Dokument ikon

Pris 795 kr. (ekskl. moms)

Hos Dokument 24

Ur ikon

10 minutter

I faktisk tidsforbrug

Penge ikon

Spar penge

Ift. traditionel advokat

Vi hjælper dig med at ændre virksomhedsnavn

Et navn kan sige meget om dit selskab. Navnet på selskabet er et vigtigt redskab til at tiltrække de rette kunder. Ved en navneændring kan du ændre selskabets hovednavn og/eller tilføje, ændre eller fjerne binavne. Her kan du læse mere om hvordan du ændrer selskabets navn(e).

  1. Sådan  ændrer du selskabets navn(e)
  2. Hvad er hovednavn og binavn?
  3. Hvilke regler gælder der for selskabets navne?
  4. Dine muligheder
  5. Vigtigt at vide

Udtalelser fra vores kunder

Sådan ændrer du selskabets navn(e) 

1. Beslutning på generalforsamling

Ændring af navne vedtages på en generalforsamling, typisk en ekstraordinær generalforsamling, og hvis alle ejere er enige herom, så kan beslutningen træffes og skrives i et beslutningsreferat uden et egentligt møde. 

2. Opdater vedtægterne

Vedtægterne skal opdateres med det/de nye navn(e). Det vil sige, at hvis du har skiftet hovednavn, så skal det eksisterende hovednavn slettes og det nye skrives ind. Hvis du har valgt nye binavne, så skal de enten skrives ind som ekstra binavne eller erstatte tidligere. Hvis ønsket er at slette binavne, så skal eksisterende binavne slettes fra vedtægterne.

3. Registrer ændringen hos Erhvervsstyrelsen

Ændringen i navn(e) skal oplyses til Erhvervsstyrelsen via selvbetjeningen på virk.dk. I selvbetjeningen skal du ændre selskabets navne, så de stemmer overens med ønskerne vedtaget i beslutningsreferatet. 

Desuden skal de opdaterede vedtægter og beslutningsreferatet indsendes på virk.dk i forbindelse med ændringen. Dokumenterne skal være underskrevet. 

Tip: Tjek ønskede navnes tilgængelighed ift. øvrige selskaber, domæner og varemærker. Du kan lave din søgning af navne på unikpånettet.dk

Hvad er hovednavn og binavn?

Hvad er et hovednavn?

Selskabets hovednavn, også kendt bare som selskabets navn, er det primære navn for selskabet. For eksempel er Dokument 24 ApS vores hovednavn.

Hvad er et binavn? 

Udover et hovednavn kan et selskab have ét eller flere binavne. Binavne kan bruges til flere ting, eksempelvis som sikring for, at andre erhvervsdrivende ikke kan få navnet, så du kan bruge det i fremtiden. De kan også bruges til at markedsføre selskabet til en bestemt målgruppe, eller hvis du har forskellige aktiviteter i selskabet.

Hvilke regler gælder der for selskabets navne?

Der gælder nogle regler for, hvilke navne du må have til dit selskab, og hvordan du skal bruge hovednavne og binavne. Reglerne gælder for både hovednavn og binavne. Vi gennemgår reglerne her, så du hurtigt får et overblik.

  1. Selskabets navne skal adskille sig tydeligt fra navne på andre virksomheder, der er registreret i CVR.
    Bemærk her at Erhvervsstyrelsen foretager et tjek af et ønsket navn, for at se om der eksisterer en virksomhed, som hedder præcis det samme. Det er imidlertid ikke altid nok kun at adskille sig med et enkelt bogstav eller tegn. Små afvigelser, som ikke nødvendigvis adskiller navnet nok fra andre virksomheders navne, kan medføre, at navnet strider imod andres rettigheder. Det er dit eget ansvar at sikre, at du med navnet ikke overtræder andres rettigheder.
  2. Dit selskab må ikke bruge et navn, som det ikke har ret til. Det kan eksempelvis være en andens slægtsnavn, et varemærke, et forretningskendetegn eller lignende.
  3. Selskabets navne må ikke kunne vildlede, og du må ikke kalde dit selskab noget, som ikke har med aktiviteterne at gøre. Det vil sige, at hvis dit selskab eksempelvis sælger rådgivning til selskaber, så må selskabets hovednavn ikke være Hansens Automekaniker ApS.
    Til gengæld må du godt bruge Hansens Automekaniker ApS som binavn, hvis eksempelvis du vil reservere navnet så andre ikke tager det. Det kræver naturligvis at 1) du hedder Hansen, og 2) navnet ikke overtræder en anden virksomheds rettigheder. Desuden må selskabets navn ikke give anledning til at tro, at der er tale om en offentlig myndighed.
  4. Selskabsformen skal altid fremgå af både hovednavne og binavne. Det kan enten være hele selskabsformen skrevet ud; ”anpartsselskab”, eller være en forkortelse; ”ApS”. Om du skriver selskabsformen i begyndelsen af navnet, midt i navnet eller som afslutning på navnet, er helt op til dig. Mange vælger at skrive selskabsformen forkortet og i slutningen af navnet – eksempelvis Dokument 24 ApS
  5. Selskabets hovednavn skal bruges på forretningspapirer, breve, elektroniske meddelelser og på en eventuel hjemmeside (på en hjemmeside skal også adresse og CVR-nummer fremgå). På disse dokumenter og sider skal det være hovednavnet, og det må derfor ikke være et binavn
  6. Hvis selskabets hovednavn betegner en bestemt type virksomhed, eksempelvis automekaniker, balletskole eller computerprogrammering, så må selskabet ikke fortsætte under samme navn, hvis hovedaktiviteten ændres væsentligt. Hvis dit selskab eksempelvis har været en automekaniker, men du nu vil tilbyde balletundervisning, så skal hovednavnet ændres.

For at være sikker på, at dit ønskede selskabsnavn er ledigt, adskiller sig tilstrækkeligt fra andre selskaber, og ikke overtræder andres varemærker, kan du med fordel søge dit ønskede navn på unikpånettet.dk

Dine muligheder

1. Gør det selv-pakken

Lav ændringen nemt og billigt. Du får alt, du behøver, for hurtigt og trygt at gennemføre ændringen, og du kan bruge materialet igen næste gang.

Det får du:

  • Du modtager straks skabeloner til indkaldelse og referat af ekstraordinær generalforsamling, der er udfyldt i forvejen med alt det nødvendige.

  • Du modtager udførlige vejledninger på hvordan du skriver ændringerne i referatet korrekt

  • Du lærer at lave ændringerne korrekt nu, så du også kan gøre det i fremtiden. Materialet kan genbruges.

Vigtigt: Start med vejledningen. Den guider dig trin for trin, så du undgår fejl, når du udfylder indkaldelse og referat.

Sådan fungerer det:

  1. Køb pakken og modtag materialerne pr. e-mail med det samme.
  2. Læs vejledningen og få overblik over krav og formalia.
  3. Udfyld indkaldelsen og send den til deltagerne (hvis relevant).
  4. Afhold den ekstraordinære generalforsamling og brug dagsordenen fra indkaldelsen.
  5. Udfyld referatet, skriv ændringen i vedtægterne, indsæt det/de nye navne på virk.dk og du kan derefter indberette ændringen med dokumenterne vedlagt.

Brug for hjælp?

Du kan tilkøbe hjælp til:

  • at tilpasse indkaldelse og referat til jeres situation
  • at indberette ændringen korrekt på virk.dk

2. Dokument 24 gør det for dig

  1. Du svarer på få spørgsmål i vores proces og sender os dine selskabets vedtægter – vi klarer resten.
  2. Juridisk gennemgang, korrekte dokumenter og registrering hos Erhvervsstyrelsen.
  3. Du får ro i maven og en klar bekræftelse, når ændringen er gennemført.

Infografik med 4 trin til ændring af selskabsnavn: udfyld formular, juridisk kontrol, papirarbejde og kvittering.

Vigtigt at vide

  • Selskabsnavnet skal overholde reglerne beskrevet ovenfor.
  • Du kan have op til 5 binavne gratis i dit selskab. Hvis du ønsker flere end 5 binavne koster det DKK 1.000 pr. binavn ekstra at registrere på virk.dk
  • Når du ændrer selskabets hovednavn, eller vil tilføje, ændre eller fjerne binavne, så skal du ændre det både på virk.dk og i selskabets vedtægter. I forbindelse med registreringen på virk.dk, skal du uploade de ændrede vedtægter med det /de nye navn(e). Det koster et gebyr til Erhvervsstyrelsen på DKK 180,00 i 2025 at indsende opdaterede vedtægter.

Forbehold: Materialet er generel vejledning og erstatter ikke konkret juridisk rådgivning. Er din sag kompleks, anbefaler vi professionel rådgivning fra Dokument 24. 

Ofte stillede spørgsmål

Ja, denne side og gør det selv pakken er målrettet ApS.

Normalt tager processen få arbejdsdage, afhængig af den lokale registreringsautoritet.

Navnet må ikke være vildledende eller identisk med andres beskyttede navne. Vi tjekker det for dig i processen på vores hjemmeside – alternativt kan du selv tjekke på unikpånettet.dk.

Gør det selv pakken: fra DKK 795,00 + moms.

Vi gør det for dig: DKK 1.895,00 + moms.

Gebyr til Erhvervsstyrelsen skal betales direkte via selvbetjeningen på virk.dk, når du selv foretager ændringen. Det koster i 2025 DKK 180,00 at indsende opdaterede vedtægter.