Regres

Regres er en betegnelse for, at man har ret til at kræve tilbagebetaling af det beløb, som man har betalt på vegne af skyldneren. I praksis kan man møde regreskrav i mange forskellige situationer, herunder i forbindelse med forsikring eller kautionister for bankgæld. Det benyttes således både ved refusion af erstatnings- eller kautionsbeløb eller ved solidarisk hæftelse.

Regres i praksis

Regreskrav kan i praksis forekomme i mange forskellige situationer, herunder:

• forsikring: Et forsikringsselskab, der har et regreskrav mod skadevolderen, når forsikringen har udbetalt erstatning til den skadelidte.
• Kaution: En kautionist, der har betalt en anden persons bankgæld, som har et regreskrav mod skyldneren.
• Solidarisk hæftelse: Flere personer hæfter for den samme gæld. Hvis en af skyldnerne betaler gælden, får vedkommende et regreskrav mod de andre skyldnere og kan kræve, at de betaler deres andel af gælden

Eksempel på forsikring:Morten og Susanne støder sammen, fordi Susanne ikke orienterede sig, da hun kørte ud i et kryds, hvor hun havde ubetinget vigepligt. Susanne forvolder en skade på Mortens bil, som koster 30.000 kr. at reparere. Mortens forsikring vil typisk udbetale erstatning for den skade, som er blevet forvoldt til den person, der er forsikret – altså Morten. Forsikringsselskab har efterfølgende en regresret over for Susanne, fordi hun har forvoldt skaden. Det vil sige, at forsikringsselskabet kan kræve, at Susanne tilbagebetaler de 30.000 kr., som forsikringsselskabet har betalt til Morten.

Eksempel på kaution:Birgitte har en søn, Kasper, som har optaget et lån i banken. Birgitte står som kautionist på lånet. Kasper betaler dog ikke af på lånet som aftalt, og derfor ender Birgitte med at betale Kaspers gæld. Birgitte har derfor et regreskrav mod Kasper og kan kræve, at Kasper tilbagebetaler beløbet til Birgitte.

Eksempel på solidarisk hæftelse:Marianne og Peter har optaget et boliglån sammen, men de betaler dog ikke af på lånet. Boligen sælges derfor på tvangsauktion men ikke til den pris, som Marianne og Peter har lånt til at finansiere boligen. Det betyder, at de har en restgæld. Marianne beslutter sig for at betale hele gælden af. Marianne får derfor et regreskrav mod Peter på hans andel af bankgælden.