Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Opdateret 6. august 2026

Læsetid: 5 min.

Det skal du vide om arv, når du er alene med børn under 18 år

Når du er alene med dine børn under 18 år, er de dine arvinger. Børnene skal dele arven ligeligt blandt sig.

Se video

Det skal du være særlig opmærksom på som alene med børn 

Vi har samlet en række punkter, som du skal være opmærksom på, hvis du er alene med dine børn under 18 år.

Sådan ser arverækkefølgen ud 

1. Dine børn. Hvis et barn er gået bort, så arver dine børnebørn.
2. Dine forældre.
3. Dine søskende.
4. Dine bedsteforældre.
5. Bedsteforældres børn (farbror, faster, morbror, moster).
6. STATSKASSEN arver, hvis du ikke har nogle af ovenstående!

Dette er din arverækkefølge ifølge loven. Ønsker du at ændre den, kan du oprette et testamente.

Dine børn kan miste 50 % af arven

Hvis dine børn er gift eller bliver gift, så skal de som udgangspunkt dele alt med deres ægtefælle. Det betyder også, at de skal dele arven efter dig.

Skulle dine børn gå hen og blive skilt, vil de som udgangspunkt derfor også skulle dele din arv i skilsmissen. 

Du kan dog sikre dine børns arv ved at oprette et testamente med særeje. Hvis arven er givet som særeje, skal den ikke deles i en skilsmisse. 

Hvad skal ser ske med børnene, hvis du går bort 

Hvis det skulle ske, at du gik bort, før dine børn fylder 18 år, og børnenes anden forælder heller ikke lever? Som alene med børn under 18 år, er det en god idé at gøre sig overvejelser om, hvad der skal ske med børnene, hvis der ikke er nogen forælder tilbage til at tage sig af dem.

Derfor anbefaler vi, at du opretter et børnetestamente, hvor du udtrykker ønsker til, hvem der skal tage sig af dine børn, hvis du skulle gå bort. 

Det vil altid være myndighederne, der vurderer, hvor børnene skal være. Men forældrenes ønske vægter meget højt. 

Med et børnetestamente er det desuden muligt at give de personer, der tager sig af børnene, et månedligt beløb fra børnenes arv. Det gør, at det er en mindre økonomisk byrde for dem. 

Se hvordan du opretter et børnetestamente her.

Hvad skal der ske, hvis du bliver dement 

Vi anbefaler alle at oprette en fremtidsfuldmagt. Med den er det muligt for dine pårørende at hjælpe dig, hvis du en dag bliver dement eller så syg, at du ikke længere er i stand til at varetage dine egne økonomiske og personlige forhold.

Uden en fremtidsfuldmagt vil det være myndighederne, der vælger, hvem der skal være din værge. Det er både en opslidende og langvarig proces, og så er det fyldt med bureaukrati og kontrol, når værgemålet først er etableret. 

Bemærk: Hvis dine børn er under 18 år, når fremtidsfuldmagten skal aktiveres, kan de ikke være dine fremtidsfuldmægtige.

Se hvordan du opretter en fremtidsfuldmagt her.

Du bør have følgende juridiske dokumenter:

1. Testamente inkl. børnetestamente. Børnetestamentet sørger for, at dine børn placeres der, hvor du ønsker det, hvis begge forældre går bort. Testamentet sikrer, at arven fordeles som du ønsker det samt, at dine børn ikke mister 50 % af arven ved skilsmisse.
2. Fremtidsfuldmagt. Fremtidsfuldmagten sikrer, at du kan få hjælp af dine nærmeste, hvis du bliver dement/syg.  Således undgår du, at Staten træffer beslutninger på dine vegne.

Skrevet af Jørgen Koch, stifter af Dokument 24

Jørgen Koch er stifter af Dokument 24 og har siden 2015 arbejdet med at demokratisere dansk jura. Han er uddannet Cand.merc. SCM fra CBS og har stået bag oprettelsen af mere end 100.000 juridiske dokumenter, herunder testamenter, fremtidsfuldmagter og selskabsstiftelser.