Testamente

Et testamente er en viljeserklæring, hvor man har taget stilling til, hvad der skal ske med de ejendele, man efterlader sig ved sin død. Vedkommende kaldes også en testator. Et testamente benyttes primært til at fordele arven, men den kan også benyttes til at nedskrive testators andre ønsker, f.eks. til bobestyrer. Hvis man ikke opretter et testamente, vil arveloven bestemme, hvem der skal arve, og hvordan værdierne skal fordeles.

Hvilke former for testamenter findes der?

I Danmark er der især to former for testamenter, der bliver anvendt. Det er notartestamente og vidnetestamente. Man kan også oprette et nødtestamente.

• Notartestamente: Det skal oprettes og vedkendes foran en notar. Notaren vil efterfølgende bekræfte, at testatoren kendte til testamentets indhold. Det gør notaren ved en påtegning på testamente. Efterfølgende vil notaren opbevare en kopi af testamentet. Når testatoren afgår ved døden, vil testamentet derfor være i de offentlige systemer. På den måde kan der ikke være tvivl om, at testamentets er ægte og gyldigt.
• Vidnetestamente: To vidner skal deltage, når testamentet bliver underskrevet. Vidnerne er udpeget af testator, men de må ikke blive tilgodeset i testamentet. Vidnerne skal underskrive testamentet. På den måde vedkender vidnerne, at testator var bevidst om, hvad han skrev under på, og at det ikke skete under tvang eller lignende omstændigheder.
• Nødtestamente: En person i en nødsituation kan oprette et nødtestamente. Det kræver, at testatoren ikke har mulighed for at oprette et andet testamente. Det er f.eks. tilfældet, hvis testator er alvorligt syg. Der er ingen formkrav til testamentet, og derfor kan det både være nedskrevet i en e-mail eller som en telefonbesked. Hvis det er muligt, anbefaler man dog, at det gøres skriftligt og med underskrift. Dette testamente er kun gyldigt i tre måneder.

Hvad kan et testamente indeholde?

Et testamente kan både indeholde en fordeling af arven samt testators øvrige ønsker. Det kunne f.eks. være, hvordan man vil begraves, eller hvem der skal være bobestyrer i dødsboet. Man får også mulighed for at give sine arvinger særeje med arven.

Man skal huske på, at der altid skal tages højde for tvangsarven. Det vil sige, at testators efterkommere og/eller ægtefælle er tvangsarvinger og har krav på sin tvangsarv. Tvangsarven udgør ¼ af den efterladte formue. Det er en del af formuen, som testator ikke kan bestemme over.  

Tilbagekaldelse af testamente

Det klare udgangspunkt er, at det er muligt at tilbagekalde et testamente. Det gælder dog ikke, hvis testator har forpligtet sig til, at man ikke kan tilbagekalde det. Det er f.eks. tilfældet, hvis testatoren har afgivet et særligt løfte i testamentet, som indebærer, at det ikke er muligt at tilbagekalde testamentet.

Testamente er ugyldigt

Et testamente kan blive ugyldigt i flere forskellige situationer. Det kan f.eks. være, at der er mangler ved oprettelsen, bristede forudsætninger eller vildfarelse hos testator. For at et testamente bliver ugyldigt, kræver det ikke nødvendigvis, at nogle arvinger gør indsigelser. Der kan være nogle mangler, som er så alvorlige, at testamentet automatisk bliver ugyldigt.

Når man taler om mangler ved oprettelsen, kan det blandt andet betyde, at testatoren har været udsat for tvang, svig, utilbørlig påvirkning, misbrug af svaghedstilstand m.m.