CISG

CISG er en international konvention, som finder anvendelse ved handel med løsøre over landegrænser. Det er en forkortelse for ”Convention on Contracts for the International Sales of Goods”, som på dansk kendes som “den internationale købelov”. Konventionen fastsætter således regler for internationale køb. 

CISG fastsætter regler for, hvordan aftaler skal indgås og opfyldes, når der skal handles med løsøre på tværs af landegrænser. Det gælder alt fra regler om kontraktindgåelse, gyldigheden af kontrakten, opfyldelse og ophævelse. Konventionen finder dog kun anvendelse ved tvister, som bliver adresseret i konventionen.

Betingelser for at reglerne i CISG-regler

Der er en række betingelser, der kræves opfyldt, før reglerne i CISG finder anvendelse. Betingelserne er følgende:

• Tværs af landegrænse: Konventionen kan kun anvendes, hvis der er tale om handel på tværs af lande. Dog er handel over nordiske landegrænser ikke underlagt CISG.
• Handelskøb: Købet skal være mellem to erhvervsdrivende. Det indebærer også, at CISG ikke finder anvendelse på forbrugerkøb.
• Løsørekøb: Der skal være tale om et løsørekøb, hvilket vil sige, at en genstand skal overdrages mod penge (løs ejendom, dvs. modsætning til fast ejendom). Det omfatter alt fra biler til tøj.

Dog gælder der ikke nogen formkrav i forhold til aftaleindgåelsen i CISG.

Forpligtelserne efter CISG

CISG forpligter både sælger og køber til at overholde bestemte elementer i aftalen. Det vil sige, at køber rettidigt skal betale samt hente varerne på rette sted og tid. Derimod er sælger forpligtet til at overholde aftalen f.s.v.a. den aftalte tid, sted, kvalitet og mængde.

Hvis parterne ikke opfylder deres enkelte forpligtelser, foreligger der en misligholdelse af aftalen. misligholdelse kan være:

• Forsinkelser: Hvis varen leveres for sent eller slet ikke leveres.
• Leveringssted: Varen ikke leveres det sted, der er aftalt som leveringssted i købsaftalen
• Leveringstid: Varen ikke leveres til det tidspunkt, der i aftalen står som aftalt tid.
• Mangler: Hvis varen lider af fejl eller mangler. Hvis varen er mangelfuld, skal der ske Reklamation.
• Manglende eller for sen betaling: Det er en misligholdelse, hvis køber ikke betaler i rette tid. I den situation er sælger ikke forpligtet til at levere varen.

CISG er deklaratorisk

Det er valgfrit, om parterne ønsker, at CISG skal finde anvendelse. Det indebærer både, at:

• Hvis betingelserne for CISG ikke er opfyldt, kan parterne blot aftale, at CISG skal finde anvendelse
• Hvis betingelserne er opfyldt, men parterne ikke ønsker, at CISG skal gælde, kan parterne aftale dette

Hvad er forskellen på CISG og den danske købelov?

Der er en række punkter, hvor CISG adskiller sig fra den danske købelov. Det gælder bl.a. følgende:

• Anvendelsesområde: CISG finder udelukkende anvendelse på erhvervsdrivende forhold. Købeloven anvendes dog både på handelskøb og forbrugerkøb.
• Genus/species: CISG sondrer ikke mellem genus og species varer. Det vil sige, at der ikke er forskel på, om en vare er specialfremstillet eller en standardvare. Den danske købelov sondrer imidlertid mellem species- eller genuskøb, fordi det er afgørende for erstatningsansvaret samt ansvarsgrundlaget.
• Reklamation inden rimelig tid: CISG kræver, at der bliver reklameret inden for rimelig tid. Købeloven kræver i stedet, at der reklameres straks.
• Afhjælpningsret- og pligt: I CISG er der både en afhjælpningspligt og afhjælpningsret for sælgeren, uanset om varen er blevet leveret.
• Fordringshavermora: CISG anser fordringshavermora som en misligholdelse af aftalen. Det gør købeloven ikke.