Bringeskyld

Bringeskyld referer til den situation, hvor skyldner/debitor skal betale sin pengeydelse på kreditors/fordringshaverens forretningssted eller bopæl. Det fremgår af gældsbrevslovens § 3 og stammer fra en juridisk læresætning, der fastsætter, at ”pengeskyld er bringeskyld, alt andet er henteskyld”. Det er derfor en klar opfattelse, at skyldneren skal præstere pengebeløbet hos kreditor. Det er kreditor, der skal anvise, hvor pengeydelsen skal præsteres.