Driftskonto

En driftskonto er en erhvervskonto, som en virksomhed kan søge om at få oprettet hos en bank. Denne konto vil blive anvendt af virksomheden til den daglige drift, f.eks. virksomhedens daglige indbetalinger og udbetalinger.  

Formålet med en driftskonto

Det er en god idé at oprette en driftskonto, fordi en virksomhed oftest kan få tilknyttet en kredit til kontoen. Virksomheden vil derfor altid være i stand til at betale sine regninger, selvom der reelt ikke står penge på kontoen. Det hjælper altså, hvis der skulle være et problem med virksomhedens likviditet.  

Hvordan overbeviser man banken om at oprette en driftskonto?

Der er mange virksomheder, som oplever problemer med at få banken overbevist om at oprette en driftskonto. Man anbefaler derfor, at virksomheden selv har forberedt sig på mødet med banken. Virksomheden kan blandt andet gøre følgende:

  • Sørge for, at repræsentanten har et overblik over virksomhedens seneste årsregnskab
  • Have lavet et budget på forhånd, som indeholder virksomhedens forventninger til driften

Indholdet på denne side udgør ikke juridisk rådgivning. Indholdet er udelukkende beregnet til informationsformål, og bør ikke anvendes som erstatning for professionel juridisk rådgivning. Læs mere i handelsbetingelserne her.