Arven for samlevende med børn over 18 år fra tidligere forhold

Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Opdateret 6. august 2026

Læsetid: 5 min.

Det skal du vide som samlevende med børn over 18 år fra tidligere forhold

Som samlevende med børn fra tidligere, arver I ikke efter hinanden. Det er børnene, der arver det hele.  Ønsker I, at I skal arve efter hinanden på samme måde, som hvis I var gift, kan I oprette et testamente. 

Se video

Det skal du være opmærksom på

Vi har samlet en række punkter, som du skal være opmærksom på i din situation.

Sådan ser arverækkefølgen ud

1. Dine børn. Hvis et barn er gået bort, så arver dine børnebørn.
2. Dine forældre.
3. Dine søskende.
4. Dine bedsteforældre.
5. Bedsteforældres børn (farbror, faster, morbror, moster).
6. STATSKASSEN arver, hvis du ikke har nogle af ovenstående!

Ovenstående er din arverækkefølge ifølge loven. Du kan ændre, hvem der skal arve efter dig, når du opretter et testamente.

Dine børn og samlever kan miste 50 % af arven

Hvis din samlever gifter sig eller, hvis dine børn er gift eller bliver gift, så skal de dele alt med deres ægtefælle. Når de deler alt med deres ægtefælle, så gælder det også arven efter dig.

Halvdelen af alle danskere bliver skilt. Hvis dine arvinger bliver skilt fra deres ægtefælle, vil de miste 50 % af arven til deres ægtefælle ved en skilsmisse.

Du kan sikre, at dine arvinger beholder hele arven uanset om de bliver skilt. Dette gøres ved at oprette et testamente, hvori du giver arvingerne særeje med arven. Når arven er givet som særeje, så skal den ikke deles ved skilsmisse, og arven bliver således i ”familien”.

Staten træffer beslutninger for dig ved demens/sygdom

Hvis du bliver dement eller så syg, at du ikke selv kan træffe beslutninger, så træffer Staten beslutningerne på dine vegne. Staten kan i yderste konsekvens vælge at sælge din bolig eller anbringe dig på et plejehjem, hvis de vurderer, at dette er bedst for dig.

De færreste ønsker, at Staten træffer disse beslutninger! Stadig flere danskere beder deres nærmeste om at træffe beslutninger for dem, hvis de ikke selv kan.

Du kan også lave en aftale med dine nærmeste om, at de skal træffe dine beslutninger, hvis du f.eks. bliver dement eller syg på anden vis. Dette gør du ved at oprette en fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten er en fuldmagt, der træder i kraft, hvis du ikke selv kan træffe beslutninger. De personer, som du har skrevet ind i fuldmagten, kan således træffe beslutninger for dig.

Se hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt her.

I tilfælde af, at I går fra hinanden

Hvis du og din samlever ejer en bolig i fællesskab og I går fra hinanden, hvad skal der så ske?

Hvis I ikke længere er sammen, så skal en bolig ofte sælges, eller den ene part skal købe boligen af den anden. Udfordringen med dette er, at I skal være enige om, hvornår, hvordan og til hvilken pris boligen skal sælges. Hvis I ikke kan blive enige, kan det blive kompliceret at få solgt boligen.

For at undgå uenigheder bør I oprette en samejeoverenskomst. En samejeoverenskomst sikrer, at der er klare retningslinjer for, hvad der skal ske med boligen, hvis I går fra hinanden.

I bør have følgende juridiske dokumenter, så I er økonomisk sikret.

1. Samlevertestamente. Testamentet sikrer, at de rette arvinger arver efter dig samt. Husk på, at din samlever intet arver, hvis du ikke opretter et testamente!
2. Fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten sikrer, at du kan få hjælp af dine nærmeste, hvis du bliver dement/syg.  Således undgår du, at Staten træffer beslutninger på dine vegne.
3. Evt. samejeoverenskomst, som sikrer klare retningslinjer, hvis I går fra hinanden.

Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Jørgen Koch er stifter af Dokument 24 og har siden 2015 arbejdet med at demokratisere dansk jura. Han er uddannet Cand.merc. SCM fra CBS og har stået bag oprettelsen af mere end 100.000 juridiske dokumenter, herunder testamenter, fremtidsfuldmagter og selskabsstiftelser.