Boudlæg 

Boudlæg er en betegnelse for en simpel skifteform og kendes også som begravelsesudlægget. Et boudlæg betyder, at arven ikke bliver fordelt mellem arvingerne til boet efter et testamente eller arveloven. I stedet bliver boet typisk udleveret til den person, der har stået den afdøde nærmest. Det kræver dog, at overskuddet ikke er større end en årligt reguleret beløbsgrænse, som fremgår af dødsboskiftelovens §§ 18-19. I 2023 er beløbsgrænsen på 49.000 kr.

Hvad er betingelserne for boudlæg?

Der kan ske boudlæg, hvis boets værdi ikke overstiger 49.000 kr. (sats for 2023) efter bl.a. følgende udgifter:

• Rimelige begravelsesudgifter, f.eks. bedemand, kiste/urne, gravsted, mv.
• Eventuel retsafgift
• Midlertidige foranstaltninger
• Sikring af boets aktiver
• Udgift til at få boets aktiver vurderet
• Pantesikret eller anden tilsvarende gæld

Et boudlæg er obligatorisk, hvis betingelserne for at foretage et boudlæg er opfyldt. Dermed er de øvrige skifteformer afskåret. Det er underordnet, om eventuelle arvinger anmoder om en anden skifteform.

Hvad sker der, hvis man modtager et boudlæg?

En udlægsmodtager er automatisk forpligtet til at dække begravelsesudgifterne og behandlingen af boet. Omkostningerne til dette skal tages af boets midler. Det indebærer, hvis det er en anden person end udlægsmodtageren, der har arrangeret og bestilt begravelsen, hæfter udlægsmodtageren for begravelsesudgifterne over for vedkommende, der har betalt begravelsen. Udlægsmodtageren hæfter dog kun med nettoværdien af det modtagne boudlæg.

Eksempel:Mogens er død. Mogens har en søn, Mads, som knap nok har haft kontakt til Mogens de seneste par år. Mads står for at bestille og betale begravelsen. Dog havde Mogens en god nabo, Hanne, som har hjulpet Mogens dagligt de sidste par år. Det er derfor Hanne, der har modtaget boudlægget. Det betyder også, at Hanne skal betale Mogens for hans udgifter til begravelsen.  

Udlægsmodtageren hæfter ikke for den gæld, afdøde har efterladt sig.

Hvornår vil der ikke ske boudlæg?

Der vil ikke ske boudlæg, hvis:

• Skifteretten er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for at foretage boudlæg er opfyldt
• Boet består af aktiver, der har stor værdi. I 2023 er beløbsgrænsen på 49.000 kr. Det er desuden årstallet for dødsfaldet, der er afgørende for beløbsgrænsen.

Hvem er berettiget til boudlægget?

Skifteretten skal foretage en konkret vurdering af, hvem der stod den afdøde nærmest og dermed skal have boudlægget. Det er underordnet, om den nærmeste var en slægtning, arving eller ej. Der er en række faktorer, skifteretten kan lægge vægt på, herunder blandt andet:

• Hvem der i et socialt aspekt var den afdøde nærmest?
• Hvem har stået for omsorg og pleje af afdøde i perioden inden dødsfaldet?
• Hvem har arrangeret og bestilt begavelsen?
• Har afdøde testamenteret noget?

Udlægget sker typisk bare til én person, men det kan også være til flere personer. Hvis der ikke er nogen nærtstående, kan udlægget ske til en institution (f.eks. plejehjem).