er i arveklasse 1.

Skal arveloven ikke bestemme?

Hvis I ikke ønsker, at arveloven bestemmer, hvem der arver jer, kan I lave et testamente. I et testamente kan I få indskrevet faktorer såsom: ”Hvem arver hvad?” 

Er I ikke gift, bør I være ekstra opmærksomme på at få lavet dette vigtige dokument, da den efterladte ellers kan sidde tilbage med mange bekymringer.

Det er svært at miste sin livsledsager. Men det gør det ikke nemmere, hvis arveloven siger, at den person, du har levet sammen med det meste af dit liv, ikke arver eksempelvis din andel af jeres fælles bolig.

Hvem arver huset?

Hvem, der arver huset, kommer an på den specifikke situation. Scenarierne ser forskellige ud, alt efter om I er gift eller ej, samt om har I børn.

• Gift uden børn: Er I gift, og har I ikke børn, arver ægtefællen huset.
• Gift med børn: Er I gift, og har I børn, arver ægtefællen halvdelen af huset, mens børnene skal dele den anden halvdel ligeligt mellem sig.
• Ikke gift og uden børn: Er du ikke gift, og har du ikke børn, er det dine forældre, der arver dig, hvis de lever.
• Ikke gift og med børn: Hvis du ikke er gift, men har børn, arver dine børn huset.