Testamente til ægtefæller uden børn

Er I ægtefæller uden børn, vil I ifølge arveloven arve hinanden, når den ene af jer er væk. Men hvad sker der med arven, når I begge er gået bort? Det kan I selv i stor udstrækning være med til at bestemme ved at lave et testamente.

Hos Dokument 24 har vi gjort det nemt og billigt for jer at få lavet et ægtefælletestamente. Her kan I sammen beslutte, hvad der skal ske med jeres formue, efter I har forladt denne jord.

Testamente til ægtefæller uden børn kun 695 kr.


Svar på 12-15 spørgsmål

Få straks dokumentet på mail

Skriv Testamentet under

Læs mere om:

Er det nødvendigt med et testamente?

Det er naturligvis ikke nødvendigt for ægtefæller uden børn at have et testamente. Men hvis I selv vil være herre over, hvordan den legale arv skal fordeles, er det en god idé at lave et testamente. Uden dette juridiske dokument er det arveloven, der bestemmer arvefordelingen.

Det siger arveloven

Uden et testamente vil den længstlevende ægtefælle arve den afdøde ægtefælle. Når ægtefællen, der lever længst, dør, er det dennes forældre, der arver. Er disse forældre ikke i live, går arven til vedkommendes søskende, hvis de er i live. Er dette ikke tilfældet, går arven videre til deres børn.

Hvis den afdødes søskendes børn heller ikke er i live, eller hvis der ikke er nogen børn, går arven til Staten. Det er derfor oplagt for ægtefæller uden børn at lave et testamente, hvis I ikke ønsker, at det er arveloven, der fordeler jeres aktiver.

Testamente uden livsarvinger

Da du og din ægtefælle ingen børn har, har I ingen såkaldte livsarvinger. Livsarvinger er nemlig børn og børnebørn. I kan derfor lave et testamente, hvor I begunstiger hinanden. Ved at begunstige hinanden får den, der lever længst, hele arven. Derudover kan I lave et testamente for den længstlevende.

Ved at lave sådan et dokument for den længstlevende, er det jer begge, der sammen beslutter, hvad der skal ske med den resterende arv, når den ægtefælle, der lever længst, ikke er her mere. Derved bliver det jeres fælles ønsker for arven, der kommer til at gælde.

Lav Testamente til jeres fælles arvinger - 15 min.

Muligheder for fordeling af jeres arv

Når I laver et testamente til ægtefæller uden børn, har I flere muligheder for fordelingen af jeres arv. Det gode ved, at I laver et testamente for den længstlevende sammen, er, at I derved begge har indflydelse på, hvordan jeres arv skal fordeles i sidste ende.

Da I begge skal tage stilling til, hvordan jeres arv skal fordeles, når den af jer, der lever længst, er gået bort, bør I kigge på mulighederne sammen. Det er fornuftigt, hvis I tager en snak om dette emne i ro og mag, så I ikke kommer til at tage en forhastet beslutning.

Der bør være både tid og rum til at udveksle meninger, så I begge ender med at være tilfredse med det ægtefælletestamente, I får lavet. Men hvilke muligheder er der at gøre godt med, når jeres fælles arv skal opdeles på den mest optimale måde for jer?

I har disse muligheder for at fordele jeres arv:

  • Legale arvinger arver jeres formue
  • Andre arvinger deler jeres formue

Legale arvinger arver jeres formue

Hvis I vælger, at jeres legale arvinger skal arve jeres formue, er det arvelovens regler, der er gældende. Arveloven er bygget op efter flere arveklasser. Disse arveklasser er rækkefølgen hvori, de enkelte arvinger er begunstigede. Der findes arveklasse 1, 2, og 3, hvor arveklasse 1 prioriteres højest.

Sådan fordeles den legale arv:

  • Arveklasse 1: Arveklasse 1 indeholder ægtefæller og livsarvinger. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og adoptivbørn. Dette gælder I jeres tilfælde ikke, da børns arv efter forældre ikke er relevant for jer. Arv efter forældre kommer kun på tale, når der er børn, der skal tages hensyn til.
  • Arveklasse 2: I arveklasse 2 findes jeres forældre, jeres søskende og jeres søskendes børn. Det betyder, at hvis jeres forældre lever, når I er gået bort, er det dem, der arver jeres fælles formue. Er jeres forældre døde, går arven videre til jeres søskende. Er jeres søskende heller ikke i live, er det deres børn, der arver jer.
  • Arveklasse 3: Er der hverken forældre, søskende eller søskendebørn til at arve, træder arveklasse 3 i kraft. I denne arveklasse finder du de såkaldte slægtsarvinger. Slægtsarvinger er bedsteforældre og deres børn, altså mostre, fastre, morbrødre og farbrødre.

Andre arvinger deler jeres formue

Ønsker I ikke, at det er jeres legale arvinger, der skal dele jeres formue efter jeres begges død, kan I vælge, at andre arvinger skal dele formuen. I kan sammen aftale, hvem disse andre arvinger skal være og få dem skrevet ind i testamentet for den længstlevende.

I jeres ægtefælletestamente kan I formulere spørgsmål såsom: Hvem arver hvad? Dokumentet bliver altså en form for opgørelse over arv og arvinger, hvor I har besluttet, hvem der skal arve og hvor meget, de skal arve. Men hvem kan disse andre arvinger være? Det kan eksempelvis være:

  • Personer: I kan anføre specifikke personer, som I ønsker skal have del i jeres arv. Det kan eksempelvis være en nevø, niece eller et andet familiemedlem, som I gerne vil betænke.
  • Fonde: Vil I oprette en fond med jeres arv? Eller vil I lade jeres formue indgå i en fond, som I synes, er til gode for andre?
  • Foreninger: Er der nogle foreninger, som I måske har været en stor del af, der skal arve jeres aktiver?
  • Velgørende organisationer: Er der eventuelt en velgørende organisation, som I har støttet det meste af jeres liv, som skal have jeres arv?

Når I laver et testamente til ægtefæller uden børn, har I altså en del muligheder for at fordele jeres arv, så det bliver i tråd med jeres inderste ønsker. Det forholder sig ikke sådan, at det skal være enten en person, en forening, en fond eller en velgørende organisation, der får hele jeres arv.

I kan frit fordele jeres arv mellem eksempelvis flere velgørende organisationer. En anden mulighed er, at I fordeler jeres arv ligeligt eller med forskellige procenter af arven mellem en person, en forening og en fond.

Har I brug for et testamente?

Hos Dokument 24 kan I hurtigt og billigt lave et ægtefælletestamente ved hjælp af vores kyndige samarbejdspartnere. Vores samarbejdspartnere er advokater, der har stor ekspertise med at udforme testamenter. På vores platform finder I en skabelon til at få lavet et ægtefælletestamente til ægtefæller uden børn.

I denne skabelon er der nogle spørgsmål, som I skal svare på. Disse spørgsmål tilpasser sig efter jeres svar og situation. Har I brug for yderligere rådgivning, er I velkomne til at henvende jer til os. Vores rådgivning er ganske gratis.

Opret testamente til længstlevendes arvinger

Du har måske søgt efter:

Arv

Arv uden et testamente følger arvelovens regler. Laver du derimod et ægtefælletestamente, har du selv en indflydelse på, hvordan arven skal fordeles. Du har nemlig et råderum, hvor du helt selv kan bestemme over arven.

Arv efter forældre

Arv efter forældre foregår efter arvelovens bestemmelser, hvis der ikke foreligger et testamente. Har dine forældre lavet et ægtefælletestamente, kan arven være fordelt efter deres specifikke ønsker.

Børns arv efter forældre

Børns arv efter forældre ligger helt fast, da det er arveloven, der træder i kraft efter en forælders død. Arveloven er delt op i arveklasser, som arven bliver fordelt efter medmindre, at der er lavet et testamente.

Hvem arver hvad?

Hvem der arver hvad kommer an på, hvilket familiemedlem vi taler om samt dennes aktuelle situation, når døden indtræffer. Desuden kan der være skrevet et testamente, hvor den afdøde har nedfældet sine ønsker. 

Hvem arver mig, hvis jeg ikke er gift?

Hvis I ikke er gift, men i stedet lever i et papirløst forhold, er det en god idé, at I sætter jer grundigt ind i, hvem der arver jer hver især, hvis en af jer dør. Det er heldigvis ikke mange, der går og tænker over sin egen død i hverdagen. Men trods dette er det alligevel vigtigt, hvis I vil sikre hinanden i tilfælde af, at en af jer går bort.

Der er mange, som er kommet i klemme, når det frygtelige sker lige pludseligt. Kæresten, som man har skabt et liv med, fået børn med og købt hus sammen med, er der ikke mere. Sorgen over tabet er naturligvis stort. Denne sorg bliver ikke mindre, når først også bekymringerne vælter ind efter den efterladte.

Som samlevende er det nemlig ikke ens partner, der arver ifølge arveloven. Har I fælles børn, er det jeres børn, der arver formuen, boligen og ejendelene. Er børnene under 18 år, må de ikke eje eksempelvis en bolig. Derfor skal boligen sælges. Naturligvis kan den efterladte part købe den afdødes andel, men er der råd til det?

I kan sikre hinanden med et testamente

Når du og din partner ikke er gift, kan I sikre hinanden ved at lave et testamente. Med et samlevertestamente kan I få stort set de samme rettigheder, som hvis I var gift. Det er bedst at komme i gang i dag fremfor i morgen med at lave et samlevertestamente.

Herved kan du og din partner leve trygt og godt sammen resten af jeres liv velvidende, at I har sikret hinanden på bedst mulige vis.

Hvem arver, hvis vi ikke har børn?

Hvis I ikke har børn, er det arveloven, der bestemmer, hvem der arver jer. Dette gælder dog kun, hvis I ikke har fået lavet et testamente. Arveloven består af flere arveklasser, hvor arvingerne er opstillet i en prioriteret rækkefølge.

Er I ikke gift og har I ingen børn, er det forældrene til den afdøde, der i første omgang arver efter jer, da de ligger i arveklasse 2. Er I derimod gift og har I ingen børn, er det jeres ægtefælle, der arver efter jer, da ægtefæller er i arveklasse 1.

Skal arveloven ikke bestemme?

Hvis I ikke har lyst til, at det er arveloven, der bestemmer, hvem der arver jer, kan I lave et testamente. I et testamente kan I få indskrevet faktorer såsom: ”Hvem arver hvad?”. Er I ikke gift, bør I være ekstra opmærksomme på at få lavet dette vigtige dokument, da den efterladte ellers kan sidde tilbage med mange bekymringer.

Det er svært at miste sin livsledsager. Men det gør det ikke nemmere, hvis arveloven siger, at den person, du har levet sammen med det meste af dit liv, ikke arver eksempelvis din andel af jeres fælles bolig.

Hvem arver huset?

Hvem der arver huset kommer an på den specifikke situation. Scenarierne ser forskellige ud alt efter, om I er gift eller ej samt, om har I børn.

  • Gift uden børn: Er I gift, og har I ikke børn, er det ægtefællen, der arver huset.
  • Gift med børn: Er I gift, og har I børn, arver ægtefællen halvdelen af huset, mens børnene skal dele den anden halvdel ligeligt mellem sig.
  • Ikke gift og uden børn: Er du ikke gift, og har du ikke børn, er det dine forældre, der arver dig, hvis de lever.
  • Ikke gift og med børn: Hvis du ikke er gift, men har børn, er det dine børn, der arver huset.

Lav Testamente - Du sikrer arvingerne for kun 695,-