Læsetid: 2 min
NemKonto
En NemKonto er en bankkonto, som er knyttet til en borger eller virksomhed og bruges som den primære modtagerkonto for udbetalinger fra offentlige myndigheder. Dette er en del af et fælles offentligt udbetalingssystem, hvor offentlige ydelser, som SU, skat, pension, børne- og ungeydelser, udbetales direkte til borgerens NemKonto.
Hvad er NemKonto?
NemKonto er en almindelig bankkonto udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i Danmark. Den fungerer som det fælles offentlige udbetalingssystem, hvor offentlige myndigheder og virksomheder overfører penge til borgerne. NemKontoen indeholder en database, der kobler CPR-nummeret for borgere eller CVR-, SE- eller P-nummeret for virksomheder til den valgte bankkonto (NemKonto).
Sådan fungerer det
NemKonto giver dig mulighed for at vælge en af dine bankkonto som din primære modtagerkonto for offentlige udbetalinger. Alle offentlige udbetalinger sendes direkte til din NemKonto. Dette omfatter:
- Overskydende skat
- Overførselsindkomster
- Pension
- Løn og pension til offentligt ansatte
- Familieydelser
- Boligstøtte
- SU-udbetalinger
Er NemKonto lovpligtigt?
Det er lovpligtigt at alle borgere over 18 år med bopæl i Danmark og et CPR-nummer har en NemKonto. Selv borgere under 18 år, der modtager offentlige ydelser, skal have en NemKonto. Dette gælder også for virksomheder og foreninger, uanset om de har et CVR-nummer eller SE-nummer.
Hvor kan jeg se min NemKonto?
Du finder din NemKonto ved at logge ind på NemKontos hjemmeside via deres selvbetjening. Her bruger du dit personlige MitID og nøgleapp for at logge ind. I selvbetjeningen kan du se, ændre og få detaljer om din NemKonto.
Hvis du endnu ikke har aktiveret MitID, kan du finde flere oplysninger på www.mitid.dk for at komme i gang.
Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.
Dine fordele hos Dokument 24
Nemt, hurtigt & overskueligt
Grundig vejledning, vi guider dig hele vejen.
100% Tilfredhedsgaranti
Vi stræber altid efter at yde den bedste service
Gratis råd & vejledning
Kompetent og venlig kundersevice
Vi er klar til at give dig råd og vejledning
Råd og vejledning er helt gratis, du betaler først, når du bestiller noget
Læs mere