Læsetid: 2 min
Bilbogen
Bilbogen er et landsdækkende, centralt og digitalt register, hvor kreditorer kan registrere sine rettigheder og se andre kreditorers rettigheder. Der kan fremgå en masse forskellige oplysninger af Bilbogen, herunder blandt andet konkurs, pant og ejendomsforbehold i motorkøretøjet. Bilbogen anvendes for alle motorkøretøjer, herunder biler, motorcykler, campingvogn, m.v.
Hvad står der i Bilbogen?
I Bilbogen står der en masse forskellige informationer om det pågældende køretøj. Det kan blandt andet være:
- ejendomsforbehold
- Pant
- Udlæg
- Ejers konkurs
- Ejers død
Hvornår anvender man Bilbogen?
Hvis du skal købe et motorkøretøj af en privatperson, anbefales det, at du tjekker Bilbogen, inden slutsedlen bliver udarbejdet. I Bilbogen står der nemlig, hvis der er rettigheder i motorkøretøjet, og man kan tjekke restgælden.
De rettigheder, der fremgår af Bilbogen, er knyttet til motorkøretøjet og vil følge med, når du køber det. Hvis der er restgæld i køretøjet og registreret pant i Bilbogen, skal man som køber sikre sig, at restgælden bliver indfriet, og at pantet dermed fjernes, inden man køber og overtager køretøjet. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis det viser sig, at en kreditor har sikkerhed i køretøjet, og den person, du har købt motorkøretøjet af, ikke overholder aftalen med kreditor.
Eksempel:Peter køber en bil af Thomas, som er den oprindelige køber. Thomas har lånt penge af sin bank for at kunne finansiere bilen. For at kunne låne pengene, har Thomas stillet bilens værdi i sikkerhed for långiver (banken). Når Thomas sælger bilen til Peter, er det vigtigt, at Peter tjekker Bilbogen for at se eventuelle rettigheder fra kreditorer og restgæld. Hvis Peter ikke har tjekket det, og Thomas har restgæld i bilen, men ikke overholder sine låneforpligtelser over for sin bank, kan banken kræve, at bilen sælges, så de kan få indløst pantet.
På tinglysning.dk kan du få adgang til Bilbogen. Det kræver dog, at du laver en forespørgsel, hvor du skal oplyse køretøjets stelnummer.
Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.
Dine fordele hos Dokument 24
Nemt, hurtigt & overskueligt
Grundig vejledning, vi guider dig hele vejen.
100% Tilfredhedsgaranti
Vi stræber altid efter at yde den bedste service
Gratis råd & vejledning
Kompetent og venlig kundersevice
Vi er klar til at give dig råd og vejledning
Råd og vejledning er helt gratis, du betaler først, når du bestiller noget
Læs mere