Folkeafstemning

En afstemningsform, hvor et land spørger sine borgere om deres holdning til et bestemt spørgsmål eller en bestemt beslutning. Der er en måde, hvorpå befolkningen inddrages i politiske beslutninger og giver dem mulighed for en direkte indflydelse på den offentlige politik.

Hvad er folkeafstemning?

En afstemningsmåde i demokratiske styreformer, hvor folket bedes om at tage stilling til og afgive deres stemme i henhold til det specifikke emne eller spørgsmål. Resultatet af folkeafstemninger har afgørende betydning for den politiske retning i landet, og kan føre til ændringer i lovgivningen og forfatning.

Folkeafstemninger kan være bindende eller rådgivende.

• Hvis en afstemning er bindende, betyder det, at resultatet skal følges af regeringen eller de lovgivende organer.
• Hvis den er rådgivende, er resultatet ikke bindende, men kan alligevel have stor indflydelse på politikken, da fortsat giver en klar idé om, hvad vælgerne mener om et bestemt spørgsmål.

Hvad er et referendum?

Et referendum er også en form for folkeafstemning, hvor vælgerne direkte afgør en bestemt politisk eller juridisk beslutning. Referendum bruges ofte til at give vælgerne mulighed for at afgøre en bestemt politisk sag eller lovændring. Referendumafstemninger er bindende, hvilket betyder, at resultatet skal følges af regeringen.

Folkeafstemning i Danmark

I Danmark har vi haft flere folkeafstemninger gennem tiden. De fleste folkeafstemninger i Danmark har været rådgivende, det vil sige, at resultaterne ikke har været bindende. Politikerne kunne blot tage hensyn til resultatet i deres videre beslutninger. Nogle af de vigtigste folkeafstemninger i Danmark omfatter;

• I 1915 – Vælgerne blev spurgt om Danmark skulle sælge De Vestindiske Øer til USA.
• I 1972 – Vælgerne gik til afstemning om Danmarks optagelse i EF, som senere blev til Europæiske Fællesskab (nuværende EU).
• I 1992 – Vælgerne blev spurgt om Maastricht-traktaten, som ville skabe EU og en fælles valuta, euroen.
• I 2000 – Vælgerne blev endnu engang bedt om at tage stilling til en fælles valuta, euroen.
• I 2015 – Vælgerne gik sidste gang til folkeafstemning, hvor de skulle forholde sig til Danmarks tilslutning til det europæiske politisamarbejde, Europol.

Grundloven

Ifølge den danske Grundlov kan der afholdes folkeafstemninger om love og andre vigtige politiske spørgsmål. Folkeafstemninger i Danmark er normalt rådgivende og kræver et flertal af stemmer for at være gyldige. Det er op til Folketinget at beslutte, om et spørgsmål skal sendes til folkeafstemning.