Regnskabsklasse C

Virksomheder i Danmark bliver inddelt i regnskabsklasse A, B, C eller D. Denne klassificering bestemmer kravene til virksomhedernes regnskabsaflæggelse i årsrapporten. Virksomheder i regnskabsklasse C omfatter mellemstore og større virksomheder og koncerner, der ikke er et statsejet aktieselskab eller børsnoteret.

Hvad er regnskabsklasse C?

Virksomheder i regnskabsklasse C er ofte kendetegnet ved at have større økonomisk og organisatorisk kompleksitet. Disse virksomheder er underlagt strengere krav til omfanget og indholdet af årsrapportens aflæggelse. Dette inkluderer blandt andet detaljeret regnskabsaflæggelse, revisionspligt og offentliggørelse af økonomiske oplysninger.

Hvilke virksomheder hører til regnskabsklasse C?

For at klassificere virksomheder korrekt inden for regnskabsklasse C, er der fastsat specifikke grænser for omsætning, balancesum og antal medarbejdere, som definerer mellemstore og store virksomheder:

Kategori

Omsætning

Balancesum

Antal medarbejdere

Mellemstore virksomheder

Mellem 89 og 313 mio. kr.

Mellem 44 og 156 mio. kr.

Mellem 50 og 250 ansatte

Store virksomheder

Mere end 313 mio. kr.

Mere end 156 mio. kr.

Mere end 250 ansatte

Krav til årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse C

Virksomheder, der hører til regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der opfylder en række specifikke krav. Årsrapporten skal indeholde følgende elementer:

  • Ledelsespåtegning: En erklæring fra ledelsen, der bekræfter, at årsrapporten er korrekt udarbejdet. Hvis der kun er ét medlem af ledelsen, er denne erklæring ikke nødvendig.
  • Ledelsesberetning: En oversigt, der beskriver virksomhedens udvikling, økonomiske situation og væsentlige begivenheder i regnskabsåret.
  • Hoved- og nøgletalsoversigt: En tabel, der viser de vigtigste finansielle nøgletal, som giver et hurtigt overblik over virksomhedens økonomiske status.
  • Resultatopgørelse: En detaljeret opgørelse over virksomhedens indtægter og udgifter i løbet af regnskabsåret.
  • Balance: En oversigt over virksomhedens aktiver, passiver og egenkapital ved regnskabsårets afslutning.
  • Egenkapitalopgørelse: En specifikation af ændringer i virksomhedens egenkapital i løbet af regnskabsåret.
  • Pengestrømsopgørelse: En opgørelse, der viser virksomhedens pengestrømme, herunder ind- og udbetalinger.
  • Noter: Yderligere forklaringer og oplysninger, der uddyber posterne i årsrapporten, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis.
  • Revisionspåtegning: En erklæring fra revisor, der bekræfter, at årsrapporten er revideret og giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske situation.

Disse krav sikrer, at årsrapporten giver et omfattende og præcist billede af virksomhedens økonomiske forhold, hvilket er essentielt for både interne og eksterne interessenter.