Testamente til ægtefæller med fælles børn

Ægtefæller med fælles børn bør oprette et testamente for at være på den sikre side. Et testamente sikrer den længstlevendes vilkår efter førstafdøde. I kan ligeledes sikre børnene ved at give dem særeje med arven. Testamentet oprettes nemt og enkelt her på siden.

• Hvorfor bør ægtefæller med fælles børn oprette et ægtefælletestamente?
• Hvad sker der med arven, hvis den afdøde ægtefælle har særbørn?
• Hvordan tager vi hensyn til fællesbørn i testamentet?
• Hvordan fordeles arven efter længstlevende ægtefælle?

Hvorfor bør ægtefæller med fælles børn oprette et ægtefælletestamente?

Det er en udbredt misforståelse, at den længstlevende ægtefælle arver hele formuen efter en afdød ægtefælle.

Det er ikke korrekt. Arveloven foreskriver, at den længstlevende ægtefælle kun arver 50 % efter den afdøde ægtefælle, mens børnene arver de resterende 50 %.

Når den ene af jer dør, arver jeres fælles børn altså halvdelen efter afdøde. Det kan i mange tilfælde betyde, at den efterladte må forlade hus og hjem, fordi der ikke længere er økonomi til at blive boende i den nuværende bolig – heller ikke med den tildelte arv.

Det er ikke altid nok, at I som ægtefæller automatisk arver efter hinanden. Opretter I et ægtefælletestamente, kan I selv beslutte, hvordan arven skal fordeles. Sådan sikrer I, at den længstlevende kan blive boende i jeres fælles hjem, uanset hvad der sker.

Ved at ændre fordelingen af arven kan I sikre den efterladtes økonomiske situation.

Sådan kan I fordele arven efter den førstafdøde ægtefælle

Med et gensidigt testamente begunstiger I som ægtefæller hinanden. Dokumentet sikrer, at I giver hinanden mest muligt af jeres arv, mens børnene ikke automatisk arver 50 %. Mange vælger at gøre det, for at den efterladte part ikke kommer i økonomiske problemer.

Testamentet forbedrer ofte den efterladtes økonomiske muligheder for at blive i jeres fælles hjem. Den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo, når en af jer går bort. 

I testamentet kan I altså bestemme, at arven til jeres fælles børn begrænses, hvis det uskiftede bo skal skiftes.

Ovenstående eksempel på fordeling af en arv efter den førstafdøde ægtefælle er den mest anvendte metode i et gensidigt testamente. Det er vigtigt for alle par at oprette et sådan et dokument, så den længstlevende ægtefælle får mulighed for at varetage afdøde ægtefælles formue.

Sådan kan I fordele arven efter den længstlevende ægtefælle

Efter den længstlevende ægtefælle er gået bort, kan I beslutte, hvordan arven skal fordeles. Det kan I gøre på flere forskellige måder alt efter jeres ønsker og behov. Den første mulighed er den mest almindelige.

Ligelig fordeling af arven blandt jeres fælles børn

I kan vælge, at arven efter den længstlevende ægtefælle skal fordeles ligeligt mellem alle jeres fælles børn. Dette er ligeledes beskrevet i arveloven. Har I eksempelvis to børn, vil de hver få 50 % af arven, mens tre børn vil modtage 33,3 % hver.

Ulige fordeling af arven blandt jeres fælles børn

I kan også vælge, at arven efter den længstlevende ægtefælle ikke skal fordeles ligeligt imellem alle jeres fælles børn. Beslutter I dette, får nogle arvinger kun deres tvangsarv, mens andre får en større andel.

Hvad sker der med arven, hvis den afdøde ægtefælle har særbørn?

Hvis den afdøde ægtefælle har særbørn (børn fra et tidligere ægteskab eller forhold), vil den længstlevende ægtefælle arve 50 % efter den afdøde. Den afdødes børn vil ligeledes arve 50 % af arven. Børnene har krav på, at arven udbetales øjeblikkeligt.

På den måde kan den afdødes børn nægte, at den længstlevende ægtefælle bliver siddende i et uskiftet bo. Er dette tilfældet, har børnene mulighed for at kræve, at selve boet skal skiftes, så de kan få deres arv.

Vi anbefaler derfor, at I opretter et gensidigt testamente til ægtefæller med særbørn.

Med sådan et testamente kan den længstlevende ægtefælle få helt op til 93,75 % af jeres fælles bo. Ønsker I et gensidigt testamente til ægtefæller med særbørn, kan I oprette det lige her hos Dokument 24.

Er der nogen grund til at udarbejde et ægtefælletestamente, når man er gift?

Mange tror fejlagtigt, at det er dyrt at oprette testamentet. Det kan det hurtigt blive, men der findes billigere og nemme alternativer. Og er der overhovedet nogen grund til at oprette et testamente, når man er gift?

Arvemæssigt er det en fordel at være gift frem for at være samlevende. Ved at blive gift opnår I langt flere fordele sammenlignet med ugifte. Et ægtefælletestamente kan dog stadig være en rigtig god idé.

Hvilke fordele får ægtefæller med fælles børn med et testamente?

Ægtefæller med fælles børn står bedre juridisk ved at skrive et ægtefælletestamente. Som udgangspunkt arver jeres fælles børn 50 % af den afdøde ægtefælles formue, men det kan I ændre.

Fordelingen af arven kan ændres

Har I ikke et ægtefælletestamente, vil jeres børn arve 50 % af boet efter den afdøde ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle kan beslutte sig for at sidde i uskiftet bo. Men hvis den længstlevende bliver gift på ny, er det et krav, at der bliver skiftet med børnene.

Herved har den længstlevende ægtefælle muligvis ikke længere råd til at blive boende. Det kan ændres med et testamente, hvor I kan testamentere mest muligt til den længstlevende. Den resterende arv vil blive tildele jeres fælles børn alt efter jeres ønsker.

Andre fordele

Der er mange gode grunde til at blive gift, da I dermed sikrer hinanden bedre. Det er dog muligt at sikre hinanden endnu bedre i forhold til en fremtidig arv med et ægtefælletestamente. Jeres fælles børn kan ligeledes drage fordel af sådan et juridisk dokument.

I kan eksempelvis vælge at gøre arven til jeres fælles børns særeje, vælge at udarbejde et børnetestamente og meget mere.

Hvornår er vores testamente juridisk gyldigt?

Når I har oprettet et ægtefælletestamente, kan I gøre det gyldigt på to forskellige måder. Det er jeres eget ansvar at sørge for, at dokumentet er gyldigt. Det er altså vigtigt, at I husker hinanden på dette. I kan gøre jeres juridiske dokument gyldigt på følgende måder.

Underskriv det foran en notar

I kan underskrive dokumentet foran en notar. Det sker i den lokale byret i nærheden af jeres bopæl. Efter dokumentet er underskrevet, bliver det gemt i Centralregistret. I skal begge møde op hos notaren, da begge parter skal underskrive dokumentet.

Underskriv det foran to vitterlighedsvidner

En anden mulighed er at underskrive dokumentet foran to vitterlighedsvidner. Dette er lige så gyldigt, som hvis I underskriver det hos en notar. I skal dog være opmærksomme på, at det ikke bliver registreret i Centralregistret. Uanset hvilken metode I vælger, er jeres dokument gyldigt.

Udarbejd dit testamente online nemt og billigt

Hos Dokument 24 er prisen på et ægtefælletestamente kun 595 kroner. Dokumentet er billigt og juridisk korrekt hver gang, så du behøver ikke at bekymre dig om det. Du kan nemt og hurtigt oprette dokumentet hjemmefra med din ægtefælle. Det foregår online via vores skabelon.

Sådan laver du dit eget ægtefælletestamente hos Dokument 24

Er du i tvivl om, hvordan du opretter et ægtefælletestamente? Vælger du at udarbejde dette dokument på vores platform, skal du igennem et par enkle trin. Du skal besvare 12 til 15 spørgsmål, hvorefter du får dokumentet tilsendt via din e-mail.

Husk underskriften

Inden I glemmer alt om dokumentet, skal I huske at få det underskrevet. Dokumentet skal underskrives foran en notar eller to vitterlighedsvidner. I vælger selv, om I ønsker at gøre det på den ene eller den anden måde. Vi medsender en guide til underskrivelse.

Få hjælp til testamente her

Det kan føles uoverskueligt at skulle skriver et ægtefælletestamente. Hvad skal I have med, og er der noget, I mangler? Det kan være en fordel at få hjælp til jeres dokument fra en uvildig rådgiver. Hos Dokument 24 tilbyder vi 100 % gratis rådgivning.

Du har måske søgt efter:

Sort får-testamente

Et sort får-testamente er en bestemt type testamente. Her bliver en arving fraskrevet så meget af arven som overhovedet muligt. Det vil altså sige, at ”det sorte får” kun modtager tvangsarven.

Fællesbørn testamente

Vil du vide mere om fællesbørn testamente? Der er forskel på, hvor meget jeres fælles børn arver, alt efter om I er samlevende eller ægtefæller. Er I ugifte samlevende, arver børnene 100 % af arven, mens børnene kun arver 50 %, hvis I er gift. I kan naturligvis altid ændre på fordelingen af arven med et gensidigt testamente.

Gensidigt testamente

Et gensidigt testamente er et udtryk for et testamente, der udarbejdes af enten ugifte samlevende eller ægtefæller.

Hjælp til testamente

Hvad skal der stå i dit testamente, og hvad er den rigtige løsning for dig? Du kan altid sende en mail eller ringe til os hos Dokument 24 og få gratis rådgivning, hvis du har brug for hjælp.

Hvordan tager vi hensyn til fællesbørn i testamentet?

Udarbejder I dette dokument, kan I tage hensyn til jeres fællesbørn på flere måder. Det er blandt andet muligt at få lavet et børnetestamente eller gøre arven til børnenes personlige særeje. På den måde skal en arv ikke deles med svigerbørn i tilfælde af en skilsmisse.

I kan helt selv beslutte, hvordan arven skal fordeles mellem hinanden og jeres fællesbørn, hvis I skriver et ægtefælletestamente.

Hvad sker der, hvis vi ikke laver testamente?

Hvis I ikke laver sådan et testamente, vil den længstlevende ægtefælle modtage 50 % af arven, mens jeres fælles børn skal dele de resterende 50 %.

Hvad skal der stå i testamentet?

Hvad der skal stå i dokumentet, er helt op til jer. Mange ægtefæller med fællesbørn vælger typisk at lave et gensidigt testamente, der sikrer den længstlevende ægtefælle, når den ene går bort.

Desuden bestemmer ægtefæller ofte, at børnene skal sikres på bedst mulig vis. Det sker ved, at arven bliver tildelt børnene som særeje. I dette tilfælde skal formuen ikke deles med eventuelle svigerbørn ved en skilsmisse.

Hvordan fordeles arven efter længstlevende ægtefælle?

Arven efter den længstlevende ægtefælle kan fordeles på flere måder. Udgangspunktet i arveloven er, at arven fordeles ligeligt mellem jeres arvinger.

Dog kan I også vælge at lave et juridisk dokument, hvor I skriver, at den længstlevende ægtefælles arv ikke skal deles ligeligt mellem arvingerne. Herved bliver nogle af jeres arvingers arv begrænset til kun at gælde tvangsarven. Det kaldes for et sort får-testamente. De andre arvinger vil i dette tilfælde arve mere.

Hvad arver børn efter forældre?

Er I gift, og har I børn? Når I begge er døde, vil den længstlevende ægtefælles børn modtage arven efter den længstlevende. Ifølge arveloven skal børnene dele arven ligeligt mellem hinanden, medmindre andet fremgår af jeres ægtefælletestamente.