Se, hvad du kan gøre til særeje

Du og din ægtefælle kan som udgangspunkt gøre det meste til særeje. Her på siden kan du både oprette særeje samt læse om, hvad du kan gøre til særeje. Hertil kan du læse om de forskellige typer særeje: Fuldstændigt særeje, kombinationssæreje, skilsmissesæreje, sumsæreje og sumdeling i ægtepagt.

1. Særeje definition
2. Hvad kan jeg inkludere i særejet?
3. Særeje gæld, pensionsordninger og virksomheder

Særeje definition

Særeje er formue som erhvervelser, penge, virksomheder eller øvrige, man ikke ønsker at dele med ægtefællen ved skilsmisse. Når man bliver gift, bliver begge parters besiddelser og aktiver delt i det, der kaldes formuefællesskab. Herefter skal disse deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse. Dette kan man undgå med særeje.

Formuefællesskab kaldes i dag også for fælleseje. Grundreglen er, at når man bliver gift, skal alting deles. Det er der et stigende antal ægtefæller, der ikke ønsker, og derfor opretter de en ægtepagt med særeje på hver deres formuer. Derved ophører fællesejet, så man ved skilsmisse forlader ægteskabet med egen formue.

Hvad kan jeg inkludere i særejet?

Du kan faktisk beholde hele din formue i en ægtepagt med særeje. Mere eller mindre alt kan inkluderes i ægtepagten. Det kan være formue i form af indestående på bankkontoen, ejendom, virksomheder, arvestykker, bil og anden ejendom eller aktiver.

Der kan være undtagelser, som kan være gældende i de individuelle sager – kontakt gerne Dokument 24 for at få mere information om din konkrete sag.

I kan selv vælge, om jeres ægtepagt med særeje kun skal indeholde aktiver fra før ægteskabet, eller om fremtidige erhvervelser også skal inkluderes. Nedenfor kan du se eksempler i forbindelse med særeje omkring formue og særeje hus / særeje arv:

Eksempel 1

Kjeld og Hanne skal giftes. De ønsker en ægtepagt med særeje på de aktiver, de hver besidder indtil nu. Kjeld har en formue på 500.000 kroner og Hanne har en på 300.000 kroner. Yderligere har Hanne tidligere arvet et sommerhus. Derved beholder Kjeld de 500.000 kroner og Hanne de 300.000 kroner plus sommerhuset, hvis de bliver skilt. Havde Hanne arvet sommerhuset, efter de var blevet gift, skulle de dele sommerhuset ved skilsmisse.

Eksempel 2

Kjeld og Hanne skal giftes. De ønsker en ægtepagt med særeje på de aktiver, de hver især besidder nu, men også på aktiver, der rekvireres i fremtiden. Kjeld har en formue på 500.000 kroner og Hanne en på 300.000 kroner. Hanne arver sommerhuset, efter de er blevet gift. Ved skilsmisse beholder Kjeld de 500.000 kroner, mens Hanne forlader ægteskabet med de 300.000 kroner plus sommerhuset.

Som udgangspunkt er det oftest formue i form af penge, virksomheder, ejendele, bolig eller øvrige aktiver, der skrives ind i en ægtepagt med særeje. Dette volder som regel ikke de store problemer, så længe det tydeligt er specificeret, hvilke aktiver det gælder.

Særeje gæld, pensionsordninger og virksomheder

Når det kommer til gæld, virksomheder eller pensionsordninger, er det dog en god idé at være lidt ekstra opmærksom.

Gæld

Det er faktisk muligt at lave et særeje for personlig gæld. Det bruges typisk, hvis den ene ægtefælle skylder et større beløb fra tidligere, for eksempel på et studielån. Dermed bliver gælden ikke til fælleseje, som skal deles ved skilsmisse.

Særejet på gælden kan specificeres helt ned til et specifikt lån fra tidligere eller hos en bestemt kreditor. På den måde er det kun formuerne og ikke gælden, der skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Pensionsordninger

Som noget af det eneste, deles pensionsordninger ikke, hvis I bliver skilt uden en ægtepagt. De indgår nemlig ikke i fællesejet. Hvis I ønsker at kunne dele jeres pensionsordninger - for eksempel hvis den enes er langt større end den andens - kan I lave en ægtepagt om deling af pension.

Virksomheder

Har den ene eller begge ægtefæller en virksomhed, så kontakt Dokument 24 for mere information.

Flere typer af særeje – sumdeling og sumsæreje

Der findes også forskellige grene inden for særejet, som du bør kende til. Disse kaldes sumdeling og sumsæreje:

• Sumdeling: Et særeje med sumdeling betyder, at du som hovedregel får særeje på alle dine aktiver, men derudover kan I vælge et bestemt beløb, der skal være fælleseje.
• Sumsæreje: Et særeje med sumsæreje betyder, at I som udgangspunkt deler alting ligeligt, men I kan udtage en del af formuen, ejendele eller aktiver, som hver især beholder ved skilsmisse.

Man kan dog sagtens vælge at få en ægtepagt med særeje uden nogle af disse tilføjelser.

Kort om særeje

• Særejet omfatter formue, såsom aktiver, ejendom eller ejendele, som man ikke ønsker at dele med ægtefællen i tilfælde af skilsmisse.
• Man kan vælge at få en ægtepagt med særeje på den formue, man besidder, indtil man bliver gift.
• Man kan også vælge at få en ægtepagt med særeje omfattende denne formue plus de aktiver, man rekvirerer, efter man er blevet gift.
• Man kan få særeje på gæld.
• Særlige regler gælder for pensionsordninger og virksomheder.
• Mulighed for at få særeje med sumdeling eller sumsæreje.

Hvordan laver jeg særeje?

Hvis du ønsker at oprette en ægtepagt med særeje, så du kan beholde din formue i tilfælde af skilsmisse, kan du kontakte en advokat eller jurist. Du kan også lave det hele online.

Du kan enten vælge at kontakte din lokale advokat for at få dette særeje dokument, men vær opmærksom på, at den lokale advokat eller jurist ikke altid har spidskompetencer på alle områder. Derudover kan det blive meget dyrt. Derfor kan du med fordel i stedet kontakte Dokument 24 for at få udfærdiget dit særeje dokument. Vi samarbejder kun med de mest kompetente specialister, der kender lovgivningen til punkt og prikke. Vores priser er også langt lavere end hos den lokale advokat.

Du kan kontakte os her på hjemmesiden og så hjælper vi dig med at finde den type særeje, der passer bedst til dine behov – uanset om det drejer sig om sumsæreje, sumdeling, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje, særeje hus, særeje på bankkonto, særeje samlevende eller særeje regler generelt.

Kort om, hvordan du laver særeje

• Du kan enten benytte jurist, advokat eller gøre det hele selv online
• Kontakt Dokument 24 for hjælp og vejledning
• Dokument 24 udfærdiger også dokumentet med særejet for dig

Hvem arver særeje?

Ægtefællen arver særejet, medmindre det er et fuldstændigt særeje med succession. Hvis der er oprettet fuldstændigt særeje med succession, arver successorerne særejet. Successorer er ofte børnene, som således er sikret arven ved forældrerens død.

Dermed er der ikke ét, men flere svar på, hvem der arver efter en. Hvis man går bort uden et særeje, kan arven gå til ægtefællen og eventuelle børn. Opretter man i stedet særeje arv, kan man selv bestemme, hvem der skal arve (ud over den obligatoriske tvangsarv, der tilgodeser ægtefælle og eventuelle børn). Det kan være børn, børnebørn eller andre – uanset om disse har en ægtepagt eller ej.

Hvis man ønsker særeje med arven, skal man oprette et testamente, hvor det fremgår, at arven skal være modtagerens særeje. Har du spørgsmål til dette, kan du kontakte Dokument 24, der kan assistere og give nærmere information.

Eksempel – særeje arv

Kjeld og Hanne er gift. Sammen har de datteren Grethe. Grethe er gift med Torben, men de har ingen ægtepagt. Hanne har oprettet et testamente, der foreskriver, at Grethe skal arve med særeje. Bliver Grethe og Torben skilt, beholder Grethe derfor hele arven selv.

Det samme gælder i øvrigt, hvis du gerne vil give dit gifte barn en større gave. Når du giver gaven til barnet, kan denne blive ledsaget af et gavebrev, der forklarer, at gaven skal være barnets særeje:

Eksempel – særeje ved gave og gavebrev

Hanne vil gerne give en gave til sin datter, Grethe. Det drejer sig om det sommerhus, som hun tidligere har arvet. Men hun vil ikke have, at Grethes mand, Torben, skal tilgodeses, hvis de bliver skilt. Derfor giver Hanne gaven til Grethe ledsaget af et gavebrev, hvori det beskrives, at her er tale om en gave med særeje. Dermed bliver sommerhuset Grethes særeje, og hun skal ikke dele det med ægtefællen.

Læg mærke til at det ikke er gratis at give så store gaver (kun til ægtefællen). Modtager af gaven skal betale gaveafgift, når gavens værdi overstiger et bestemt beløb.

Hvis ens barn, som man ønsker tilgodeset, selv har et særeje, betyder ovenstående ikke så meget. I så fald vil barnet ikke skulle dele sin formue med ægtefællen, og dette omfatter også modtaget arv. Dette betinges dog af typen af særeje, som der findes mange forskellige af. Dem gennemgår vi i næste afsnit.

Særeje samlevende

Grethe kan kun komme ud for at skulle dele formue og aktiver med Torben, hvis de er gift. Er de blot kærester eller papirløse samlevende, er der intet formuefællesskab. Det betyder, at hvis man ”blot” er samlevende (altså ikke gift eller registrerede partnere), arver man ikke efter hinanden.

Ønsker samlevende at tilgodese hinanden, hvis den ene af de samlevende skulle gå bort, skal man oprette et testamente, hvor dette noteres. Her kan man også indsætte hinanden som arvinger. Vil du vide mere om særeje samlevende, kan du kontakte Dokument 24.

Kort om særeje arv

• Du kan oprette særeje på din arv, så dine børn ikke skal dele den med deres ægtefæller.
• Du skal selv bestemme, hvem du vil tilgodese med størstedelen af din arv.
• Har barnet selv særeje, skal han eller hun ikke dele arven med ægtefællen.

Fuldstændigt særeje i ægtepagten

En ægtepagt med et fuldstændigt særeje medfører, at parterne i ægteskabet aldrig kommer til at dele deres formuer – hverken ved skilsmisse, eller hvis den ene går bort. 

Et fuldstændigt særeje vil ofte være det mest oplagte valg, hvis begge ægtefæller har børn fra tidligere forhold, og man ønsker, at børnene skal arve efter deres biologiske forældre.

En anden situation, hvor det fuldstændige særeje er smart, er ved gæld: Hvis Ægtefælle A har en stor gæld, vil Ægtefælle B arve gælden, når der er formuefællesskab. Men hvis Ægtefælle A opretter en ægtepagt med fuldstændigt særeje, vil gælden ikke overgå til Ægtefælle B, når Ægtefælle A går bort.

Man kan eventuelt supplere dette med et arveafkald fra begge parter, hvis man slet ikke ønsker at arve efter hinanden. I stedet kan man arrangere det sådan, at børnene arver det hele.

Kort om fuldstændigt særeje

• Ved fuldstændigt særeje bliver der aldrig fælleseje – heller ikke ved dødsfald.
• Det er smart, hvis man ønsker at tilgodese sine børn.
• Den længstlevende ægtefælle ”arver” ikke gæld fra den afdøde ægtefælle.

Overvej også kombinationssæreje

Der findes forskellige typer af særeje i Danmark ud over det ovennævnte fuldstændige særeje. Det mest populære er kombinationssæreje, og der er tillige et skilsmissesæreje.

Skilsmissesæreje sikrer, at man ikke skal dele formuer i tilfælde af skilsmisse, og derfor er der intet fælleseje. Det samme gælder dog ikke ved dødsfald, hvorved begge formuer bliver til fælleseje.

Kombinationssærejet er en kombination af de to ovenstående: Ved skilsmisse fungerer det som et skilsmissesæreje, idet hver af ægtefællerne beholder deres respektive formuer. Ved dødsfald fungerer det således, at den afdødes formue omdannes til fællesformue, som tildeles den overlevende. Den overlevendes formue bliver til fuldstændigt særeje.

Kontakt Dokument 24 for hjælp

Det kan være rigtig svært at finde rundt i alle reglerne for ægtepagt, særeje, særeje-typer, arv, skilsmisse med videre, så kontakt endelig Dokument 24 for assistance og vejledning. Vi giver dig de bedste priser på markedet, samarbejder med de mest kompetente fagfolk og udfærdiger dokumenterne for dig.

Du søger måske også efter:

• Særeje
• Fuldstændigt særeje
• Ægtepagt
• Ægtepagt særeje
• Særeje regler
• Kombinationssæreje
• Skilsmissesæreje
• Særeje arv
• Sumdeling
• Sumsæreje